Lars Kaaber:

 BRODER RUS

 Ur-opført til Esrum Klosters indvielse i 1997.


MIDDELALDERMUSIK. JON, MARTA, MARIA og RUS ankommer med deres GØGLERVOGN til klostergården.

FORTÆLLER (OFF?): Kære publikum - forestil jer, at vi er tilbage i den mørke middelalder, netop som en ny tid er på vej og renæssancens første lys så småt begynder at vise sig på himlen over Danmark. I har jo læst på jeres historie, så I har hørt om både Gutenberg, Columbus, Leonardo da Vinci og Michelangelo - men forestil jer nu, at alt dette endnu er fjernt fra Danmark, og forestil jer en sommeraften i en lille afkrog af den store verden - Esrum. Her til klostergården kommer så Jon og hans lille gøglertrup - der kommer de. Jon, det er ham, der trækker vognen. Hans kone, Marta, sidder oppe på vognen med et kort, og Maria skubber bagpå. Inde i vognen sidder Rus - men ham gemmer vi til senere. De har været på turné ude i Europa, og nu er de kommet hjem for at underholde os. Og underholdning, det var der jo ikke så meget af dengang, så derfor var Jon og hans venner altid sikre på publikum; se, der kommer de løbende, byens piger og de fromme brødre fra Esrum Kloster. Og lad os så se, hvad der sker...

GØGLERVOGNEN bliver slået op, JON, MARTA og MARIA springer ud i en åbningspositur.

JON: Mine damer og Herrer! Velkommen til Paradisets Have! Selvom det er længe siden, kan I måske hjælpe os med at huske, hvordan der var?

MARTA: Hvad mangler der i vores Paradis? Der er en præmie på højkant for hvert rigtigt svar!

MAREN: Der mangler nogle dyr!

JON: Der mangler dyr! Det er rigtigt - Marta, et æble til den unge frøken.

MAREN får kastet et æble ned.

JON: Og kan I så sige os, hvad det skal være for nogle dyr?

MATHIAS: Høns!

MARIA og MARTA går ned i knæ og vralter rundt og siger ligesom høns.

JON: Der har I jeres høns. Kan I nogle flere dyr?

METTE: Rotter!

MARKUS: Hunde!

JON: Rotter og hunde - nej ved I nu hvad: Paradiset lå langt herfra, der må være nogen mere eksotiske dyr - hvad med abekatte?

Forsamlingen undrer sig.

JON: Sådan nogen kender I ikke? Vi har set abekatte, da vi turnerede i Gibraltar.

Benovet mumlen fra forsamlingen.

JON: De ligner os, men de er lidt mere livlige - de ser sådan ud:

MARIA og MARTA laver abekatte. Forsamlingen er ved at dø af grin.

KIRSTEN: Sådan nogen dyr findes da ikke!

JON: Det kan du tro de gør! Og der er elefanter; de er store som kirker, og så har de horn og de har næser, der er flere alen lange!

MARTA og MARIA prøver at lave en elefant. FORSAMLINGEN griner igen af det absurde i, at der findes elefanter.

JON: Og der er dyr, som hedder søløver, som lever i vandet og si'r:

MARIA og MARTA laver "søløver"

MAREN: Jeg dør af grin!

KAREN: Sikken fantasi!

JON: Og så er der selvfølgelig søslanger og enhjørninge...

FORSAMLINGEN nikker velvidende og alvorligt - de dyr ved de alt om.

JON: Og når vi så har alle de dyr i Paradisets have...hvad mangler vi så?

Munkene markerer ivrigt.

Jon: Den unge broder der, måske?

MARKUS: Så mangler vi Adam!

JON: Adam, ja. Vores lille trup havde en Adam, men vi tabte ham, da vi var på turné i Firenze. Måske er der en af de fromme brødre, som ville være os behjælpelig? Du der, du har nøjagtig det uskyldsrene og barnlige udtryk, som ville passe godt for vores Adam - kom kun nærmere - vi er jo i Paradisets have, og der er dyrene ikke farlige.

JOHANNES kommer op på scenen.

JON: Mine herskaber: Det første menneske!

Alle klapper.

JON: Og hvem er det så, vi mangler?

LILLI: Eva!

JON: Ja - Og her er hun, dugfrisk og ungdommelig!

MARIA forestiller EVA. Alle klapper.

MARTA: Vi skal også ha' et æbletræ, der, hvor alle de dejlige æbler kommer fra. Vi er desværre også i forlegenhed med et æbletræ, men måske en fra publikum vil hjælpe os - hvad med den unge frøken med de røde kinder dernede?

KIRSTEN vil først ikke, men skubbes op af pigerne.

JON: Må vi høre - hvad hedder du, lille ven?

KIRSTEN: Kirsten.

JON: Og er du her fra byen?

KIRSTEN: Nej, jeg er kommet hertil for at høre, om jeg kan bliver optaget som novice...

JON: Jamen, det her er jo et munkekloster! Vil du derind? Du er vist en værre een! Hvad siger de fromme brødre? Kunne I tænke jer at få hende ind i klostret?

Latter fra PIGERNE - MUNKENE ser lidt forlegne ud.

KIRSTEN: Nej - der skal være konvent i denne uge, og så kommer priorinden fra Skt. Claras Orden, og det er hende jeg vil spørge...

JON: Nååå...

Latter.

JON: Og hvorfor vil du så gerne i kloster?

KIRSTEN: For at tjene Gud og tænke på himlen, så jeg kan komme derop, når jeg dør.

JON: Et fromt ønske, hva' godtfolk? Jamen, Kirsten, nu kan du tjene Gud et øjeblik ved at spille æbletræ i hans egen have. Armene i vejret - sådan - og så skal du have frugter på...(hans blik strejfer hendes barm og han sender et anerkendende, lidt klamt blink til munkene) - sådan! Skal vi gi' hende en hånd, mine herskaber?

ALLE Klapper.

JON: Nu har vi et fint æbletræ. Men hvad siger I, godtfolk? Tror I, at Adam og Eva så helt sådan ud?

LILLI: De har for meget tøj på!

METTE. Ja, alt for meget!

JON: I har ret. Vi må virkelig prøve at få illusionen til at virke - hvem kommer først af med kludene?

Musikken vamper op til STRIP. Eva stripper. (beholder det allermest nødvendige på). Alle klapper.

JON: Det var Eva - så er der Adam -

JOHANNES prøver at komme af scenen, JON hiver fat i ham og trækker ham tilbage.

JON: Næ nej - det går ikke. Hvis Adam stikker af før syndefaldet, så kommer vi jo aldrig videre. Og du er alt for påklædt - husk på: vejret var godt i Paradis. Nu får du lidt musik til at inspirere dig.

Musikken vamper op igen, og JOHANNES overvinder sig selv og smider overtøjet. Alle klapper. Pigerne pifter.

MARTA: Så har vi Dyrene og Adam og Eva og æbletræet. Og hvem er det så, vi mangler?

LILLI: Slangen!

ALLE ANDRE sekunderer: Ja, vi mangler slangen!

MARTA: Og han kommer her!

SUSPENSE TROMMEHVIRVEL - RUS, forklædt som slange, springer ud bag træet. ALLE Buher....

JON: Ja, men slangen er vigtig - uden ham var ingen af os kommet til verden, husk på det.

RUS slår en vejrmølle, ALLE klapper

MARTA: Og så kan vores historie begynde! I dette stykke spiller Jon Vorherre.

Munkene gør korsets tegn og bøjer sig ved synet af Vorherre.

MARTA: Og da Herren havde skabt alt i verden, synes han, at han havde et gjort et godt stykke arbejde, og så sagde han:

JON skal til at sige sin replik, men ABBEDEN er kommet ind bagfra på scenen og siger:

ABBED: Stands dette uværdige gøgl! Broder Johannes - jeg er skuffet over dig.

JON: Hvis De vil have os undskyldt - vi er i færd med at bringe lidt kultur til byen.

ABBED: Jeg er Abbed i dette amt - og jeg skal nok afgøre, hvordan kulturlivet skal se ud.

MARIA: Hvad er der i vejen med lidt underholdning? Folk trænger da til at more sig og grine lidt en gang imellem.

ABBED: Folk skal slet ikke grine. Latter er Djævlens fjært. Og hvis folk morer sig for meget, så ender det jo med, at de slet ikke har lyst til at dø og komme i himlen.

MARIA:(til de omkringstående) Så sig dog noget til ham! I syntes jo også, at det var sjovt.

ABBED: Lo mine munke?

MARIA: Som flækkede træsko...

ABBED: Så skal I sige Ave Maria fyrre gange og piske jer selv en halv time ved vesper. Og du, Broder Johannes, en hel time for at tage tøjet af.

Munkene mumler misfornøjet.

MARKUS: (mumler) Sladrehank!

MARIA: Sig dog selv fra! Hvorfor skal han ødelægge for alle jer andre?

ABBED: Jeg advarer dig! Vi venter fornemt besøg fra Skt. Clara ordnens søstre og fra selveste Rom. Jeg vil ikke have ballade i amtet.

MARIA: Det er dig selv, der laver ballade - vi spiller bare komedie.

ABBED: Hvorfor har du ikke noget tøj på?!

MARIA: Fordi jeg spiller Eva før syndefaldet.

