Will, Cole & Kærlighed

Den rette for mig
(Someone to Watch over Me/ Gerschwin)

Man har sagt så tit
kærlighed er blind
men jeg håber lidt
i mit stille sind
at jeg ka' få øje på en fyr
jeg tænker på.

jeg har spurgt mig for
jeg vil bli'e ved
selv i hundred år
og en evighed
og jeg leder gerne vid're

i det blå.

Jeg vil så gerne dele bord og seng med ham

Hvor er hyrdedrengen til dette lille lam?

Hvis du ved jeg går og tænker på dig

kom denne vej, gi' mig et praj

om du' den rette for mig.

Hvis du leder efter en du ka' li'

se dog forbi så du ka' si

om jeg' den rette for dig.

Og ser du ikke ud præcis som

en gud er det lissom

det intet betyder for mig.

Uanset hvorend du lever på jord

Find hvor jeg bor, sig om du tror

jeg er den rette for dig

og du' den rette for mig.

Mit skib

(My ship/ Kurt Weill)

Mit skib har skarlagen silkesejl og dækket er af guld

det har mast af sølv og en last så drømmefuld

der gløder perler i tusindvis på for- og agterstavn

og i ro og mag på en forårsdag

Går mit skib i havn

jeg vil vente her til miraklet sker, men jeg ved bestemt

ingen drømmebåd betyder noget, hvis en enkelt ting er glemt

Hvad bryder jeg mig om skib og guld, hvad er det hele værd,

hvis mit drømmeri ikke rummer lige ham, som jeg har kær?

hvis mit drømmeri ikke rummer lige ham, som jeg har kær?

Andrew Marvell: Til en kostbar veninde

("To his Coy Mistress")

Leved' vi en evighed, både du og jeg,

kunne du for min skyld bli'e ved at svare 'nej'

så ku' vi spadsere rundt omkring i ro og mag

og lægge vores plan for kærlighedens lange dag.

Du ku' spille kostbar i århundreder, min søde,

helt til man fik omvendt verdens allersidste jøde

og i grøntsagsfart ku vi la' kærligheden gro

til den ble' så stor som et imperium eller to,

for, min pige, du fortjener virkli' disse kår

og jeg spared' ikke eet sekund af mine år.

Men, desværre, Tiden suser altid gennem luften

Derfor er det tit fornuft at blæse på fornuften

Udstrakt ligger snart en ødemark af evigheder

hvor vi aldrig mer' vil nyde godt af denne verdens glæder.

I dit kolde gravsted er din skønhed intet værd -

mine elskovsdigte, vil du ikke høre der

små og blinde orme ka' få lov at mæske sig

i den stolte mødom, som du ikke undte mig.

Når det gælder kærlighed er Tiden ganske ganske døv

Alle vore længsler blir til aske og til støv.

Derfor, skønne dame, mens din ungdom stadig gløder

ud af hver en pore som et væld af morgenrøder

lad os være kongeørne, lad os gå på rov,

lad os være lystne hvis vi vil og ha' det sjov,

Livet skal fortæres mellem elskovsvarme læber,

ikke gumles langsomt mellem tidens gamle kæber.

I en klasse for sig

(Easy to Love/ Cole Porter)

Det er lidt svært at tro

at det ku’ bli’ os to

for selv om jeg forguder dig

vil du nok aldrig elske mig.

Nej, du er led og ked

af al min kærlighed

jeg ve’ jeg’ til besvær

men jeg ka’ bare ikk’ la’ vær, for….

Du’ i en klasse for sig

de andre er ingenting

ved siden af dig

her på det seneste

har jeg forstået du er den eneste.

Vi bli’r så glade vi to,

så lyk’lige sammen,

at jeg nægter at tro,

at du si’r nej

når jeg frier til dig,

for du er i en klasse for sig.

Her på det seneste

har jeg forstået du er den eneste.

Vi får det lyk’ligste hjem

i’n hytte for to og tre og fire og fem -

hvorfor sig’ nej

når du frier til mig

for du er i en klasse for sig.

DONNE: Ved sengetid

(Going to Bed, Elegy XIX)

Kom nu i seng, min pige, og end så al min møje

til jeg får lov at pukle, må jeg ligge her og døje

Når først fjenden er i sigte, må du tænke på,

at soldaten bli'r kørt træt, hvis han kun får lov at stå.

