1994
At vi kom på at lave "Iliaden" skyldtes ganske praktiske småting: vi havde ingen penge til kostumer (og vi ville ikke genbruge Columbus-kostumerne fra 1993 i endnu en renæssance-forestilling), og vi havde stadigvæk skinner i remisen, og dressinen, som vi godt ville udnytte. "Iliaden" var ideel ("Odysseus" var næsten lige opført på Gladsaxe Teater, så det ville også være genbrug) - for togaer kunne laves af ubleget lagenlærred købt en gros og meander-borter kan laves billigt med kartoffeltryk. Desuden har "Iliaden" to settings: den græske lejr og den trojanske by-mur, og bymuren trillede vi frem på dressinen, når vi var i Troja.

Desuden har jeg også altid selv foretrukket "Iliaden" for "Odyseen" - der er noget psykologisk flot og morsomt ved den kamplystne Akilles, der nægter at kæmpe for grækerne af lutter arrigskab over, at Menelaos har snuppet hans pige. Der sidder han stædigt og brænder op i teltet af kampiver, mens den trojanske Hektor, der skal og må i krig, så nødigt vil forlade sin kone og barn. "ILiaden" er jo faktisk historien om de to meget forskellige fyre.

Vi fik en helt uventet succes med  "liaden". Vi spillede 20 gange i den værste hedebølge - togaerne var gennemblødte efter hver forestilling. Den gode vognmand Ole Kruse var på sommerferie i Gilleleje den sommer, og han hyrede hele forestillingen til Nakskov Teater den følgende sommer. Vi havde to-og-en-halv dag at øve det op i, men allerede på vejen i bussen derned kunne jeg se, at der ikke var grund til panik (som instruktøren jo ellers får penge for): vi satte båndet fra forrige sommer på musikanlægget, og alle aktørerne sad og prægede deres replikker og sangtekster før de kom i højttalerne. 

Scenefolkene i Nakskov havde bygget Troja fast på prosceniumsåbningen - så Akilles kunne ikke jagte Hektor rundt om den trojanske bymur. Brian-Akilles og Morten-Hektor foreslog selv, at de jo kunne hoppe ned fra scenen og løbe et par gange rundt om publikum på parterret. Da dette skete i forestillingen, gik der noget i retning af et elektrisk stød gennem tilskuerne, og alle på parterret rejste sig og hujede Akilles efter Hektor hele tre omgange (det var en af mine beskæringer - hos Homer er det seks omgange), indtil Hektor blev indhentet og dræbt. Jeg tror faktisk, at vi bragte totalteatret til Nakskov. det var pragtfuldt.


 Men han var nu en mægtig god Zeus - og Vibeke Larsen var en rigtig overbevisende som Odysseus' pylrede mor Thetis.
Rasmus Christensen ser lidt betænkelig ud over at stå på scenen - det var også sidste gang, vi fik ham til det. Derefter holdt han sig til posten som komponist og kapelmester.

Anmeldelser:

Helsingør Dagblad

I Gilleleje har der de sidste 14 dage spillet en lille pragtfuld musical i den gamle, nedlagte remise bag stationen. Lad det være sagt med det samme: Se den! Det er med garanti sommerlandets morsomste underholdningstilbud, fuld af brandgode, iørefaldende melodier og gode skuespilpræstationer. Det er instruktøren og manuskriptforfatteren Lars Kaaber og komponisten Erling Bevensee der har skruet musicalen sammen over Homers berømte historie Iliaden. De kalder forestillingen "Iliaden - historien om en krig for kærligheden", og der er tale om en meget fri gendigtning af de mest dramatiske episoder fra det antikke digt, humoristisk fremført af omkring 20 skuespillere og sangere, samt et orkester under ledelse af Erling Bevensee selv. Lars Kaaber har forstået at redigere og omskrive historien i et letfatteligt stramt og klart sprog, og går ikke af vejen for nutidige indfald. Ordene flyder let og bærer aldrig præg af klassiske rimede vers. Alt "kedeligt" er dueladt til fordel for et dramatiske og morsomme. Det bliver aldrig den lidt tunge historie om byen Trojas fald vi præsenteres for, menalligevel vrimler scenen med gudinder, krigere osv. Vi møder blandt andre Prins Paris, Akilles, en særdeles morsom Odysseus, Kong Agamemnon, Zeus, osv. - og med Homer selv som en lidt utålmodig fremaddrivende fortælle-motor, klipper instruktøren let og elegant i den gamle historie, som var det film, man lavede. Skuespillerne er unge, de synger godt, og deres engagement bærer præg af at de elv har det skægt - og som bekendt smitter den slags helt ned til bageste række. Endnu en stærk sid ved forestillingen er, at den på intet tidspunkt føles lang. De to korte halvlege afvikles i et forrygende tempo, fuld af sange kun afbrudt af de morsomme dramatiske optrin. Kaaber og Bevensee har tidligere arbejdet sammen på forestillingen "Gilleleje 43", der af naturlige årsager havde en anden stil og et andet tempo. Nu har de skabt sommerlandets morsomste musicaltilbud - med god hjælp af skuespillere/ sangere - og det kan man kun glæde sig over. Man har haft en belægningsprocent på 70, oplyser arrangørerne, og det er ikke blot forbavsende varmen taget i betragtning, men fuldt fortjent.