ABBED: I latterliggør den hellige skrift! Jeg advarer dig igen, det er anden gang. Din opførsel er blasfemisk.
MARIA: Du kan selv være...det du sagde lige før. Vi gør, som vi vil, og det er vi gode til.
ABBED: Tredje gang! Hun er besat af djævlen -
MARIA: Vel er jeg ej!
ABBED: - før hende bort og lås hende inde. Hun skal i forhør hos Skt. Clara søstrene, når de kommer. De er meget strenge i troen og ved nok, hvad man skal stille op med en Gudsbespotter.
Munkene slæber af med Maria.
MARIA: Fingrene væk! Vi fik gode anmeldelser i Firenze, og Paris og Roskilde - jeg nægter at blive anmeldt i det her provinshul!
JON: Jeg må virkelig protestere....
De munke, der ikke har fat i Maria, bøjer sig og gør korsets tegn for JON.
ABBED: Stille! Hvem tror du, at du er? Bild dig ikke ind, at du kan sætte dig op mod kirken! Jeg har arbejdet hårdt for at få banket dette gudsfrygtige kloster til at fungere, og jeg jeg lader mig ikke standse af en simpel taskenspiller. Broder Johannes! Skynd dig!
JON og MARTA står tilbage med RUS og MARTIN, som samler sit tøj op.
JON: Hvad vil der ske med Maria nu?
JOHANNES: Når søstrene fra Skt. Claras orden kommer, så vil de underkaste hende et forhør, som kan fortælle dem, om hun er en heks.
MARTA: Men det er hun jo ikke, så hun kan jo bare svare nej.
JOHANNES: Ja, men det kan de rigtige hekse også, så derfor vil Skt. Clara søstrene prøve at inspirere hende til at svare sandfærdigt...
JON: Hvordan det?
JOHANNES: Det er sådan noget med tommeskruer og glødende jern...
MARTA: Åh nej - det er jo en katastrofe! Vil de udsætte hende for tortur?
JON: Det vil da inspirere hende til at sige hvad det skal være.
JOHANNES: Nej, nej - hvis hun er et rettroende menneske, så vil Gud hjælpe hende til at udholde pinslerne.
JON: Så får han nok at gøre - Maria har en meget lav smertetærskel...
JOHANNES: Og så, når de er færdige med forhøret, så skal hun prøves ved vand...
MARTA: Vil det sige...?
JOHANNES: Hun bliver smidt ud i vandet, og hvis hun er en heks, så flyder hun ovenpå.
MARTA: Og hvis hun ikke er en heks?
JOHANNES: Jamen, så drukner hun.
JON: Og hvis hun flyder -
JOHANNES: Så er hun en heks, og så bliver hun brændt bagefter, når vi har fisket hende op.
MARTA: Jamen, det er jo frygteligt!
JOHANNES: Nej, det er vældigt godt, for i begge tilfælde går hun jo hjem til Gud.
De stirrer på ham, som om han er åndssvag (hvad han også er).
JOHANNES: Nåmen, jeg må gå nu - jeg skal ind og piske mig selv.
MARTIN går. KIRSTEN kigger langt efter ham.
MARTA: Det er en katastrofe.
JON: Stakkels Maria.
RUS tager sin slangemaske af.
MARTA: Vi må gøre noget helt radikalt.
JON: Vi kan nok ikke bryde ind i klostret - det ser ud til at være ret solidt.
MAREN: Det er lige blevet sat i stand.
LILLI: Vi ville godt betale vores entré til forestillingen, selvom I ikke fik lov at spille færdig - det så meget lovende ud.
MARTA samler penge ind fra PIGERNE.
JON: I skulle bare have set resten - højdepunktet i forestillingen er syndefaldet.
LILLI: Åh, pyt, det ser vi til hverdag - jeg kører det lokale bordel lige nede ad gaden, og det her er mit personale.
ALLE siger hej.
MARTA: Så er I jo selv i underholdningsbranchen.
LILLI: Sådan ser vi også på det. Vi kan lide at gøre andre mennesker glade.
MARTA: Det er også en herlig beskæftigelse.
LILLI: Vil I se vores præsentationsrunde? Det er så sjældent, at vi bliver evalueret på et rent fagligt grundlag.
JON: Vi ville være henrykte.
MAREN: Hit it!
Vamp -
LILLI: Verden idag mangler kærlighed, si'r man, men hvis det er sandt, siger vi, så' det bar' om at gå i krig; Skynd dig afsted, og tag pengene med - klæ' dig på til ballade, min ven, og la' os klæ' dig af igen -
LILLI, KAREN OG MAREN: Vi syn's det' spænd'nde at ta' os lidt kærligt af mænd'ne moralen, den rager os ikke en snus Hos os i "Herrernes Hus". Vil de det frække når konen har tænkt sig at strejke, så ka' de bli' trøstet og få sig et knus Hos os i "Herrernes Hus".
KAREN: Hvorfor dog stå helt alene derhjemme, Nej, ta' dog og kom forbi, for vi har sikkert no'et du ka' li.
MAREN: Ikke bli' trist hvis det er elskov du savner i livet, for herregud, vi har masser, og vi deler ud;
LILLI, KAREN OG MAREN: Hvis du vil feste og virkli' vil elske din næste så kom her og find dig en sød lille mus Hos os i "Herrernes Hus". Hvis du betaler den smålige sum af en daler så får du en time i sus og i dus Hos os i "Herrernes Hus".
Safterne stiger når gutterne ser vores piger og vi ser dem stå i det stiveste puds Hos os i "Herrernes Hus".
KIRSTEN, MARTA, JON og RUS klapper ad pigerne.
MARTA: Nu ved jeg, hvad vi skal gøre for at få Maria ud af klostret - En af os må indenfor...
LILLI: Det bliver ikke nemt - der er for eksempel ingen af os, der nogensinde er kommet længere end til hoveddøren.
MARTA: Nej - men optager de ikke nye brødre til at hjælpe dem med arbejde derinde?
MAREN: Jo - lægbrødre. De behøver ikke være helt så kristne som de rigtige brødre.
JON: Men Abbeden har jo set os - vi er jo offentlige ansigter.
MARTA: Han har ikke set Rus - han har jo haft sin maske på hele tiden.
ALLE ser på RUS.
RUS: Nej - det kan I da ikke mene! Skulle jeg gå i kloster?
MARTA: Du skal bare indenfor, og komme ned i fangehullet og få Maria ud.
RUS: Han optager mig aldrig! Jeg kan da ikke spille from.
JON: Se det som en udfordring!
RUS: Det er ikke mit rollefag.
JON: Nej. Du er ved at køre fast i den djævlerolle, man kan se det på dit spil.
RUS: Hvad kan man se?
JON: Replikkerne har ikke den samme...hvordan skal jeg sige det? Glød - ja, det er det. Du mangler glød.
RUS: Må jeg være fri.
MARTA: Han har ret. Du trænger til at forny dig.
RUS: Godt! I skal få glød. Bare vent. Jeg melder mig ind med det samme. Glød!
RUS skal til at gå - JON  griber fat i ham og holder ham tilbage. MARTA dykker ned i kostumelageret.
JON: Vent! Du kan ikke gå derind sådan der. Og du må tænke over, hvad du skal sige.
RUS: Jeg kan improvisere! Jeg er vel kunstner.
MARTA har fundet et fattigmandskostume og hjælper ham det på.
JON: Abbeden vil sikkert høre, om du er et ordentligt, kristent menneske - kan du fadervor?
RUS: Sådan i store træk.
MARTA: Se from ud.
RUS ser from ud.
JON: Glimrende!
MARTA: Storartet - med det udseende bliver du biskop på ingen tid!
JON: Skynd dig! Og husk at find ud af, hvor de har anbragt Maria.
MARTA giver ham et kys på kinden.
JON: Knæk og bræk!
PIGERNE: pøj pøj.
RUS løber afsted. MUSIK. Det går over i SANG fra CLARA SØSTRENE.
JON: Det er nogen nonner...
LILLI: Det var dog en ukristeligt trafik...
MARTA: Det er de strenge søstre, der skal forhøre Maria! Vi må ikke lade dem komme ind i klostret!
JON: Nu gælder det om at tænke hurtigt!
CLARA SØSTRENE  ankommer i en procession imens de synger "Helligånden har vi indeni".
PRIORINDEN: (til JOSEFFA og SOFIE) Der er nogle medlemmer af den lokale pøbel derovre - Søster Sofie - spørg, om de vil annoncere os hos abbeden.
SOFIE: (til gøglerne og pigerne) Hallo, godtfolk! Vi er udsendt af Den hellige Skt. Claras orden for at visitere Esrum Kloster.
GØGLERNE går lidt i møde, og især KIRSTEN, som jo kom for at blive optaget i deres orden. PIGERNE skubber KIRSTEN lidt tilbage.
SOFIE: Nej - hold afstand, for vi lever et strengt og asketisk liv og må ikke dyrke omgang verdens fordærv. Vi skal møde abbeden her i klostret og vi skal optage en ung adelsfrøken, som har søgt optagelse som novice. Dette er vor priorinde, men det er hende forbudt at veksle ord med nogen, som ikke er medlem af en orden.
LILLI: Og hvem tror I, vi er?
SOFIE: (til priorinden) Hvem tror vi, de er?
PRIORINDEN kaster et kort blik på dem og hvsker tilbage til SARA.
SOFIE: Vi tror, at I er gøglere og glædespiger. Jeres klæder antyder det.
LILLI: Så tager I fejl - vi tilhører Sankta Augustas Hellige orden og vore regler foreskriver at vi går sådan klædt.
SOFIE: Sankta Augusta? Hvad er det for en orden?
PRIORINDEN skubber SOFIE til side.
PRIORINDEN: Vil De bilde mig ind, at jeres orden foreskriver, at I skal klæde jer på en måde, som vækker tøjlesløse mænds begær?
LILLI: Den hellige Sankta Augusta -
PRIORINDEN: Aldrig hørt om hende.
LILLI: Den hellige Sankta Augusta blev ydmyget ihjel i år 900, og derfor bærer vi disse dragter til minde om hendes martyrium - ifølge vores orden er jeres smukke ordensdragter en skændsel mod Herren.
PRIORINDEN: Tillader Abbeden her på klostret virkelig -
LILLI: Han befaler det og han har fulgt vort eksempel - tillad mig at præsentere abbeden for Esrum kloster - den fromme Fader Jon.
MARTA indikerer JON, til Priorindens bestyrtelse.
JON: I erkendelse af, at Sankta Augusta-ordnen på grund af sin store strenghed ligger som nr. 1 på Pavens liste over fromme trossamfund, har jeg og mine brødre her på klostret valgt at følge deres skikke.
PRIORINDEN: Åh! Tilgiv mig, ærværdige fader - jeg genkendte Dem ikke, jeg uvidende. søstre, læg jer prostrat for Abbeden og kys hans fødder for at sone vor fejltagelse.
CLARA SØSTRENE kaster sig til jorden.
