"Romantikerne"
 (Byron - historien om en forbandelse)


Urpremiere Esrum Kloster, november 1999.

Anmeldelse fra Ugeposten (Simon Riedel)

Anmeldelse fra Frederiksborg Amtsavis (Marianne Due)

Manuskript "Romantikerne"
 Copyright © 1999 Lars Kaaber
Fra prøverne på "Romantikerne" (Lars Kaaber, Morten Bo Koch og Kira Li Chirholm)

Om "Romantikerne"

GUT skulle jo være fortsat i efteråret 1999 med en genopsætning af cabareten "Will, Cole & Kærlighed", men Anna Panduro skulle på teateruddannelse i London, så det lod sig ikke gøre. Der sad jeg så med Kira Li Chirholm og Morten Bo Koch, der brændte efter at lave et eller andet. Morten Bo ligner den gale, engelske digter Lord Byron til forveksling, så det var da et udgangspunkt, tænkte jeg. Først ville jeg have skrevet en dialog mellem Lord Byron og den lige så forrykte George Sand, men de havde af flere gode grunde aldrig mødt hinanden, og jeg frygtede at komme for langt ud i hypoteserne. Der ville heller ikke være en fælles historie, om end man nok kunne finde et tema, de kunne snakke på.

Kira kom derfor til at spille Mary Shelley, forfatterinden til "Frankenstein". Idéen var at lade de to digtere tale fra hver deres 'psykologiske rum'. Mary sidder i et interview et stykke tid efter alle de andre er døde, Byron sidder på sit yderste og skriver sine erindringer i Missolonghi, Grækenland 1824, men begge har i stykket den alder, de havde i den forgangne sommer i 1816, hvor de mødte hinanden i Byrons Villa Diodati. Da var Byron 28 og Mary såmænd kun 19. Efterhånden som handlingen skrider frem, mærkes Byron mere og mere af den feber, som til sidst bliver hans død.

Det var en interessant ting at bruge et så filmisk virkemiddel som krydsklipning, eller  cross fades, og det satte tekniker Tue Barfod på en skrap opgave - lysskiftene skulle være uhyggeligt præcise.  Mens Mary talte, sad Byron og skrev ude i mørket i damesiden og mens Byron talte, sad Mary og lyttede i skyggerne i kongesiden. De to talte aldrig direkte til hinanden, selv om de var faretruende nær en dialog hen over midten af stykket. Det skulle være som 'ships passing in the night'. Kun på et eneste sted i handlingen mødtes deres blikke, ganske kort. Det var en spændende opgave at løse. I hvert fald en publikumskommentar gav mig håb om, at det virkede efter hensigten: En dame fortalte, at hun igennem hele den sidste halve time af forestillingen havde tænkt: "Se dog på hinanden! Se dog på hinanden!".

Rasmus Christensens akkompagnement var en uendelig fin underscoring på keyboard, hans egne temaer med islæt af "Barbara Allen", "Jerusalem" og et tema fra Marschners opera "Vampyren". Chili Turèll udtalte, at musikken var 'som spindelvæv fra lofterne i en gammel villa'. Det synes jeg var meget poetisk og meget rammende.

Nicky Schmidt filmede forestillingen på high-band, og vi klippede en fin video af "Romantikerne".


George Gordon, Lord Byron: Morten Bo Koch Mary Wollstonecraft Shelley: Kira Li Chirholm
Kostumer: Britt Jørgensen Teknik: Tue Barfod Musik: Rasmus Christensen
Manuskript og instruktion: Lars Kaaber
Manuskriptet er baseret på breve, dagbøger og digte fra Lord Byron og Mary Shelley.