Din kjole, blå som himlen, den skal af, naturligvis

for lissom selve himlen, gemmer den et paradis.

Som sjælene ta'r kroppen af, når vi skal hjem til Gud

må vi til livets glæder først ha' pakket kroppen ud

Lyden af korsettets snører er en klang så blid

som kirkeklokker der bebuder mig min sengetid.

dit underskørt, det smider du ved siden af min vest

det er da også der, på gulvet, at det klæ'r dig bedst.

I sådan hvide kjortler viste himlens engle sig

for mennesker, og du min engel, bringer nu med dig

det samme strejf af salighed. Skønt genfærd uden ro

går klædt i hvidt som engle, kan man skelne på de to

håret rejser sig på hodet når et genfærd skræmmer mig

men det er ikke håret, du får til at rejse sig.

Lad mine hænder strejfe om, og gi' dem lov at gå

både for og bag, imellem, under, ovenpå.

Du er mit Amerika, min nyfundne verden

bedst hvis regeret af een mand, det er den.

Til kostbare skatte går den våde vej,

hvor salig er den, der har opdaget dig.

Man slaved' gerne livet hen i denne koloni,

For kun i disse hjertets lænker kan man være fri.

Og fri som hos en jordemor, kom nu her og læg dig ned

for ingen straf skal falde på en ren uskyldighed.

Nu er du helt nøjagtig lisså bar som mig, sådan -

Hvad ska du med en dyne, når du har en mand?

Han sagde intet om mig

(The Physician/ Cole Porter)

Der var en nat, hvor jeg ikke var på toppen

og fik fat på en, der læste medicin

Han ga' mig eftersyn på hele kroppen

og hans boglige viden var fin.

Ha sa' at bronkierne var bedår'nde

min endotel var simpelthen sej

han sa' OK til mine glandler og var vild med mine mandler

men han sagde intet om mig.

Han sa' folliklerne var fortryll'ne

Min perforatio gik som en leg

Han ku' til hver en tid forsvare mine corpi ciliare

Men han sagde intet om mig!

Han checked negle og tand-emaljerne

for fejl, men fandt ikke no'en.

Og jeg ku se, han gik op i detaljerne

men uden at se min person!

Ved min esophagus ble' han salig

og min gluteus gjorde ham bleg

han var slet ikke til at styre da han tog på mine nyrer

men han sagde intet om mig.

Min epiglottis glæded' ham meget

med mine mammae mored' han sig

Han sagde: "Molte bella", da jeg sad på hans patella,

men han sagde intet om mig.

Han var så faglig, den nat han palpered' mig

Og sa' at mit leg'me var sundt

men efterhånden som han eksplorered' mig

gjorde hjertet mer' og mer' ondt

Og da jeg ville gi' ham hans penge

som honorar, så takked' han nej

Og sagde "De må være gal, næ, det er mig, der skal betale -"

(KOR: men han sagde int -)

han var fuldstændig besat af min medulla oblongata

da han undersøgte sternum brød han ud i en cantata

og ved synet af min navle, der begyndte han at savle

(KOR: - og din plasma?)

- han fik spasmer.

(KOR: og papiller?)

- han ble' vilder'!

(KOR: men han sagde int -)

Han elsked' hallux, cerebellum og hver celle derimellem

men han sagde intet om - mig.

Shakespeare:  Sonet 18

Kan du mon lignes med en sommerdag?

Næ - det ku jeg vist ikke være bekendt

for vejret er så sjældent til behag

og just som somren kommer er den endt.

Så tit er solens hede alt for stor

og andre gange er den skjult bag skyer

for hvad der end er smukt på denne jord

forsvinder, lissom alt i livet flyer.

men du er altid som en evig sommer

Dit varme sind er aldrig gemt bag slør

og når med tiden efteråret kommer,

bli'r det da heller aldrig dig, som dør

Så længe folk kan læse, se og skrive

så længe holder digtet dig i live.

Shakespeare: Sonet 106

Når jeg læser sagn fra gamle dage

om tapre mænd og deres skønne kvinder

og ser, at det, som vi nu har tilbage

er digter-ord, mens livet selv forsvinder.

Så ser jeg der al skønheds væsen blive

til rim om hænder, øjne, hår og mund

og ved, at de kun prøved' at beskrive

den skønhed, som er din i denne stund.