JON: Jeg er bange for, at det ikke er gjort med anger alene. Ser I, vi venter paveligt besøg fra Vatikanet, og han kommer for at tilse, at alle følger vor ordens bud.
PRIORINDEN: Skal alle være klædt sådan?
JON: Sådan vil det blive i fremtiden.
PRIORINDEN: Åh nej! Men hvad skal vi dog gøre, vi ulykkelige?
JON: Der er kun eet at gøre: I må omgående trække i ydmygende klæder og angre jeres hovmod.
JOSEFFA: Men hvor skal vi dog få de klæder fra?
MAREN: Dem kan I få af os. Vi bytter.
PRIORINDEN: Åh, hvilken velgerning! Men så vil I jo få vore hovmodige ordensdragter på?
MAREN: Ifølge vor levevis vil det være en endnu større ydmygelse, tro mig.
PRIORINDEN: Vi er jer evig forbundne....
PIGER og NONNER ud. RUS kommer tilbage med LUKAS, MATHIAS, MARKUS og JOHANNES. MARKUS og MATHIAS slæber afsted med MARIA. JOHANNES pisker sig selv.
MARTA: Rus er tilbage! Med nogle af brødrene..
JON: Og han har Maria med!
MARTA: Hun er i lænker...
JON: I dækning...
JON og MARTA gemmer sig i vognen. LUKAS og MATHIAS sætter MARIA i gabestokken.
LUKAS: ...lige ved solopgang synger vi så Prim, ud på formiddagen synger vi Ters, ved middag Sext, midt på eftermiddagen None, sidst på eftermiddagen Vesper, om aftenen Komplet.
RUS: I synger altså hele tiden? Det lyder sjovt.
MARIA: Det lyder ad helvede til.
MATHIAS: Det er ikke sjov. Hvis det var sjovt, så måtte vi ikke.
JOHANNES: Midt om natten skal vi så op og synge Vigilae.
MARKUS: Og resten af tiden skal vi så læse i Den gode Bog.
RUS: Ja, det har tit tænkt på at gøre, men det er lissom svært at finde tid...Jeg skal nok læse den nu, og så må vi jo se, hvor god den er - ha ha.
MUNKENE skal til at gøre indsigelser -
RUS: Nej, I må endelig ikke fortælle mig slutningen, så kommer jeg aldrig igennem den...
LUKAS: Nå, men velkommen til klostret, og husk: hvis du er rigtig flittig og ydmyg, så har Abbeden lovet, at du måske kan blive optaget som novice.
RUS: Ja, det ville være pissefedt. Hej med jer! Hm...den gode bog...
RUS bladrer bogen igennem og ser opgivende ud. KIRSTEN standser JOHANNES.
KIRSTEN: Broder Johannes?
JOHANNES: Ja?
KIRSTEN: Kan du huske mig? Kirsten?
KIRSTEN gør en "træ-bevægelse".
JOHANNES: Ja. Du var med i syndefaldet.
KIRSTEN: Hvor mange gange skal du slå dig selv?
JOHANNES: 400 gange. Men jeg er kommet langt, jeg er næsten færdig...
KIRSTEN: Skal jeg hjælpe dig?
JOHANNES: Ja tak. Der er et sted omme på ryggen, hvor jeg ikke selv kan nå.
KIRSTEN går om bag ham.
KIRSTEN: Åh nej, du har jo røde striber op og ned ad ryggen. Gør det ikke ondt?
JOHANNES: Det skal jo gøre ondt. Ellers nytter det ikke noget.
KIRSTEN: Nå, men så...
KIRSTEN skal til at slå, men har svært ved at få sig selv til det. JOHANNES står og venter på slaget med fortrukkent ansigt. RUS følger optrinnet.
MARIA (fra gabestokken): Kom så - lang ham en!
KIRSTEN: Nej! Det kan jeg altså ikke nænne.
MARIA: Vorherrebevares.
KIRSTEN smider svøben fra sig.
RUS: Ved du nu hvad, dit lille pjok - du havde jo lovet Broder Johannes at hjælpe ham - se nu her:
RUS tager svøben og giver JOHANNES en ordentlig en.
JOHANNES: Av! Tak...må jeg få en til?
RUS: Sågerne...
RUS langer JOHANNES een til.
JOHANNES: AV! Tak...
KIRSTEN: Nej - stop! Jeg kan altså ikke holde det ud! Hvorfor skal det dog være nødvendigt?
RUS: Det ka' jeg sørme heller ikke svare dig på. Broder Johannes - hvorfor er det nu nødvendigt?
JOHANNES: Det er for at angre min synd...
RUS: Din synd?
JOHANNES: Jeg optrådte offentligt på en pinlig måde.
RUS: Hvad kalder du så at rende rundt og banke dig selv, hvor alle kan se det?
JOHANNES: Og så fordi jeg kom til at le.
RUS: Fordi du kom til at le? Sådan her?
RUS kilder JOHANNES med enden af svøben, så han kommer til at grine.
JOHANNES: Ha ha ha - åh nej - nu skal jeg have 50 piskeslag ekstra!
RUS kilder ham igen.
JOHANNES: Ha ha ha - 100. La vær'!
KIRSTEN: Rus, du må ikke - du gør det hele værre for ham.
RUS: Åhr, slap af - jeg siger ikke til nogen, at du kom til at grine.
JOHANNES: Gud har set det! Og nu kan jeg ligeså godt begynde helt forfra.
JOHANNES tager svøben og løber imens han tæller forfra fra "en".
KIRSTEN: Åh nej, hvor er det frygteligt!
MARIA: Det ka' du ha' ret i...
JON og MARTA dukker op fra vognen.
RUS: (til JON) Tag et brækjern med! (til Maria) Om et øjeblik er du fri, og så sætter vi kursen sydpå med det samme.
JON og MARTA kommer med et brækjern. De bakser med jernbøjlerne, men kan ikke rokke dem.
RUS: Pas på - der kommer nogen!
DE gemmer værktøjet og kanter sig væk fra MARIA. Den PAVELIGE NUNTIUS ankommer med en assistent, der bærer en parasol over ham og hans baggage.
NUNTIUS: Hør - jeg formoder dette er Esrum Kloster. Skiltningen er forfærdelig her i landet.
JON: Jo, Høje Herre - det er lige der.
NUNTIUS: Er I simple gøglere? Har Klostrets Abbed givet tilladelse til, at man gøgler i klostergården?
MARTA: Vi spiller kun stykker over kirkelige motiver - vi har "Syndefaldet" på repertoiret i denne sæson...
NUNTIUS: Ti, tåbelige kvinde! Ved du ikke, at kun kirken må varetage formidlingen af den hellige skrift? Det er vist sandelig på høje tid, at dette kloster får besøg af Pavekirken. Nå, der kommer min modtagelseskommité...
BRODER MARKUS, LUKAS og MATHÆUS kommer løbende ud til NUNTIUS.
NUNTIUS: Ned og kysse.
ALLE brødrene stryger næsegrus på jorden. NUNTIUS træder med forsæt LUKAS over fingrene.
NUNTIUS: Udmærket - Jeres navne?
MARKUS: Markus.
LUKAS: Lukas.
MATHIAS: Mathias.
MARKUS: Vores Abbed venter Dem med længsel, Deres velærværdighed.
NUNTIUS: Lad ham vente. Vis mig direkte til min suite og sørg for, at jeg får mad bragt op - jeg vil gå i konklave i mit kammer, til jeg får en himmelsk åbenbaring, som fortæller mig, hvorledes jeg skal gribe dette kloster an.
LUKAS: Hvorlænge varer det?
NUNTIUS: Min forbindelse til Vorherre er Gudskelov ret god - normalt går der tre-fire dage - åh, om forladelse, jeg stod vist på din hånd, Broder Lukas. Før mig til mit kammer.
NUNTIUS afsted med BRØDRENE.
MARIA: Sikken en højrøvet spradebasse! Hvis jeg ikke sad fast her, skulle jeg nok sige ham et par borgerlige ord!
JON: Du har allerede sagt mere end rigeligt. Vi må se at få dig ud af den her, før du bliver sat i forhør hos ham.
 JON, RUS og MARTA bakser videre med låsen på gabestokken.
JON: Så - råstyrke er ikke nok - vi må gribe det strategisk an. Se, Hvis jeg lirker denne her vej...
JON lirker, men det giver sig ikke.
JON: Måske skal vi alligevel prøve med lidt råstyrke...
De kaster sig allesammen over brækjernet og trækker i den samme retning, og det ender med, at de går på røven i en bunke uden at rokke ved låsen og bøjlerne.
MARTA: Den går ikke at få op...
RUS: Næ...det er solidt håndværk.
MARTA: Vi har i det mindste en frist...vi har fået afsporet søstrene fra Skt. Claras orden, som skulle forhøre dig, Maria.
JON: Og den pavelige Nonsens er gået i konklave, til han hører fra Vorherre.
MARTA: Rus, måske kan du finde nøglen til den her? Blev du optaget i klostret?
RUS: Næ, Abbeden syntes, at mit kristne fundament var lidt for uortodokst. Men han kunne bruge mig i køkkenet. Jeg skal assistere kokken, når der nu kommer fine gæster.
MARTA: Så skal du altså lave mad? Kan du det?
RUS: Det skulle vel ikke være så svært for en person med min begavelse. Er det ikke bare noget med at koge og stege og brase?
MARTA: Det er ikke helt så enkelt, Rus.
RUS: Ja, det er ikke så godt, for jeg sagde til Abbeden, at jeg var udlært.
MARTA: Hm. Jeg har nogle opskrifter du kan få med -
MARTA tager hans Bibel og flår omslaget af.
MARTA: Så - vi sætter dem ind her, så Abbeden ikke aner uråd.
RUS: Fint - men gi' mig resten; den har jeg fået for. De siger allesammen den er så god...
MARTA: Jeg finder opskrifterne....
LILLI kommer ud i nonnetøj. RUS stikker MARIA Biblen, så LILLI ikke skal se ham læse i den.
LILLI: Juhu - Rus: kan du kende mig?
RUS: Lilli?
LILLI: Hvordan ser jeg ud?
RUS: Forandret.
LILLI: Så vent til du ser søstrene fra Skt. Clara - mine piger er ved at lægge make-up på dem nu. Der kommer de -
LUDERNE - i nonnetøj - kommer tilbage med CLARASØSTRENE i ludertøj.
PRIORINDEN: Jeg ved ikke, hvordan vi skal takke Dem nok, Søster Lilli. De har frelst os fra at blive totalt til grin...
RUS: De har jo former!
PRIORINDEN: Hvem er det?
LILLI: Det er Biskoppen fra Lund.
RUS: Tænk at al den kvindelige ynde har været pakket ind i de kedelige gevandter.
RUS spadserer rundt om pigerne og fløjter på en chauvinistisk måde.
JOSEFFA: Skal vi tåle dette?
PRIORINDEN: Det hører med til ydmygelsen, som gør os til sande kristne.
MARIA: Kors i hytten!
PRIORINDE: Denne unge kvinde må beklæde en høj post i jeres ydmygende trossamfund - så fromt hun sidder og læser i gabestokken.
MARIA: Vorherrebevares!
PRIORINDE: Amen! Men, Søster Lilli, De må virkelig fortælle mig mere om, hvordan tilbedelsen af Herren foregår efter de nye regler. Hvorledes kan vi ydmyge os i det daglige?
LILLI: For det første opsøger vi det mest nedværdigende arbejde i lokalområdet - jeg foreslår sådanne sysler, som almuen normalt beskæftiger sig med, muge ud i svinestalden og rense byens kloaksystem. Og vores kirkelige sange har naturligvis også fået en anden drejning. For eksempel:
