Mandag 24. juli 2000

Glad langt ind i sjælen

Årets Shakespearemusical er en hel, musikalsk og meget, meget morsom teateroplevelse

Af Marianne Due

Kender du det at være så glad, at ens smil sejler som en gondol igennem ansigtet og løfter hele kroppen op over jorden. Man går ikke, man svæver afsted, fuld af musik og kriblende latter. Nej, jeg er ikke forelsket. Jeg har blot set, hørt og sanset Teaterghruppen GUTs nye sommermusical i Gilleleje.

I år er det Shakespeares komedie "Som man behager", der er blevet forvandlet til en hel, musikalsk og meget, meget morsom teateroplevelse. Teatergruppen GUT har allerede mange succeser på sit CV. Derfor er forventningerne lige så høje som cykelbjergene i Tour de France, når man træder ind i den ramponerede remisebygning på Gilleleje Station for at se gruppen tage sig af Shakespeare, og når man går derfra igen er forventningerne ikke bare blevet indfriet, man er også blevet overrumplet af en glæde, der fylder en langt, langt ind i sjælen.

I Shakespeares "Som man behager" foregår historien i Arden Skoven, hvor forskellige mennesker har søgt tilflugt på grund af intriger og magtkampe. Orlando og Rosalind er forelskede i hinanden, men Rosalind har forklædt sig som dreng og må blive ved at spille denne rolle for ikke at afsløre sig for sine forfølgere. Rosalinds veninde Celia og narren Touchstone er også løbet med i skoven og her møder de Silvius, en ung hyrde, som er ulykkeligt forelsket i hyrdinden Phebe, og eneboeren, den menneskefjendske Jaques.

I GUTs musicalversion er Ardenskoven blevet til en smugkro i 1920ernes USA. Musicalens band, der ledes af den talentfulde Rasmus Christensen, e smugkroens husorkester, og det er med til at skabe en stærk og ubrydelig helhed igennem hele forestillingen. Musikken og sangene indgår som en naturlig del af fortællingen, krydret med charmerende charleston-dans og step på bardisken. En helt særlig musikalsk overraskelse er den trommesolo, som skuespillerne udfører på de forhåndenværende rekvisitter, der blandt andet tæller en gammel trækasse, en metalstige og en affaldsspand.

Scenografien og kulisserne er lavet af arkitektstuderende Brian Scanni, som har skabt et meget autentisk storbymiljø med bar, baggård og skyline. Storbyen bliver i øvrigt herligt ironisk kommenteret gennem hele forestillingen af den drævende barejers stående motto: Det er en stor og underlig by - efterfulgt af en humoristisk lydcollage. Barejeren spilles af Anna Panduro og hende bør kommende revyinstruktører have et godt øje til, for hun kan både trække latter og klapsalver ud af publikum.

Ellers er det næsten umuligt at fremhæve enkeltstående præstationer, for selv den mindste rolle har sin egen personlighed og karakter. Og så kan de synge, både de langsomme og stille jazz-ballader og de hurtige charlestonnumre. I Teatregruppen GUT er der ingen, der falder igennem. Der er heller ikke tale om at de i fællesskab holder hinanden oppe. Nej, de kan gå på vandet alle sammen, skuespillerne, musikerne og scenefolket. Der er ingen tvivl om, at her er Danmarks nye generation af tv-, film og teaterskuespillere og -musikere.

Så tag til Gilleleje. Se dem og hør dem, mens de endnu kan opleves på lokal grund - fro verden venter på Teatergruppen GUT.

Rasmus Christensen under prøverne på "Som man behager"