At alt den poesi er profetier

om det som først fik sjæl og krop idag

og alle disse svundne tiders piger

er kladder til det værk, jeg holder af.

Og vi, som stadig går på denne jord

betages, men kan ikke finde ord.

Du' et hit

(You're the top/ Cole Porter)

Til smukke gloser

og verbale roser

er jeg ikke så stort bevendt

og komplimenter til en bekendt

er ofte endt

uafsendt.

Og skønt min vise

er slemt i krise

ka’ den gi’ dig et lille praj

så ta’ nu lige

og la’ mig sige

nøjagtig hva’ jeg syn’s om dig:

Du’ et hit

Du’ "de hæng’nde haver"

du’ et hit

du er julegaver

Du’ det sidste skrig i et maleri af Munch

Du’ Amazonen

Du’ kammertonen

Du’ en varmedunk.

Du’ salt

på en varm kastanje

du’ alt,

alt for dyr champagne

jeg’ en konto, der bli’r overtrukket tit -

men hvis jeg’ et kæmpeflop er du et hit!

Din lille vise er ik’ i krise

den er tværtimod meget sød,

og hvert et ord er så fuld af glød,

at jeg får stød

og bli’r blød.

Skønt komponister

syn’s den er trist og talentløs

så si’r jeg blot

Enhver forfatter bli’r sat skakmat og

til vægs, fordi du gør’et så godt!

Du’ et hit

du er formand Mao

Du’ et hit

du er varm kakao

Du’ en stolt kaptajn på en luksusliners dæk

Du’ en fyldt fustage

Du’ Garbos gage

Du’n lønningscheck

Du’ Neptun

Du’ en grisetryne

du er dun

i min edderdyne

Jeg’ en slatten klud, en tavle uden kridt,

men hvis jeg’ et kæmpeflop, er du et hit.

Du’ et hit

Du er indisk karry

Du’ et hit

du’ en rød Ferrari

Du’ et rosenblad i et boblebad i Gstaad -

Du’ et rolex-ur

Du’ chateau latour

Du’ René Descartes!

Hvem?

Du’ en pris

Du’ stegt zucchini

Du er is

i min dry martini

jeg’ et nokkefår, en biks, der går fallit

Men hvis jeg’ et kæmpeflop, er du et hit!

Du’ et hit,

du’ min første dollar

Du’ et hit,

du er flødeboller

Du’ en pirouet i en film med Fred Astaire

Du’ kinarejer

Du’n kølig bajer

Du’ camembert.

Du er gin

Du’n saftig krabbe

Du’ et trin

på den spanske trappe

Jeg’n sur cigar, en ussel parasit

Men hvis jeg’ et kæmpeflop, er du et hit.

Du’ et hit,

du er emmenthaler

Du’ et hit,

du er Gustav Mahler

Du’ vin på køl ved en svømmepøl i Nice

Du’ ceylon-the

Du’ julesne

Du jordbæris.

Du er slik

Du’ en morgenstjerne

Du’ et blik

ind i Einsteins hjerne

Jeg er hjernedød, jeg’ en kold og blød pommes frite

Men hvis jeg’ et kæmpeflop, er du et hit.

Nummer nitten, Mælkevejen

(The couple in the Castle/ Hoagy Carmichael)

Nummer nitten, Mælkevejen

Det er der, vi slog os ned

i et lille sted på vejen til

den store kærlighed

vi har verdens bedste udsigt

til den gamle, runde jord:

nummer nitten, Mælkevejen hvor vi bor.

Vi tog en dagdrøm ud af byen

fra et ensomt stoppested

det var linjen op til himlen

og vi kommer aldrig ned.

Det' det bedste sted at være

uanset hvad andre tror

nummer nitten, Mælkevejen hvor vi bor

Shakespeare: Sonet 130

Min kærstes blik - er ikke som safirer

rubin er mere rød end hendes mund

jeg har set bedre barm på andre piger

så jeg vil ikke prise uden grund.

Jeg har set mange roser stå i flor

der ingen lighed har med hendes kind

er hendes tænder lissom perlemor?

Næ - den der synes det, må være blind.

Jeg elsker hendes stemme, ved min død

men luttens tone er dog mere ... rund

lissom parfumens duft er mere sød

end den, der kommer ud af hendes mund.

Og dog er hun så skøn som andre damer

der lyves om i digternes reklamer.