Hvis man nu skal tolke alle Biblens mange ord Er det ikke nok ifølge Jesus, at man tror Det at sige "herre, herre!" Det er ikke nok desværre, man må gør' Vorherres vilje, rundt omkring på jord
Det at gøre herrens vilje rummer lidt besvær Når vi ikke ved præcis hvad herrens vilje er Så når vi vil gør' det rette må vi derfor prøv' at gætte Og det bedste bud fra os, det lyder sådan her:
Sving et ben for Herren, det er det, du har det til; Vrik med derrieren, lisså tosset som du vil Hvorfor gå og tro du synder når du viser dine ynder Brug dog hver en brik du har i livets store spil.
Sving et ben for Herren dersom du vil glæde Gud Han har hele æren for at vi ser sådan ud. Hvergang vi vil svinge sammen tror vi nok han siger "Amen - dans hvis I har lyst, det viser I har overskud".
Sving et ben for Herren, i det håb at han forstår, Vrik med derrieren la' os tro på at det går Hvis din bøn skal nå til toppen må du bruge hele kroppen sving et ben for Herren - det er vores fadervor.
PRIORINDE: Tak, søster Lilli - denne fromme sang til Herrens pris vil vi fremføre dagen igennem, også mens andre ser på. Vi vil fornedre os selv for pøbelen for at blive ophøjet i Herrens nåde. Kom søstre - nu vil vi muge ud i svinestalden, og bagefter går vi igang med kloakkerne. Ærværdige Biskop af Lund - Søster Lilli og I andre - nu farvel.
Der gøres korsets tegn og CLARASØSTRENE går i deres luderkostumer.
LILLI: Og nu må vi hellere gå ind til Abbeden og melde De fromme Skt. Clara søstres ankomst i Esrum - er I parate, piger?
PIGERNE: Vi er parate!
LILLI: En - to - tre:
De synger "Sving et ben" i en kirkelig udgave, så det lyder som "Dies Irae".
LILLI: Ønsk os held og lykke!
RUS giver LILLI et kys - og det bliver hun meget glad for. MARTA kommer ud fra vognen.
MARTA: Se, Rus - her har du noget let og enkelt, du kan begynde med. Det her er det, du så godt ku' li' i Napoli, og så er der noget dessert, som jeg laver og smider op til dig.
RUS: Du er en knag, Marta.
MARIA: Der kommer vores lille æbletræ tilbage - skulle hun ikke indlemmes som novice hos Skt. Clara søstrene?
RUS: Jeg tror hun er kommet på andre tanker.
MARTA: Du ser sørme trist ud.
KIRSTEN: Åh, jeg er så ulykkelig. Jeg tror jeg er forelsket i Broder Johannes.
RUS: Det tror jeg også, men Broder Johannes er jo munk.
KIRSTEN: Ja, det ved jeg, og jeg har jo altid troet at munke så lissom...lidt mere kedelige ud, men da I havde taget tøjet af ham, så så han så...kødelig ud. Og jeg kan tænke på andet end ham...
RUS: Det ville jeg virkelig tage og prøve på, hvis jeg var dig. Ham får du ikke andet end bekymringer af...
KIRSTEN begynder at tude.
RUS: Ja, der kan du selv se, hvad jeg sagde...
KIRSTEN: Hvor er verden dog et forfærdeligt sted og være i!
JON: Nej, det må du ikke sige. Det er jo alt, vi har - og når alting går godt, så er her virkelig meget rart -
MARIA: Og når det hele ser sort ud, så kan det kun gå bedre.
KIRSTEN: Det tror jeg ikke, det gør - Jeg vil kun ha' Johannes, og han er munk, og nu bli'r jeg aldrig nogensinde lykkelig! Bu-huu...
MARTA: Dit lille skind...
JON: Såå-såå. Du skal se, det hele ordner sig nok. Enten på den ene eller den anden måde...på et eller andet tidspunkt, og forelskelsen forsvinder altid alligevel, uanset om man får hinanden eller ej.
MARTA: Hvad mener du med det?
JON: Jeg mener: (parleret) Livet, det er ikke altid som det burde være Meget tit er det et værre rod men vi kan et enkelt lille trick, som du kan lære og som altid hjælper, når det hele går imod:
Find en melodi at sætte på de ting, der tynger for du ser lidt lysere på alting når du synger Sange har en ganske særlig form for trylleri Sorgerne bli'r til at bære på en melodi.
Andre i historiens løb har ikke gå't og flæbet Tag et godt eksempel og lad vær og hæng med næbbet tænk på dem, som tænkte at en sang gør sjælen stærk når man har det vanskeligt med hjertets vokseværk Tristan og Isolde, Abelard og Eloise - selvom det gik galt, så ku' de kvæde sig en vise Og når melodier kunne hjælpe dem på vej, så' der sikkert osse en til dig.
Og når vi skal bort herfra og ende vores dage Så er vores sange sikkert alt, der er tilbage. Før vi kommer op og spiller harpe dagen lang er det bedst at øve sig - så syng din egen sang:
ALLE: Du kan komme over selv de værste depressioner Hvis du bare finder ord og sætter dem på toner Mens du går og synger er det svært at være trist hvis du skråler længe nok, så bli'r du glad til sidst Vi går sjældent gennem livet ud'n at møde sorger hvis du kan en lille sang går alting hurtigt over Og et sted i verden er der nok lidt trøst for alle hjerter som har slået sig - der er en melodi til dig.
(SCAT & SHUFFLE)
Der er nok en melodi som hjælper når det hele lissom går den gale vej - der er en melodi til dig.
FORTÆLLER: Og der et par dage på Esrum Kloster, den sommer for længe siden. Broder Rus fik læst både Biblen og Martas kogebog, De fromme søstre fra Skt. Claras orden slog sig ned i svinestalden, og den Pavelige Nuntius ventede på besked fra Vorherre. Og så flytter historien sig, mine damer og herrer, til klostrets fromme køkken...
KOKKEN har lavet en stor gryde suppe, der står over ilden og bobler og koger.
RUS: Jeg har tyvstartet lidt, før du kom. Det håber jeg ikke, du har noget imod...
KOKKEN: Hm.
RUS: Jeg vil jo gerne gøre mig nyttig, da jeg nu skal være hernede, så jeg har forberedt det meste af menuen til iaften...
KOKKEN: Grynt.
RUS: Jeg havde tænkt mig, at vi skulle starte med en let lille salat, bare sådan, grønt med nogle tomater og bladselleri - der er jo ikke så mange råvarer at vælge imellem her i byen...
KOKKEN: (spytter ned i suppegryden) Grynt.
RUS: Og så har jeg en vældig fin hovedret fra Italien, som jeg har valgt, fordi den ikke er helt fremmed for den danske smag - det er nemlig en slags hvidt hvedebrød, ligesom vores eget, bare fladt - meget, meget fladt, og ovenpå er der så et sortiment af -
KOKKEN: Vi skal ha' suppe. Grynt.
RUS: Hvaba'? Åh, suppe. Du foretrækker, at vi serverer suppe til forret, altså istedet for min salat. Hm, måske et klogt valg. Men bagefter kunne vi så vælge, at -
KOKKEN: Vi skal kun ha' suppe. Grynt.
RUS: Aha. Mon de bliver mætte af det?
KOKKEN: De skal ikke være mætte - grynt - de skal bare ha' suppe.
RUS: Hvis du synes...må jeg høre, hvad det er for en suppe?
KOKKEN: Du ka' se den - den er der.
RUS: Javel - men den er vel ikke færdig? Den ser meget klar ud. (smager)
KOKKEN: Det er klar suppe. Helt klar.
RUS: Kogt på?
KOKKEN: Kogt på vand.
RUS: Aha. Må jeg måske foreslå en lille ændring? Forandring fryder, som man siger, og jeg har altså som sagt udtænkt en anden menu, som måske vil vække begejstring. For at spare tid, har jeg allerede bagt et par stykker - jeg henter lige en, så du kan se, om den møder dine strenge krav til kvalitet...øjeblik.
KOKKEN grynter gnavent over suppegryden. RUS kommer tilbage med en pizza.
RUS: Se, nu har den her måske fået en anelse for meget, og som sagt, jeg manglede et par ingredienser for at gøre den helt perfekt, lidt hvidløg ville have været dejligt, men sig nu din ærlige mening...du skal ikke være venlig bare for at glæde mig...
KOKKEN: Bliv mig fra livet med de djævelskaber! Hvad skal det dog forestille?
RUS: Ja, det er godt nok et vovet stykke gastronomisk nytænkning, men som jeg sagde, der er elementer af noget velkendt, blot har det en lidt anden form...
KOKKEN: Hold dig på afstand, din djævel!
RUS: Nu ikke så kræsen - giv det en chance...
KOKKEN: Vig bort! Bort siger jeg!
RUS: Åhr, kom nu - bare en lille bid...
KOKKEN: Nej - wuahhh!
KOKKEN går baglæns ned i suppegryden. RUS bliver ude af sig selv og råber og skriger. MUNKENE kommer farende til. RUS kan ikke formulere sig af bare chok.
RUS: ahhiih uuhh... (ca.)
BRODER JOHANNES: Køgemesteren er død.
RUS: uuhhiihaahh.
BRODER MARKUS: Ja, han er faldet ned i sin egen suppegryde.
BRODER LUKAS: Hvad er det der?
BRØDRENE samler sig om de pizzaer, RUS har båret frem. De smager på dem.
BRODER LUKAS: Mmmmmmm!
RUS: Jamn - jamn - tager I jer slet ikke af, at kokken er kreperet? Han er DØ-ØD!
BRODER MARKUS: Ja, det er han.
BRODER LUKAS: Stendød. Må vi tage et stykke til?
RUS: Ja endelig - men synes I ikke det er skrækkeligt?
BRODER JOHANNES: Nu er han jo gået hjem til Gud.
BRODER MATTHÆUS: Heldige asen. Hvad er det der?
RUS: Det er salaten.
BRODER MATTHÆUS: Må vi ta' lidt?
RUS: Ja endelig - det er til jer.
RUS ser lidt forbløffet på, at brødrene guffer i sig, stort set hen over kokkens afsjælede legeme. ABBEDEN kommer til.
ABBEDEN: Aaahhh!
BRØDRENE lægger pizzastykkerne fra sig.
ABBEDEN: Den onde selv har sat sin djævlehov i dette kloster! Dommedag er nær!
RUS: Det var et uheld - han faldt simpelthen ned i gryden!
ABBEDEN: Brødrene er begyndt at spise, før jeg har fået velsignet måltidet! Tyve piskeslag til hver af jer.
BRØDRENE: Amen.
ABBEDEN: Vi takker dig Herre, for det måltid, som du har bragt til vort bord. Amen.