Steen

Frederiksborg Amts Avis

Musical-toget er ikke til at stoppe

Fart, kraft og masser af humor i Iliaden

GILLELEJE: Der står et gammelt veterantog foran remisen i Gilleleje. Sort og støvet er det på samme tid symbol for forgangne tider og menneskenes evige udlængsel. Inde i remisen har 30 unge omsat symbolet til sang og musik i musicalen "Iliaden - historien om en krig for kærligheden". Sammen med publikum sætter de sig godt til rette i musicaltoget for at rejse tilbage i tiden, væk fra det kolde nord mod oldtidens Grækenland for at fortælle om helte og heltinder, guder og gudinder, mænd og kvinder, krig og kærlighed. Og som et gammelt veterantog går musicalen i gang. I begyndelsen lidt tøvenmde og usikkert, men pludselig har den fart og kraft og er ikke til at stoppe igen. Vi møder de tre gudinder Athene, Hera og Afrodite, der strides om et guldæble tilegnet 'den smukkeste'. De kan ikke blive enige og spørger Prins Paris af Troja om at afgøre sagen. Alle har overbevisende overtalelsesevner, men Afrodite, kærlighedens gudinde, går af med sejren, og hun belønner Paris med Den skønne Helene, der godt nok er gift med en anden mand, Kong Menelaos, men det er en bagatel, set fra Afrodites synspunkt. Menelaos vil dog have sin kone igen, og så drager han og hans mænd i krig mod Troja. Menneskene kan dog hverkenm have deres krig eller deres kærlighed i fred. Olympens guder blander sig også, så krigen trækker ud i årevis. Det kræver hårdt arbejde at holde dampen op i et gammelt veterantog, men med forenede kræfter er det sjovt at skovle kul ind i ovnen op suse der ud af. Sådan virker musicalen også. de flotteste numre er fællessangene, der når langt ud gennem murstensmurene i den gamle remise og som hænger i ørene flere dage efter oplevelsen. Thetis' sang til sønnen Akilles fik publikums stille opmærksomhed og spontane reaktion. Afrodites vimserier er kære, hun spilles af Anna Panduro fra Gilleleje, men også de kvindelige krigere - amazonernes - forførende slagsang, der fremføres med distraherende hoftevrik og spidse attributter, får latteren frem. På sværdsiden er det blandt andre Odysseus, som Kasper Leisner fra København lægger krop og stemme til, der fortæller vittigheder med sine fjollede ansigtsudtryk. Godt i gang, kører musicaltoget der ud af. Rytmen sider i kroppen, historien farer forbi, men pludselig er alle på scenen og synger, at "nu er det slut, der vises ikke mere/ for Trojas fald vil blive alt for dyrt at producere" i en finale, der er hele musicalen værd. Togrejsen ender. Med bremsehvin, røg og damp holder vi stille igen og vil egentlig ikke af. For, øv, vi er allerede hjemme igen i 1990ernes Gilleleje igen. Heldigvis kører musicalen hver dag frem til d. 7. august. Der er afgang klokken 20 og ekstraafgange om lørdagen og søndagen kl. 16. God tur.

Marianne Due

Gæstespillet i Nakskov (1995)

En stor oplevelse

Publikum ville ikke slippe de unge aktører fra Græsted-Gilleleje.

Af Per Nielsen

NAKSKOV - Trods de dejlige varme sommeraftener tirsdag og onsdag kunne aktørerne fra Gilleleje godt konkurrere med vejret, da de to gange opførte Homers "Iliaden" i Nakskov Teatersal. Begge aftener vard er nemlig 300 tilhørere til den specielle musical, i alt 600 mennesker fik en stor oplevelse. Ved sidste forestilling i aftes ville publikum simpelthen ikke slippe de unge mennesker, så begejstret havde man været for forestillingen. Homers "Iliaden" havde gennemgået en modernisering, uden at det dog gik ud over forståelsen af Homers digtekunst. Men spøjst var det selvfølgelig at se, at en af guderne fik forbindelse til en af hærlederne via mobiltelefonen, og det var nok heller ikke helt efter gamle Homer, at Prins Paris stod og læste gårsdagens udgave af Lolland-Falsters Folketidende. Stykkets musik var skrevet af musikskoleleder Erling bevensee, medens teksterne var skrevet med megen humor af Lars Kaaber. De unge mennesker kunne deres tekster, og de gik op i stykket med ildhu. deres kropssprog var så stærkt talende, at man næsten fik gættet deres tekster, før de fik sagt dem. Eneste professionelle medvirkende var skuespiller Hans Henrik Bærentsen, der som den blinde Homer førte os gennem den trojanske krig - og det gjorde han på en særdels sjov måde. Der er derfor grund til at takke vognmand Ole Kruse, frodi han tog initiativet til at få den nordsjællandske musikskole til Nakskov, ligesom både Havengade Super, Lolland Bank og Ungdomshuset har gjort deres til at nakskovitterne fik lov at se en anderledes forestilling end man er vant til. Efter den sidste opførelse samledes en række gæster og alle de medvirkende i forestillingen til en aftenfest i det fri i Lienlund-parken.
 Akilles (Brian Scanni) skal tage stilling til sin fremtid - Vibeke Larsen er Thetis.