Jeg bli'r beruset af dig

(I Get a kick Out of You/ Cole Porter)

Mit liv, det er langt mere trist end I tror

for der’ faktisk ingenting, som bevæger mig spor

med undtagelse af de aft’ner hvor jeg

går i by’n i mit nye skrud

og ser checket og livstræt ud

og så plus’li får gåsehud

når jeg møder dig.

Nogle bli’r svimle af vin

så’n noget sprøjt rør’ mig ikke en døjt

så sig mig, hvad du gør ved mig -

for jeg bli'r beruset af dig.

Nogle ska’ ha’ kokain

Men så’n en rus si’r mig ikke en snus

det’ fup og fidus, synes jeg

men jeg jeg bli'r beruset af dig.

jeg bli’r beruset hver gang

jeg ser, at du går li’ forbi mig.

Oss’ selv om du er så kold som is

og tydligvis ikk’ ka’ li’ mig.

Nogle bli’r svimle i fly

men øm duet i et tætpakket jet

sætter let mit begær på stand-by -

men jeg jeg bli'r beruset af dig.

Shakespeare: Sonet 151

Den unge elskov er en appetit

som først ved modning bli'r til noget større.

Jeg har en ung bekendt som kommer tit

hos mig, fordi jeg er så god at spørge.

Jeg har dog sagt hvor hårdt at det kan være

at både op og nedtur venter ham

men han bli'r ikke skræmt af alt det svære

og viljen, den er stor, det er den skam.

Hans unge uskyld peger just på mig

som tutor i de småting jeg nu ved.

Det ville være synd at sige nej

og ikke ikke gi' ham min ... fortrolighed?

Jeg kommer derfor altid når han kalder

det er med mig, hans lykke står og falder.

Slå dig løs

(Let's Misbehave/ Cole Porter)

Mit ur det slår

imens du står og griner fjoget

Så gør dog noget -

så slå dig løs.

Jeg er parat

til en uartig

tete-a-tete, skat

fra A til Z, skat,

så slå dig løs.

Vi bli’r et lyk’ligt par,

når bar’ vi har hinanden.

Folk vil nok hviske lidt i krog’ne,

men: hva’ fanden?

Du gør mig vild

du sætter ild

til mine tanker;

så kast dog anker,

og slå dig løs.

:

Vi er alene

i den sene nattetime

Så fald i svime,

og slå dig løs.

Du står for tur

til lidt amour, min skattebasse,

på første klasse,

så slå dig løs.

Da Eva vidste, at

man elsker den, man tugter,

så tog hun Adam hen til træ’et

og bød på frugter.

Nu tror jeg snart

det vill’ være rart med mer’ end ord, du

hop så ombord, du

og slå dig løs.

Alt, du ser

(All of me/ Simons)

Alt du ser - ta' bare alt du ser

er der mer' - så får du det osse

Knoglerne, og håret og huden

det er dit - jeg klarer mig uden.

Det slog klik

li' på et øjeblik

da du gik

og lod mig i stikken.

Du stjal min sjæl

dengang du sa' farvel

så ta' bare alt du ser. 

Shakespeare: Sonet 134

Jeg har for pokker sagt, han er din,

at du har fået skødet på min lykke

og jeg står her, fallit og helt til grin

og ber dig om et ganske lille stykke.

Men du vil ikke høre på min bøn,

du vogter nidkært dine to værdier

som er, at du har ham, og du er køn

to aktiver, du plejer som en gnier.

Jeg vil jo bare låne ham en stund

for venskabs skyld, og høre hvo'n det går

et kært farvel, og ingen anden grund,

så får du ham tilbage, uden skår.

Men du har regnet ud, at si'r du nej

så sidder du på både ham og mig.

Du vil ikke læng're være her

(There Will Never Be Another You/ Warren)

Der kommer andre nætter som i nat

og andre piger kommer ganske nær

der kommer mere måneskin, og holde hånd, og kind mod kind

Men du vil ikke læng're være her.

Der kommer andre der vil elske mig

og mere romantik i stjerneskær

Ja, jeg har selskab nok, men hvordan er det hele noget værd

når du er blevet væk og ikke læng're her?

Shakespeare: Sonet 129

Vor sjæl betaler alt for høj en pris

for kødets krav, og hvad der følger med

Når lysten viser vej til paradis

så finder vi en skærsild samme sted

før man begynder, står man helt i brand

Når man er færdig, føler man foragt

og det man ønsked over al forstand

fortryder man i samme mål og takt.