BRØDRENE: Amen.
ABBEDEN: Det var bedre.
BRODER LUKAS: Køgemesteren er død, Abbed.
ABBEDEN: Heldige asen. Så er han gået hjem til Gud. Hvad er dog dette for et måltid?
BRODER MATTHÆUS: Det må være Broder Rus, som har lavet maden idag, Abbed.
ABBEDEN: Er det dig, Broder Rus, som har lavet dette?
RUS: Ja.
ABBEDEN: Det ser ganske anderledes ud end det, som klosterreglerne normalt foreskriver - det er meget....fladt.
BRØDRENE nikker og ad-libber "ja, meget", meget, meget fladt" osv. ABBEDEN nipper til det.
ABBEDEN: Det smager jo ukristeligt godt.
BRØDRENE ad-lib'er igen; "virkeligt godt", "mmm" osv.
ABBEDEN: Hvad hedder denne ret?
BRODER LUKAS hvisker til RUS.
RUS: Jeg kalder det, øh...nadverbrød.
ABBED: Nadverbrød?
RUS: Jeg har opskriften fra Italien, et sted meget tæt på Vatikanet.
ABBED: Jamen, så må det jo være iorden, at vi spiser det her i klostret.
BRØDRENE æder videre, fuldstændig maniske af velsmag. RUS prøver at gå rundt med sin salat.
RUS: Måske er der nogen, der vil ha' lidt grøn salat?
BRØDRENE: Næ, mnej tak, næ, smask smask.
MARTA: (fra sidelinjen, vifter med vinflasker) Psst!
RUS: Så er der måske nogen, der vil have lidt vin til maden?
MUNKENE og ABBEDEN holder omgående op med at spise.
RUS: Den hedder øøh...."kristi blod".
MUNKENE og ABBEDEN bliver lettede og glade. RUS skænker vin op til alle og de bæller og æder videre.
RUS: Og vi har også noget dessert -
MARTA rækker desserten op fra sidelinjen. Det er en stor budding, som buler op fra en skål.
RUS:  - det er en budding, som hedder: "Den hellige jomfru i 9. Måned".
BRØDRENE kaster sig over den.
RUS: (til Marta og Jon) Det var måske at smøre lidt tykt på, men de æder den.
MUNKENE har spist færdig på 10 sekunder.
RUS: Det glæder mig, at I ka' li' maden. Mere vin?
ABBED: Det er min kristne overbevisning, at den, som kan lave et så himmelsk måltid fortjener at blive optaget i vores broderskab. Broder Rus, vil du slutte dig til brødrene her i klostret?
RUS: Det kommer jo helt bag på mig...jeg ved ikke, hvad jeg skal sige...
BRØDRENE: Sig ja.
RUS: Så lad gå da.
ABBEDEN: Det glæder mig - Broder Mathias - se, om du kan finde en dragt til Broder Rus imellem vasketøjet.
RUS: Det er alt for meget...
ABBED: Og nu skal du, som et led i din indsættelse, læse højt for de forsamlede brødre og søstre af Biblen - værsgo. Her er din Bibel, læs fra et sted, du særligt holder af...
RUS ser fortvivlet ud.
RUS: F-fader-vor, du som...øh, er i himlen...og...og har et langt hvidt skæg... giv os idag vort daglige brød...også selv om det er fladt og smager bedre end det plejer...Mine kære brødre og søstre, tag lidt mere vin...(klapper Biblen i) Jo, det jeg godt vil sige er.... Hvem iblandt os her idag kan ærligt sige, at han aldrig har syndet?
Alle BRØDRENE rækker prompte hænderne i vejret. PIGERNE ser det og gør det samme, for at holde facaden, men krydser fingrene på ryggen.
RUS: Nå. Men alligevel siger jeg: lad den, der kaster den første sten, selv betale for ruderne i glashuset!
ALLE: Amen!
RUS: Bund eller resten i håret!
ALLE bunder.
RUS: Godt. Nu har jeg været her et par dage, og jeg synes, at jeg kender jer vældigt godt allesammen, og så er det, jeg vil sige til jer: I er alt for hårde ved jer selv, og det synes jeg er synd. Broder Markus skulle piske sig selv for at have sagt: Fandens! Da han klemte fingrene i døren til refektoriet. Og dog står der højt og tydeligt i den hellige bog, at Jesus bandede. Siger han ikke gang på gang i den hellige skrift: "Sandelig siger jeg Eder?"
BRØDRENE mumler.
RUS: Tag lidt mere vin. Hvis I har lyst til at kvittere for middagen, siden I nu synes den var så god, må jeg så ikke høre jer alle sammen sige eder, ligesom Vor Herre Kristus gjorde det? Broder Johannes - vil du begynde?
JOHANNES vakler op fra sin plads.
JOHANNES: Sgu.
RUS: Nej, det kan du gøre bedre endnu - må jeg så høre en rigtig ed?
JOHANNES: fanden i helvede.
RUS og PIGERNE klapper, BRØDRENE følger deres eksempel.
RUS: Og Broder Matthæus?
MATTHÆUS: Pesteddermanemig.
RUS: Flot!
ALLE klapper.
RUS: Og vores abbed?
ABBED: Pokkers osse.
RUS: Ja, det er udmærket til en begyndelse. Lad os gi' ham en hånd.
ALLE klapper.
RUS: Og så har I også fået ind i hovedet, at det er forkert at grine. Hvor har I dog det fra?
ABBEDEN: Der står ingen steder I Biblen, at Jesus eller evangelisterne lo.
RUS: Der står heller ikke, at de pillede næse, eller gik ud i buskene for at slå en streg, men det må de jo dog ha' gjort fra tid til anden. Hvorfor skal vi lægge bånd på os selv, bare fordi Biblen ikke har fået det hele med? Grin dog, hvis I har lyst!
BRODER LUKAS: Men hvad skal vi grine af?
RUS: Alt hvad der er morsomt!
Det forstår BRØDRENE ikke rigtigt.
RUS: Hm. Vi må hellere begynde helt fra starten. Må jeg få lidt assistance heroppe? Måske må jeg låne Maria der? Hun er jo netop i show-biz.
ABBEDEN giver sine nøgler til MATHÆUS, som låser MARIA ud af gabestokken.
RUS: Og jeg skal bruge en til - måske Broder Markus vil hjælpe os?
MARIA holder stolen for Broder Markus, indtil han sætter sig. Så fjerner hun den, og Broder Markus går på røven. BRØDRENE bliver meget bekymrede og iler hen for at hjælpe ham op. Ad-lib: "slog du dig" og "det må have gjort ondt" osv.
RUS: Nej nej - I skulle jo grine.
BRØDRENE: Skulle vi det?
RUS: Ja. Vi prøver igen. Måske abbeden vil hjælpe os denne gang?
ABBED: Gerne. Hvad skal jeg gøre?
RUS: Bare sæt dig.
ABBEDEN skal intetandende til at sætte sig, da MARIA hiver stolen væk igen. MUNKENE ler denne gang, men ikke særligt ægte.
RUS: Det kom ikke helt fra hjertet... hm, måske...
RUS tager en af buddingerne, som er tilovers, og klasker den i hovedet på ABBEDEN netop som han er ved at rejse sig. PIGERNE griner, og munkene undrer sig.
BRODER LUKAS: Var det også sjovt? Han faldt jo ikke.
RUS: Det kommer til at tage lidt tid, det her...det er ikke så meget faldet i sig selv, det er mere, at værdige personer bliver latterliggjorte på en eller anden måde...
MARTA har taget en anden budding, og netop som RUS er uforberedt, får han een i hovedet. ALLE ler.
RUS: Ja, det var bedre - nu er I ved at lære det.
LILLI: Må jeg også lige ha' lov?
RUS: Ja - lad søster Lilli fra Skt Claras Orden få ordet.
LILLI: Jeg vil sige et par ord om vores forkvaklede og fremmedgjorte syn på kønslivet. Det er måske det værste af det.
PIGERNE: Hørt!
LILLI: Hvorfor skulle Gud lave to forskellige køn, hvis de bare skal undgå hinanden?
ABBED: Men vi må jo ikke gifte os.
RUS: Det står der ingen steder i Biblen. Tværtimod står der, at Jesus sagde: "Lad de små børn komme til mig" gør der ikke?
ABBED: Joeh -
RUS: Og hvor havde du tænkt dig, at de små børn skulle komme fra? Ja, tyg på den. Små børn komme kun på een måde - nå ja, der er måske en enkelt undtagelse, men statistikken er overvældende.
RUS: Den der kildrende trang I føler gang på gang gør jer ikke til djævle -
LILLI: Det er tværtimod smukt Det' kærlighedens frugt, så ta' en bid af det ævle -
LILLI og RUS: Vær kun vis på jer's forældre har forstå'd 10 mod 1 på de har osse fået no'et, Det' iorden at man er en smule kåd, Lyt til drifterne og vågn så op til dåd.
LILLI: Hvert et men'ske på jord ka' sige søde ord med en stjerne i øjet.
RUS: Ta' og vis hva' du kan og undersøg hvordan vi ser ud under tøjet;
RUS og LILLI: Det er noget, der er rim og rytme i, og, for pokker, det' jo livets melodi det er noget, man har lov til at ku' li' Har du lyst så spring dog ud og slip det fri!
LILLI genner munkene op til musikken;
LILLI: Op og rør jer!
RUS: Og husk at få underlivet med, I hæmmede stakler - det er der, rytmen sidder.
De danser, og de bliver faktisk gode til det, og det morer dem meget.
LILLI: Og nu kommer aftenens overraskelse: De fromme søstre fra Skt. Clara!
MUNKENE når lige at blive bekymrede et kort sekund - så kommer nonnerne fra Skt. Clara hvinende ind i luderkostumer og svinger benene i en festlig can-can. BRØDRENE er vildt begejstrede. Efter dansen løber RUS ind og laver en vox pop.
RUS: Hvordan var det så?
SOFIE: Det var helt vidunderligt ydmygende!
PRIORINDEN: Jeg har aldrig før følt mig så...så vital og kødelig!
RUS: I burde gøre det noget mere, for - hvis jeg må sige det - I har naturlige anlæg.
PRIORINDEN: Åh, tak - vi får jo ellers aldrig komplimenter.
RUS: Det er, fordi De har holdt Dem tilbage.
PRIORINDEN: Er det?
RUS: Ja, hvis man vil ha' noget, må man selv ud af busken - så hvis De nu skulle vælge Dem en date for iaften - hvem af herrerne skulle det så være?
RUS vender PRIORINDEN om, så hun kan se brødrene, der næsten står på række bag hende.
PRIORINDEN: Men - jeg har jo viet min kærlighed til Jesus -
RUS: Man må godt øve sig på nogen andre først - sku' Jesus måske nøjes med nybegynder?
PRIORINDEN: (resolut) Nå, men SÅ - tror jeg, at jeg tager ham der! (Abbeden).
RUS: (til JOHANNES) OG hvad med dig, Johannes - hvis du nu skulle vælge dig en eskort - HVEM skulle det så være?
RUS hvisker i øret på JOHANNES før han når at svare.
JOHANNES: Hende der?
KIRSTEN: Iiiiih!
