Det sprudler af liv i Esrum kloster
Anmeldelse: Musicalen "Broder Rus" på Esrum Kloster er en ukristelig herlig forestilling med appel til flere generationer
Af Jørgen Nielsen
Der er intet så charmerende som smukke unge mennesker, der serverer en sprudlende kærlighedserklæring til livets glæder med en naturlig frækhed, der fuldstændig bjergtager publikum og den kirke, der i århundreder har gjort jordelivet til en snavset overgang til døden.
Det er det, man kan opleve i Esrum Kloster, der i øvrigt skaber nogle fremragende kulisser til en god og seværdig forestilling.
Og publikum kan lide den. Og det uanset, om der er tale om det modne og velbjergede borgerskab eller unge teenage-piger.
For replikkerne er skarpe og de præsenteres med en charme, der sidder lige i øjet.
Historien bag handlingen er sagnet om en Broder Rus, der en gang i den mørke middelalder vendte op og ned på madvanerne i Esrum Kloster og samtidig indførte vin og smukke kvinder i klostret.
Det betragtede samtiden som jævlens værk, og Broder Rus blev dømt som kætter, men sådan går det ikke i forestillingen i Esrum.
Her siger de: "Vi synes faktisk, at Broder Rus er en flink fyr, som bare holdt af at more sig og slå sig løs på et tidspunkt i verdenshistorien, hvor det ikke lige var på mode.Den fremherskende filosofi i middelalderen var den, at man troede på et liv efter døden, og man glædede sig. Gud var en snerpet, britisk anstandsdame, som ikke tillod nogen form for livsudfoldelse, og det syn kunne Rus ikke acceptere. Det kan vi heller ikke, og de, der kommer for at se stykket og more sig, vil nok give os ret".
Og det gør publikum.
Forestillingens force er de velfungerende ensemblescener, navnlig naturligvis den afsluttende 'rap' hvor hele Biblen, både det nye og det gamle testamente klares i en fremragende show-stil på små tyve minutter.
Her stiller instruktøren Lars Kaaber for alvor krav til sine skuespillere om præcision, timing og udstråling, og det lykkes rimeligt godt.
Men rap-scenen er bestemt ikke det eneste, der lykkes. Generelt fremstår de unge aktører som dygtige og veldisciplinerede skuespillere, der kan deres ting, både hvad angår replikker og scenegangen.
Ser man på enkeltpræstationerne er det så udpræget Kira Li Chirholm i rollen som en særdeles veloplagt bordelmutter, der stjæler billedet med smittende sanselighed og livsglæde, sin gode diktion og veludviklede musikalitet. Hendes sangstemme er ikke beslægtet med Sissel Kyrkjebøs, men den rå stemme passer fint til rollen.
Hun får et kvalificeret medspil på alle fronter af Nadia Mostrup og Trine Heiselberg som luderne Karen og Maren, ligesom de fromme nonner, Ida Schulin-Zeuthen, Kristine Mørch og Anette Cæcilie Eidal, der bestemt heller ikke er tabt bag en vogn, når det gælder scenisk sanselighed og gennemslagskraft.
Særligt indtryk gør også Morten Bo Koch som den tumpede Broder Johannes, der i begyndelsen af stykket tager publikum om hjertet med sit meget morsomme bud på munke-mandestrip i middelalderen.
Brian Scanni indtager rollen som Broder Rus. Han har absolut det ydre med sig og ahns musikalitet fornægter sig heller ikke.
Jonathan Spang Olesen kan få meget ud af rollen som gøgler, og Vibeke Larsen leverer en solid præstation som hans kloge og allesteds nærværende kone, ligesom Mia Koefoed formår at give sin gøgler karakter til trods for, at hun for det meste sidder i en gabestok.
Alle de øvrige unge amatørskuespillere klarer sig godt og gør indtryk, hvilket både er deres og instruktøren Lars Kaabers fortjeneste.
Selve manuskriptet til forestillingen er glimrende, og det vil uden tvivl gøre sig i andre sceniske sammenhænge, men om det lykkes at overføre skuespillernes smittende umiddelbarhed fra Esrum Kloster til andre teatre er naturligvis et åbent spørgsmål. Men der bliver vendt nogle perler i luften og megen vanetænkning får sig et grundskud.
Problematikken med de fremmede kulturer, som optager så meget spalteplads netop i disse dage, vendes elegant i forbindelse med præsentationen af italienske pizzaer og grøn salat i klostrets spisesal.
Det er Rasmus Christensen, er har skrevet musikken og leder orkestret, og det fungerer tilfredsstillende.
Der er noget at glæde sig til for de mange tilskuere, der forhåbentlig giver sig selv den fornøjelse at besøge Esrum Kloster i denne uge.