For lystens lækkerbidsken gemmer på

en krog, man ikke så i sit begær

og alle kvaler må man gennemgå

for det, som ikke er det halve værd.

Den lektie er den dyreste i verden

men meget svær at efterleve, er den.

Det gamle spil

(This Masquerade/ Russel)

Inde bag de masker som

vi to går rundt og bær

selvom vi ikke vil

er den lille stemme, der

fortæller hvem vi er er,

fortabt i det gamle spil.

Alle vores ord, de driver mod

et mørkt farvel.

Hvordan det end gik til

for vi vild på vejen

til hinanden og os selv,

fortabt i det gamle spil.

Bange hver især

for det vi virk'lig er

for bange for at sætte noget til

alt hvad vi ka' sige

er klicheer vi har lært

så vi bli'r ve' i vores maskespil

Shakspeare: Sonet 147

Min kærlighed har gjort mig meget syg

for det, som sku' ha slået feber'n ned

får altid tempraturen op påny

og sådan ka det blive evigt ved.

Jeg har dog konsulteret min fornuft

som sagde "ta' den nu med ro, min tøs,

tag væk en lille tid og få lidt luft"

men denne kur er ganske virkningsløs.

Jeg sidder stadig fast ved det, der smitter

for det er dig, og du er smuk som før

og skønt vor kærlighed er blevet bitter

så må jeg fortsat drikke, til jeg dør.

jeg tro'de dine ord var ærligt ment

men jeg tog fejl - og nu er det for sent.

Hvert farvel imellem os

(Every Time We Say Goodbye/ Cole Porter)

Hvert farvel imellem os

gi'r stød i hjertet

Hvert farvel imellem os

er som en død i hjertet

Himlens amoriner

som sku' kunne forstå

sidder nok og griner

mens de la'r dig gå.

Hvor du er

så ved jeg du

har forår med dig

jeg ka' hør' en lærke nu

og fælder tårer med dig

hører skønne sange

så et lift,

et skift

til mørkere klange

hvert farvel imellem os ...

Det vil jeg altid gå og gemme på

(They Can't Take That Away from Me/ Gerschwin)

Dit lille skæve smil

og dine øjnes blå

din gammeldagse stil

det vil jeg altid gå og gemme på

Hvordan du købte sko

der hvergang var for små

hvordan du altid lo

det vil jeg stadig gå og gemme på

Hvis jeg aldrig møder dig igen

på min vej til kærlighed

vil dog tusind små detaljer hænge ved:

Et særligt trylleri

jeg aldrig ku' forstå

som gav mit liv værdi

det vil jeg altid gå og gemme på

vil jeg altid gå og gemme på

En skønne dag

(Some of these Days/ Brooks)

En skønne dag

så vil du nok fortryde

En skønne dag

Så vil du savne mig

Og du vil tænke på de søde ting jeg sa'

og gøre alt, hvis bar' du ku' få mig tilba'

for ingen kærtegn

bli'r helt de samme

der' ingen kys som dem jeg ga'

og du bli'r ensom,

og du bli'r gammel

det vil du indse

en skønne dag!

Find en melodi

(Fra "Broder Rus"/ Christensen)

Livet, det er ikke altid som det burde være

Meget tit er det et værre rod

men vi kan et enkelt lille trick, som du kan lære

og som altid hjælper, når det hele går imod:

Find en melodi at sætte på de ting, der tynger

for du ser lidt lysere på alting når du synger

Sange har en ganske særlig form for trylleri

Sorgerne bli'r til at bære på en melodi.

Andre i historiens løb har ikke gået og flæbet

Tag et godt eksempel og lad vær og hæng med næbbet

tænk på dem, som tænkte at en sang gør sjælen stærk

når man har det vanskeligt med hjertets vokseværk

Tristan og Isolde, Abelard og Eloise -

selvom det gik galt, så ku' de kvæde sig en vise

Og når melodier kunne hjælpe dem på vej,

så' der sikkert osse en til dig.

Og når vi skal bort herfra og ende vores dage

Så er vores sange sikkert alt, der er tilbage.