KIRSTEN overfalder JOHANNES. ANDRE danner skyndsomt par.
RUS: Og så er der frit valg på alle hylder. Der må godt være to om den samme!
LILLI: (til RUS) Det klarer de da flot!
RUS: De er rigtig lærenemme! (til ALLE): Og nu synes jeg, at vi skal ha' en sang - nu har I for en gangs skyld noget at takke Herren for. Men jeg gider ikke høre den der "diarræ" eller hvad det nu er, den hedder -
MARKUS: "Dies Iræ"
RUS: Nå ja - hvad betyder det egentlig?
MARKUS: Vredens dag.
RUS: Så tror fa'en det lyder så dystert. Syng noget andet, for det her skal være en glad dag. Og nu ikke noget af jeres sædvanlige, unisone pis! Det gider jeg heller ikke høre mere på. Jer der, i starter i A, I starter i D og jer, I starter på #F.
Så synges der et funket kirkenummer - og de begynder, hvor RUS sagde.
RUS: De gjorde det sgu!
LILLI: Vi er løbet tør for vin! Vi henter noget mere i "Herrernes Hus"
PIGERNE fra "Herrernes Hus" løber ud - ALLE danser videre.
Den PAVELIGE NUNTIUS og hans ASSISTENT ankommer på højdepunktet af festlighederne. ALLE styrter forfærdet ind på række.
NUNTIUS: Jeg er den pavelige Nuntius, ankommet direkte fra Paven i Rom for at undersøge, hvorledes den kristne tro varetages på Klostret i Esrum...og jeg tror ikke mine egne øjne.
RUS: åh-åh.
NUNTIUS: Hvem i alverden er den ansvarlige for dette...cirkus?
PRIORINDE: Deres velærværdighed - Må jeg præsentere mig selv: jeg er Søster Isabella, og jeg er Priorinde for Skt. Claras orden. Vi er på visit hos brødrene på Esrum Kloster, og dette er Søster Sofie og Søster Joseffa.
SOFIE: Gud være med Dem, Deres velærværdighed.
JOSEFFA: Gud være med Dem.
NUNTIUS: Hvorfor er I klædt ud som skøger?
ISABELLA: Vi...øh...ville ydmyge os for Herren...ved at ...Åh, Gud!
NUNTIUS: Man tror det er løgn. I mine ti år som pavelig Nuntius har jeg rejst i hele Europa, og jeg har set klostre, hvor Brødrene vaklede en smule i Deres kristne strenghed og var begyndt at springe midnatssangen over, klostre, hvor man drak lidt rigeligt af altervinen, jeg har set klostre, hvor man tog den broderlige kærlighed en kende for bogstaveligt, men jeg har aldrig - og jeg gentager: ALDRIG - mødt et så Babylonisk fordærv koncentreret på eet sted som her i dette kloster.
ABBED: Deres velærværdighed, jeg -
NUNTIUS: Stille!  Jeg kan med eet trænet øjekast se usle gøglere, som prædiker moral for klostrets brødre, og brødrene vrider sig i obskøn dans med søstrene fra en visiterende klosterorden, hajet ud som offentlige horer. Blot halvdelen af disse forsyndelser kunne føre en hel munkeorden til bålet.
ABBED: Deres velærværdighed -
NUNTIUS: Jeg mistænker, at De er "Abbed" for dette horehus. Tal - hvad har De at sige til Deres forsvar?
ABBED: Jeg...jeg har fejlet. 
NUNTIUS: Ja, det har De ...
ABBED: Jeg gjorde alt i den bedste mening, og igennem otte år har jeg opdraget mine brødre efter den strengeste disciplin. Endnu imorges ville jeg have svoret på, at Esrum havde det mest gudsfrygtige kloster i landet, og jeg indser nu, at det var for dette mit hovmod, at Gud har sendt mig Broder Rus som en snublesten på min vej, for det står jo skrevet, at hovmod står for fald.
BRØDRENE og SØSTRENE: Amen.
ABBED: Da jeg nu har fejlet i Herrens prøve, så lad mig alene bære ansvaret og gå på bålet - lad mine stakkels brødre gå fri, så de kan nå at leve lidt endnu og opnå Guds velsignelse.
NUNTIUS: Hm. Det lyder rimeligt.
JOHANNES: Deres velærværdighed - vi vil også gerne have lov at gå på bålet sammen med vores Abbed. Vi har været ligeså forledte af Broder Rus' lære som han.
BRØDRENE: (ad lib) ja - vi vil også brændes - osv.
NUNTIUS: Og hvem - må jeg spørge - er denne Broder Rus?
ALLE: Det er ham der.
NUNTIUS: Og jeg antager, at også du brænder efter at komme på bålet?
RUS: Ærligt talt, så er jeg helst fri. Og jeg ser ikke nogen grund til, at der skal komme et fastelavnsris fra Rom for at bestemme, hvad der skal ske i Esrum.
NUNTIUS: Vankundige stakkel! Betvivler du, at Vatikanet i Rom er kristendommens hovedsæde, at Rom er midtpunkt for verden, og at jordkuglen - Guds øjesten - er hele universets centrum?
RUS: Det betvivler jeg i allerhøjeste grad. Jeg tror vi svæver rundt et sted omkring solen.
NUNTIUS: Det næste bliver vel, at jeg skal høre fra en mand, som bærer ordensdragt, at han heller ikke anerkender Guds eksistens?
RUS: Jeg er langt fra sikker.
ABBEDEN holder sig for ørerne, NUNTIUS holder sig for øjnene og hans ASSISTENT for munden. De kommer til at ligne de tre indiske aber.
RUS: Hvorfor kalder I det at "tro", hvis I er så sikre? Så skulle det jo hedde "den kristne sikkerhed" og ikke "tro".
NUNTIUS: Det er det værste kætteri, jeg i mit liv har hørt. Jeg ser nu klart, hvorfra dette klosters vældige frafald er kommet. Denne mand er Djævlens sendebud, og han har sået tvivl i jeres kristne rækker. Som et sandt kristent menneske går jeg jo ind for, at man skal brænde så få som muligt - så lad os da brænde denne Broder Rus, og det så hurtigt som muligt. Jeg skal videre til Roskilde.
FORTÆLLER: ... og så blev RUS ført til bålet, kære publikum. De af  jer, som måske engang er kommet til at sætte hånden på en tændt kogeplade kan nok forestille jer, hvor ondt det må gøre at blive brændt på bålet som kætter, men meningen var god nok: for det var nemlig for at befri sjælen fra al verdens ondskab. På os idag kan det dog virke lidt gammeldags...
Der bliver stablet et bål op på scenen. BRØDRENE og SØSTRENE synger DIES IRAE, og RUS føres op på bålet.
NUNTIUS: Broder Rus - bekender du og angrer?
RUS: Fanden heller.
NUNTIUS: Det tænkte jeg nok. Og nu skal Broder Rus sjæl lutres i inkvisitionens hellige ild. Tænd bålet.
Netop som NUNTIUS' ASSISTENT skal til at tænde bålet, går en masse fyrværkeri af.  Lige på lyset fra fyrværkeriet kommer en kraftig spot ned på Den pavelige NUNTIUS - ALLE omkring ham falder på knæ. Der høres HIMMELSK SANG.
NUNTIUS: Hvad er dette? Hvad sker der?
Fire engle ses rundt om RUS - i kraftigt modlys - det er PIGERNE fra bordellet i hvide dragter og med englevinger på.
NUNTIUS: Åh Gud - det er en åbenbaring! Det er en himmelsk åbenbaring!
LILLI: Hvor er den pavelige Nuntius?
NUNTIUS: (bævende af bevægelse) Jeg er her. Gælder denne åbenbaring mig?
LILLI: Ved du, Broder Nuntius, hvor vi kommer fra?
NUNTIUS: Kommer I fra...Gud?
LILLI: Det er lige hvad vi gør - vi har et budskab fra Herren selv.
NUNTIUS: Åh, tak, tak. I så mange år har jeg levet fromt og streng og afholdende i håb om, at en sådan åbenbaring skulle times mig...Hvis I bare vidste -
LILLI slår ham i hovedet med sin harpe.
LILLI: Hold kæft! Ved du, hvorfor jeg er kommet, Broder Nuntius?
NUNTIUS: Jeg troede...jeg havde håbet, at du ville lønne mig for... mit arbejde... i Herrens navn...?
LILLI: Forkert! (slår ham igen). Vi er kommet for at fortælle dig, at du er på det gale spor.
NUNTIUS: Åh nej!
LILLI: Åh jo! Du er hjemfalden til evig fortabelse i helvedes flammer, Broder Nuntius.
NUNTIUS: (på grådens rand) Men hvorfor dog?
LILLI: Fordi du er gået i rette med Herrens tjener, Broder Rus.
NUNTIUS: Broder Rus?
LILLI: Er du døv? Du nægter da vel ikke, at du i selve denne time var i færd med at brænde Broder Rus på bålet som kætter?
NUNTIUS: Jeg...nej....men jeg troede...
LILLI: (sparker ham) Så må du tro om igen! Bøj dit hoved, Broder Nuntius!
Broder Nuntius bøjer sig pivende.
LILLI: Hør nu efter hvad jeg siger: Din sjæl hænger i en tynd tråd, og det vil gå dig ilde, dersom du ikke fra nu af lyder Broder Rus i hans mindste bud, for sandelig siger jeg dig: ingen uden han i hele dette kloster er Herren til behag.
NUNTIUS: Det havde jeg ikke regnet med...
LILLI: Stille! (sparker ham) Gentag efter mig: "Jeg er en ussel orm!"
NUNTIUS: Jeg er...en ussel orm...
LILLI: Højere! (sparker ham)
NUNTIUS: Jeg er en ussel orm!
LILLI: "Men nu ved jeg, at Broder Rus er sandheden og lyset".
NUNTIUS: "Men nu ved jeg, at..." - men -
LILLI: Sig det så!!
NUNTIUS: "Men nu ved jeg, at Broder Rus er sandheden og lyset ".
LILLI: Befal så alle i dette kloster at hylde Broder Rus.
NUNTIUS: Jeg befaler alle i dette kloster at hylde Broder Rus!
ALLE: BRODER RUS! BRODER RUS! BRODER RUS!
LILLI: Så er du en god dreng.
ALLE KLAPPER.
LILLI: Og spørg så Broder Rus, hvorledes du kan tjene ham.
NUNTIUS: Hvorledes kan jeg tjene dig, Broder Rus?
"Englene" har løst RUS og han stiger ned fra bålet.
RUS: Det skal jeg sige dig. Nu har jeg i løbet af de sidste par dage pløjet mig gennem den her Bibel, og noget af det har været sej læsning, men det meste er sgu meget underholdende, og jeg tror, at der kunne blive en fin forestilling ud af det - Jeg kunne godt tænke mig, at vi lavede en festforestilling af hele balladen fra syndefald til Jerusalem - med din velsignelse!
NUNTIUS: Biblen...opført af lægfolk og gøglere?
RUS: Biblen opført af os allesammen, og du skal også være med, Nuntius.
RUS rækker NUNTIUS hånden, og hjælper ham op.
LILLI: Mine damer og herrer - godtfolk i Esrum Klostergård - ærede publikum: Biblen som Broder Rus læser den...på 18 minutter!
