Om Shakespeares "Et vintereventyr"


Netop dette billede siger måske allermest om GUT: et par dage efter stod Kira på scenen og sagde udødelige verselinjer som Shakespeares pragtfulde, monumentale Paulina i "Et vintereventyr" - men lige i dette øjeblik ser vi hende i færd med at lakere scenegulvet.


"Et Vintereventyr"
er en af Shakespeares smukkeste romancer, eller pastoraler, som jeg i GUT-regi tillod mig at omskrive. Det var GUTs daværende formand Anna Panduro, der så gerne ville spille det, og jeg så det som en mulighed for at skrue GUT om i et lidt mere dramatisk (mindre lavkomisk) repertoire. Jeg beholdt langt det meste af Shakespeares oprindelige tekst, men for at fejre Bertolt Brecht i hans 100-år gjorde jeg det lidt mere episk. Således er rollen som "Tiden" blevet en gennemgående fortæller (hos Shakespeare har Tiden kun en enkelt monolog), og den rolle fik Anna såmænd selv lov at spille.

Desuden fik vi den idé at lade alle være
insekter - eller rettere: Britt Jørgensens smukke kostumer antydede jordinsekter (bøhmerne) og luftinsekter (sicilianerne). Der var et citat af den franske instruktør Arianne Mnouschkine om Shakespeare: "Han tager os til det fremmede land, som er os selv", sagde hun, og idéen med at beskrive noget, der er os fjernt, men alligevel tæt på kunne løse med insekt-konceptet, syntes jeg. Insekter er en helt anden verden, som vi dagligt går klos op ad.

Anmeldelse, Frederiksborg Amts Avis ( - aus)

Anmeldelse, Ugeposten (Simon Riedel)


"Denne smerte har en smag af lykke"
- Paulina (Kira) afslører statuen af Hermione for Leontes (Morten Bo)
Florizel (Brian) og Tiden (Anna)

"Jeg er ikke forandret - hvad jeg var, det er jeg stadig"


Morten Bo Koch Leontes Sara Grabow Jonsen Mamillius/Perdita Karoline Munksnæs Hermione Morten Schelbech Polixenes Bjørn Emil Jensen Cleomines Kira Li Chirholm Paulina Nadia Mostrup hofdame/Mopsa Kristine Mørch Hofdame/Dorcas Trine Heiselberg Hofdame/bondepige Anna Panduro Tiden Josefine Malmkjær Dionne Brian Scanni Florisel Martin Ammitsbøl Bondens søn Anders Kanberg Bonden Flemming Steensen Antigonus Jakob Holm bøhmer Nicolas Følsgaard Camillo
Musik: Rasmus Christensen Kostumer og scenografi: Britt Jørgensen Teknik: Tue Barfod Bearbejdelse og instruktion: Lars Kaaber