Før vi kommer op og spiller harpe dagen lang

er det bedst at øve sig - så syng din egen sang:

Du kan komme over selv de værste depressioner

Hvis du bare finder ord og sætter dem på toner

Mens du går og synger er det svært at være trist

hvis du skråler længe nok, så bli'r du glad til sidst

Vi går sjældent gennem livet ud'n at møde sorger

hvis du kan en lille sang går alting hurtigt over

Og et sted i verden er der

nok lidt trøst for alle hjerter

som har slået sig - der er en melodi til dig.

(scat)

Der er nok en melodi som

hjælper når det hele lissom

går den gale vej - der er en melodi til dig.

Snup en anden vise

(Rock-a-bye your baby/ Schwarz)

Snup en anden vise med en munter melodi

tag en tur i en dur

der ka sløre mindet

Der' en bedre tid på vej

bare du forglemmer dig

og la'r alt det triste fare

jo for - sådan er det bare.

Hvorfor tvære rundt i nederlag og græde snot

der' meget mer' end alt det der

der ikke gik så godt

At være fri ka' ikke vær' det værste

så hvorfor strande på en gammel kærste?

Snup en anden vise med en munter melodi.

Farvel

(I'll See You Again/Noel Coward)

 

Du er her hos mig

Hvergang et forår er på vej

Hvert lille kys som jeg fik

og hvert et blik

har jeg bevaret

Jeg har denne sang

som souvenir fra sidste gang

mens det hele går på hæld

i mit lille luftkastel

hvisker kærligheden selv:

"farvel".

Digterne

("Da de gamle var unge" eller "små uddrag af historiens berømte hjertesuk").

Andrew Marvell levede i det 16. Århundredes England, på det tidspunkt, hvor Oliver Cromwells puritanske styre satte ind og forbød alt, der var sjovt. Vi ved ikke særlig meget om Marvell, men han efterlod sig en lille håndfuld digte, hvoraf "To His Coy Mistress" (Til en kostbar veninde) har sikret ham en plads i engelsk litteratur. Digtet er Marvells poetiske bestræbelser på at lokke en ung dame med i seng, og er nok det berømteste "Carpe diem", hvilket er latin og betyder 'grib dagen' (for om lidt er vi døde). Om Marvells digt gav resultat dengang, for ca. 300 forår siden, er forblevet en litteraturhistorisk gåde.
John Donne - også det 17. Århundrede - var præst, men det råber nu ikke til himlen,  når man læser hans digte. Hans digtning kendetegnes ved en formidabel forvirring af kristelighed og kønslighed, for Donne tager næstekærligheden meget bogstaveligt. Digteren springer tit lige fra Vorherre til dobbeltsengen, som for eksempel når lyden af pigen, som løsner sit snøreliv minder ham om kirkeklokker. Det skal der vist en John Donne til at høre. "Ved sengetid" (Going to Bed) er et prægtigt striptease-nummer fra renæssancen. Deri ligger digtets historiske perspektiv. Når først kludene er kommet af, er der såmænd ingen, der kan se forskel på dengang og nu.
William Shakespeare (23. april 1564 - 23. april 1616) behøver vel næppe nogen introduktion, men sonetterne, den lille slæbebåd til de 37 dramaer, fortjener en særlig omtale. En sonnet er et lille digt på fjorten verselinjer, og for dem med interesse i poetisk struktur er rimfølgen a-b-a-b-c-d-c-d- e-f-e-f- g-g.
Shakespeare har sikkert skrevet sine 154 sonetter i årene 1592-1594, hvor Londons teatre i lange perioder var lukkede på grund af pesten. Noget måtte en så travl mand jo tage sig til. Alle sonetterne handler om kærlighed, og emnet angribes med  renæssancens nådesløse grundighed: det er ikke kun romantik i stjerneskær, men også en fin fortegnelse over alle erotikkens vildveje. Vi har inkluderet en lille håndfuld af syv sonetter.
Ligesom musikerne, instruktøren og teknikeren har de tre solister rødder i Teatergruppen GUT, som siden 1996 har taget tapre livtag med Shakespeare. Således har Anna Panduro, Morten Bo Koch og Kira Li Chirholm for eksempel prøvet kræfter med Tiden, Paulina og Leontes ("Et Vintereventyr"), Olivia, Orsino og Viola ("Helligtrekongersaften") og Corinne, Rosalind og Orlando ("Som man behager". Morten og Kira havde desuden en fransk afstikker til Moliéres "Misantropen", som GUT opførte i 1999-2000.