BIBEL RAP
BRODER LUKAS: FØRST - VAR - DER tomt på hele jorden, der var mørkt i førsteakten indtil Gud han sa' "Der blive lys" og trykked på kontakten (Michelangelo) Og så så vi allerførste gang på skabningens mirakel dengang der blev liv på jorden, et forfær'ligt tabernakel der var pip-pip her og rap-rap der i paradisets have bar' fordi Vorherre syns han savned' noget han ku' lave (dyrelyde - ender i showagtige klapsalver fra dyrene på Adam og Evas entré) Der var Adam, der var Eva, der ku' li' at være sammen - det var lutter fryd og gammen.
ALLE: Fryd og - ga ga ga gammen fryd og ga ga ga gammen
OG MIDT I Paradisets have var et træ, der var lidt større Det var det, som Gud han havde sagt de ikke måtte røre Og i træet der var lunten, som de ikke havde lugted' - (slangen kommer frem) - Og sådan gik det til at lille Eva blev befrugtet.
Slangen smider æblet over til Eva, som tager en bid - hun smider det til Adam, som også ta'r en bid.
Da Gud han så hans mensker havde vær't på æbleskud så blev han sur og sagde: "Kan I se at komme ud! I har taget tøj på, mine æbler har I guffet - Jeg er ikke vred, men jeg er meget, meget skuffet!"
Nu bli'r I smidt ud - så kan I måske ta' ved lære!" Men, som vi ska' se - det sku' gå meget, meget værre:
JON: For nu kommer næste del af menskehedens fabel; mine damer, mine herrer: - her er Kain og Abel, Kain er blevet landmand, og han pløjer og han sår, Abel har det lettere - han går og røgter får. (rytmisk mæhen fra fårene) På Vorherres fødselsdag så gi'r de ham en gave Kain han bringer vegetarmad fra sin køkkenhave Abel slagter et af sine lam og la'r det grille og så går de begge sammen til Guds sammenskudsgilde.
Gud er ikke pædago' - han spiser lammesteg'n men la'r salaten ligge - I ka' tro det ærgrer Kain. Så han ta'r en kølle og slår lillebror ihjel  (BUM) Og da Gud si'r: "Hvor er Abel?" si'r han: "Pas dig selv!"
Kain må siden flygte til et fremmed folkeslag - spør mig ikke hvor de andre folk de kommer fra - men på hele jorden er man syndig og forhoret Derfor siger Gud: "Jeg tror jeg drukner hele koret". Men han si'r til Noah: "Skynd dig lidt og byg en ark - for så bli'r du reddet!" Noah svarer: "Mange tak". Og så bli'r der tømret, der bli'r hamret, der bli'r savet Og i sidste øjeblik er arken færdiglavet Skyr'ne trækker sammen, og uvejret det kommer, og det pisser ned, omtrent som i den danske sommer. Hele verden drukner og går ned med mus og mand Dem i arken holder - holder - udkig efter land. (intermezzo: sejle op ad åen?) Gud han sagde: "Måske jeg har været lidt for stejl. Og i eftertiden vil jeg stå ved mine fejl - Selvom folk er dumme, bli'r der aldrig mer så vådt her har I en regnbue - syn's I ikke den er flot?" (regnbuen på - alle klapper) Vi har - vor's på det tørre - vi har - vor's på det tørre..
LILLI: Dernæst kommer Abraham, og han er gift med Sara og de ville være nog't så lykkeli' hvis bare de kun få en søn, som kunne bli' en patriark Gud han sender engle ned, som siger "Gamle knark - du skal få den søn, som du så meget ønsker dig. Sara si'r: "og hvem ska' føde barnet - bli'r det mig? Jeg er jo en gammel kælling, næsten fyldt halvfjerds Og et på barn på dette tidspunkt kommer lidt på tværs" Englene de siger: "det der rager ikke os du ska' ha' et barn om du så skriger eller slås". (Sara opdager, at hun er gravid) ("Velkommen til verden") Isak han blev født og det er hvad vi ka' fortælle og om drengens barndom er der ikke stort at melde bortset fra at Gud han sa' til Abraham en da' "Hvis du tror på mig, så dræb din søn og fut ham af". Abraham han sagde: "Sig mig, er der knas på linjen? Hvis jeg slår min søn i hjel, så splitter jeg familien" Hvem skal føre slægten vidre hvis jeg skær min knægt i bidder Kan jeg være sikker på min kone føder fler? Gud sa' bare: "Måske elsker du mig ikke mer?"
Abraham han tænkte: "og hvad så, om Isak dør? Mig og Sara had' det faktisk meget bedre før. Drengen er besværlig, han er også grim og dum, og hans værl'se ku' jeg lave om til hobbyrum".
Farmand løfted kniven og sa' "lig nu lige stille" Isak var jo dum, han aned' ik', hvad far han ville - Men det var jo ikke meningen at han sku' dø; Gud brød ind og sagde: "kan du ikke ta' en spøg?" RUS: Isak voksed op, blev gift og gammel og fik sønner Esau han var flink, men Jakob, han var noget kønner' For at snyde storebror tog Jakob noget skind og gik ind til farmand, som var blevet stæreblind Esau han var lodden, Jakob han var rådden Isak han var gammel, men var stadig nem at narre "Esau, er det dig?"sa han til Jakob: "Føl du bare - gi mig så min arv og alle dine rare penge" (han får penge og velsignelse) Og så kommer Esau og si'r: "Far, din gamle tosse - nu' jeg blevet snydt!" og Isak siger: "Pokkers osse!"
Jakob stikker af, og jeg vil ikk' fortælle mer' så farvel med ham - han har en ussel karakter Og vi springer over både Josef og hans brødre og går li' til Moses - han er nemlig meget søder'.
MOSES!
LUKAS: Israelitterne var blevet slaver i Ægyptens land Farao - og han var konge - var en streng og grusom mand - (FARAO:) "for at de der jøder ikk' skal fylde hele kloden ta'r vi deres drengebørn og smider dem i floden".
(soldater smider børnene i floden)
Moses mor hun tog sin søn og satte ham i blød og hun holdt sig gemt mens både kurv og tårer flød til hun så at han blev samlet op af en prinsesse og så gik hun hjem, med både glæde og tristesse.
(Slaverne slæber byggesten, nynner "Go down.." i kor, slavepisker pisker dem)
Moses vokser op og ser hvo'n slaverne de slider med at samle klodser til Ægyptens pyramider Da han ser en mand, der slår en slave halvt ihjel si'r han "Ikke slå på dem, der' mindre end dig selv!"
(Slavepiskeren får en på kassen og falder død om)
"Jeg bli'r arresteret hvis de ser han er kreperet" tænkte Moses og så løb han meget langt væk fra kvarteret Han løb ud i ørkensandet for at ikke få skældud Til han så en brændende tornebusk der sagde: "Jeg er Gud."
Sæt dig ned, og tag det roligt, vi skal snakke lidt fortroligt For nu er det snart på tide, mine jøder skifter bolig Det der byggeri af pyramide er for meget Det' på tide, at de rykker ud og får der's eget
Moses sagde: "Tror du virkelig Farao vil forstå - de' jo billige i drift, og ka' de bar' få lov at gå?" Gud sa': "jeg har udtænkt mig en holdbar strategi - i form af nogle plager, helt nøjagtig er der ti:"
MOSES: Hvor mange?
GUD: Ti. For der er:
KOR: Vand til blod og frøers mængde Myg dernæst Ægypten trængte Utøj, kvægpest, bylders nød, Hagel, græshopp', mørke, død.
LILLI: Først så fik de fri, og det var rart til en forandring, men så sku' de gå og gå - det var en ørkenvandring, og da der var gået år, og Moses var lidt hærget kom de alle så omsider frem til Sinai-bjerget.
Moses han gik op til toppen for at møde Gud og mens han var væk så skajed al' de andre ud Så da han kom ned og så det, blev han helt trekvart "Mens at jeg har puklet, har I bare haft det rart!"  
(smadrer tavlerne)
Gud ble' sur, da Moses slog de ti bud helt i smadder Så ku' Moses si' farvel til mælk og honingmadder Joshua førte alle til det sted, hvor de sku' bo - Men det var no'en andre, der kom først til Jeriko.
Og de andre sagde: I ka' ikke være her - for vi kom her først, og der er ikke plads til fler!"
Joshua sagde: vi ska' være rædselsfulde gæster La' os gi' dem en koncert med vores horn-orkester" Og så ka' vi se om Jeriko kan klare larmen; (larm) Nabo freden døde, byen blev lagt øde, Før koncerten slutted' så var muren styrted' sammen.
DAVID!
RUS: Og så var der lille David, som ku' li' musik og sku' spille for Kong Saul, det var en OK gig (David interviewes): Jeg er temmelig nervøs, men for at si' det ligeud: Det' min store chance for et gennembrud.
Min herre, min hyrde så mild og god min trøst i al evighed ved Babylons flod, han leder mig mod min himmelske salighed
Og da David rørte strengen da blev kongen vild med drengen David gjorde karriere i en fart Saul han sagde: du er lille, men ka' eddermuleme spille Så jeg syn's at du ska' vær' min bodyguard.
David han var glad for tjansen, han var første mand på skansen Han var kongens allertapreste soldat Men i byen var en rocker, der var stor som bare pokker Alle rystede af skræk for Goliat.
(Goliat banker folk)
David sagde: "Kom dog an, og la' os kæmpe mand mod mand" Goliat sagde: "Har man hørt en loppe gø?" David sigtede på manden, som han ramte midt i panden, så han segned i sit blod og måtte dø.
(jubel)
Og da sejren den var klar, da blev David superstar og det hued ikke Saul, som var jaloux men han sagde blot: Til lykke - vil du blæse mig et stykke Så sæt dig her og kvæd en vise nu.
Min herre, min hyrde så mild og god min trøst i al evighed ved Babylons flod, han leder mig - ARGH!
(Saul har smidt et spyd efter David, som flytter sig i tide)
Det gik ikke så alvorligt, for Kong Saul han sigted' dårligt Og det si'r sig selv at nu var han forbandet Efter dette lille møde gik ham Saul så hen og døde Og David han blev konge over landet
(Tiljubles af mængden - Batseba danser ud af mængden under festlighederne)
LILLI: Og nu ku man tro at David blev en god regent Men han gjorde osse noget, som han ikk' ku' vær' bekendt Han forelsked sig i Batseba så vildt man kan, men Batseba var viet til en anden mand.
David sendte manden ud i krig på første række så David og hans kone ku' få lov at gør' det frække (de tumler sig, tordenbrag - Gud kommer) Gud gav David en på frakken og han sagde: "Er det takken for at jeg har udvalgt dig, så kan du rende mig i nakken" Det er sjov, at dem Gud vælger som sin eg'n elite hele tiden røber, at de mangler konduite og alle, vi endnu har mødt, har klokket i det.
JON: MEN SÅ' DER Job, der elsked herren af sin allerbedste vilje men han havd' da osse masser penge og en stor familie Og så var det Satan sagde: "Det' da osse meget flot - men det' let at være god når bar' man har det godt".
Gud sa' Job han ville være lisså god Osse selvom skæbnen skulle gå ham lidt imod; Job han ta'r imod hvadend han får med glæde Satan han var skeptisk og han sagde: "Skal vi vædde?" Jeg syns vi skal sætte mandens fromhed lidt på prøve" "OK" sagde Gud og lod så al hans rigdom røve.
Og Job han sagde: "Nu jeg' li'godt bankerot - men pyt me' det sålænge vi har det godt. Nu må vi jo klare os me' det, vi har - Herren gi'r, Herren ta'r - Herren er en guitar. Halleluja.
(Job danser til noget bluegrass-squaredance-agtig noget)
Gud sa' hva' sa' jeg, men så sagde Fanden: De kan sagtens være glade, når de har hinanden - Men hvo'n vil Job nu ta' det hvis han kun er sig selv? Og så lokked' Satan Gud til at slå familien ihjel.
Men Job han sagde: Sådan er nu herrens vilje - nu' jeg lisså fri som dengang før jeg fik familie Det er altid kedlig't når de nærmeste de dør men jeg tror at jeg ta'r det med lidt godt humør -
Herren gi'r Herren ta'r, Halleluja.
Gud han sa' til Satan: "Indrøm nu at du er slå't." Satan sagde: Ja, men du skal lige prøve no'ed: Folk kan klare meget uden at gi' op - Indtil de kan mærke det på deres egen krop.
Og så smitted Herren Job med røde hunde Stakkels Job han tog det lisså pænt han kunne selvom han nu sad og kradsed sig i sine sår Ud' på lossepladsen med et potteskår.
Herren gi'r Herren ta'r - Halleluja.
Og der kom hans venner ud på syg'besøg: "Du ser sørme sløj ud, vi tror sgu du ska dø." Hvo'n har du fortjent det her - hvad har du mon gjort? Job han sagde: "Af og til så sker der noget lort"
Vennerne de sagde: "Nej, betro dig nu til os Du er raget uklar me' den himmelske boss; Har du været på bordel eller slået nogen ihjel Gud må ha' en grund - hva' har du gjort - fortæl, fortæl.
Og imens de snakked' om, hvordan han havde kvajet blev det vor tålmodige og stakkels Job for meget Og så var det at han sagde: Gud, din dumme skid (slag) se hvordan du lønner mig for al min flid Satan sagde: der slap vist hans tålmod op  - selv det bedste menske er til sidst et flop. Og Gud han sagde: slap dog af og hør nu lige her: jeg ta'r gerne mod kritik når først du ved lidt mer Men var du der dengang jeg kreered' hele molevitten både stjernerne og verden her og alt hvad der er i den? Både leoparderne og papegøjearterne og blomsterne og bierne, og alle kolibrierne, og farverne på larverne og kattene og kragerne og tænk på gulerødderne, bananerne og nødderne og solen og planeterne og dommedagsprofeterne" - og Gud han snakked stolpe op og stolpe ned Indtil Job han sagde: "Du får ret og jeg får fred". Gud sa' "du sku skamme dig at sidde der og pive Vær du bare glad for at du stadig er i live". Tror du I må brokke jer fordi I bli'r en smule syge? (JOB:) Jamen, hvad med mine børn? (GUD:) Åh, pyt, nu får du nogen nye. Og så fik han nogen nye, lisså go'e som de første, og så blev han glad igen og sagde: "Gud han er den største".
Halleluja.
LILLI: Sidst i bogen møder vi en stribe af profeter - hvis de lægges sammen får vi flere kilometer; der er Habakuk og Haggaj, der er Joel og Zakarias Der' Nahum og Esajas, Daniel og Jeremias, Der' Ezekiel og Jonas, Mika, Amos, Obadias Zefanias og Hoseas og end'lig Malakias
Når man læser gennem det der gamle testamente Er der jo desværre ikke meget trøst at hente Gud han siger hele tiden: Det' vist en ommer - Det er først i anden del, den gode nyhed kommer;
Kommer - kommer - den go'e nyhed
(GONG): DET NYE TESTAMENTE!
JON: Først så kommer barnet som profeterne de varsled' Og vi ska' til Betlehem, det' her, at der bli'r barslet Moren hun er jomfru, barnet kom par avion Det er meget bedre end den gammeldags facon.
(Fødslen - svup)
Og så tror jeg nok vi husker resten af historien Jesus han er let at kende, det er ham med glorien, hyrderne, og oksen og de vise mænd er med For så har vi nog't at synge rundt om juletræ't.
Jesus voksed' op og fik en ven der hed Johannes der som den første synes at de kristne skulle vandes Jesus han kom ned til floden og han hopped' selv i og der kom en due for at vise han var hellig.
Om Johannes ka' vi sige, at hans overvældende charme gjord' at mændene blev omvendt og at pir'ne brændte varme, Men Salome fik et "Nej" da hun var ved at ryge på ham og hun sa: "Hvis ikke jeg ka', så ska' ingen andre få ham"
Og hun gik til Kong Herodes, som var vild med smukke piger Og hun sa': jeg smider tøjet, hvis du gi'r mig hvad jeg siger Den gamle gris sa': "sig din pris og dans og gør mig glad" Og hun sa': "Gi mig Johannes døbers hoved på et fad!"
("Harem" - Salome danser - hovedet ind til sidst)
Jesus tabte ikke hodet, men fortalte hva han troede og han sa' til folk: nu skal I altså prøv' at være gode Moses bud er ikke nok, der er et nyt som I skal hædre: "Elsk hinanden som jer selv, så går det hele meget bedre".
Der var no'en, der syns den nye snak var lidt for luftig Andre syntes derimod, det hele lød fornuftigt Og disciplene de tog ved lære af hans ord og blev inviteret til det sidste kolde bord:
 (Da Vincis Sidste Nadver etableres)
LUKAS: OG - DER - DER snakked' man så om menskets plads i verdensaltet men der var nok osse no'en der bare sa' "Ræk mig lige saltet" Indtil Jesus sagde: det I drikker, det' mit blod  (de andre: AD!") Og det brød, I spiser, det' mit legeme, værsågod. - Jeg vil tro at postlene de misted' appetitten og tænkte: han har sikkert set for dybt i akvavitten. Han sa': "Judas er en svipser og Peter en forbier" Og så røg den gode stemning med hans dystre profetier.
Efter frokost gik de alle ud for at slå mave Til Getsemane, fordi der var en dejlig have (break: Judaskys) Jesus fik et kys af Judas og ble' lagt i kæder: for man kysser ikke andre mænd på offentlige steder Først blev Jesus udleveret, og så blev han arresteret og han fik en dødsdom, som var hurtigt eksekveret.
(Op på korset)
Som med mange andre, li' nøjagtig sådan går det Jesus blir berømt og populær, da han er borte Trods en del uenigheder får vi mange menigheder Jesus ord bli'r kastet rundt til alle som forstår det.
Sidste del af Biblen er Johannes Åbenbaring meget gådefuld, og vi får ikke no'en forklaring Men moralen er nok at de onde har det trist; og de gode har det svært, men får det godt til sidst-
ALLE: Skynd jer ud af Babylon - skynd jer til Jerusalem Hvor Skt. Peter holder perleporten lidt på klem;
Min herre, min hyrde så mild og god min trøst i al evighed ved Babylons flod, han leder mig mod min himmelske salighed - YO!
LYN - TORDENBRAG. LYSET toner ned, så ALLE står lidt i modlys, som silhouetter på scenen.
NUNTIUS: Broder Rus? Er du sikker på, at vi kommer i himlen på denne her måde?
RUS: Næ - helt sikker er jeg ikke. Det er derfor jeg siger: Vi må hellere tage lidt forskud på festen, mens vi er hernede, ikke? Søster Marta - er du parat til en finalesang?
MARTA: Jeg er klar, Broder Rus.
RUS: Så lad os få den.
LYS langsomt op, først på solisterne, så undervejs på hele koret.
MARTA: Som et møl, der svæver rundt midt i den mørke nat af tom uend'lighed flyver vi afsted imod en flamme.
RUS & KIRSTEN: Requiem: Kun os selv på godt og ondt ...ky-ri-e e-le-i-son... blafrer vi som besat i vores liv på jord mod hvadend vi tror har lys og varme
ALLE: ...do-na e-is re-qui-em Og imens vi sværmer rundt med os selv og hinanden (...sværmer rundt med os selv...) Så glemmer vi at vi er på vej til et andet sted
Og i vores korte døgn (evt.)...Ky-ri-e  e-le-i-son... holder vi varmen her imens vi tvivler på vi er lovet mer
LILLI: og når vi tror at det lidt vi har er alt vi får -
ALLE: og vi slår os ned og finder fred et sted på vejen til svaret Lær' at elske det, som vi ka' se så får vi vejen forklaret
Hele kloden er i sving              og det var den li' fra starten Selvom vi gør ingenting Er vi stadigvæk på farten På et sted vi holder af mellem folk som godt ka' li' os finder vi en skønne dag; vi har lyset indeni os...
ALLE: Hvert sekund, vi holder af alt hvad vi elsker her er som en mil på vores vej til evigheden
hvert minut i hver en dag vi lever som dem vi er bli'r til et trin på trappen op til paradis.
RECAP af to sidste vers, første a capella, RUS laver overstemme - Gospelfinale - UD.

SLUT