BERSÆRK

Ingen ouverture-ur. Det må vente til entr'acten.

Vi starter med smægtende islandsk underscoring.

GUNNAR kommer haltende på (NB! Alle islændinge har en primitiv, haltende, abe-agtig gang) lidt fortumlet. Alle blandt publikum forstår straks, at han netop er vågnet fra en lur-ur. BÅRD kommer fra den anden side.

GUNNAR: Bård!

BÅRD: Gunnar!

GUNNAR: Bård...

BÅRD: Gunnar ...

De sætter sig på hug på en meget abeagtigt maskulin måde.

GUNNAR: Bård, jeg drømte, at der sad en hvid svane ... oppe på mit tag.

BÅRD: Oppe på dit tag...

GUNNAR: Oppe på mit tag. En meget smuk svanur, og jeg drømte at det var min svanur.

BÅRD: Grynt.

GUNNAR: Og så kom der en ørn -

BÅRD: En ørnur?

GUNNAR: Ja, der kom en ørnur, og den satte sig ved siden af svanur. Oppe på mit tag.

BÅRD: Oppe på dit tag...ur.

GUNNAR: Og der sad ørnur og kælede med svanur.

BÅRD: Grynt.

GUNNAR: Og så kom der anden stor ørnur -

BÅRD: Nå.

GUNNAR: Og den begyndte osse og kæle med svanur, og så kom de to ørne op og slås.

BÅRD: Grynt.

GUNNAR: Grynt.

BÅRD: Hvodden endte det?

GUNNAR: Begge de to ørnur døde.

BÅRD: Døde de?

GUNNAR: Ja, begge to. De slog hinanden ihjel. Og svanur var trist. Og så vågnede jeg.

BÅRD: Grynt.

GUNNAR: Grynt.

BÅRD: Og nu vil du måske vide, hvad din drømur betyder?

GUNNAR: Næ. (pausur) Jeg ved godt hvad den betyder.

BÅRD: Nå.

GUNNAR: Grynt.

BÅRD: Hvad betyder den så?

GUNNAR: Den betyder bare, at der vil komme en kraftig blæstur derfra hvor fuglene kom fra.

BÅRD: Nå.

GUNNAR: Grynt.

BÅRD: Det tror jeg nu ikkur

GUNNAR: Nej?

BÅRD: Nej.

GUNNAR:
Hvad tror du den betyder?

BÅRD:
De der fugle er mennesker, som engang vil være på din gård ..ur. Din kone Jofrid vil føde en datter, som du vil være meget glad for.

GUNNAR:
Nå.

BÅRD:
'A. Og to tapre mænd vil komme og fri til din datter, derovre fra, hvor ørnene kom fra. De vil begge to blive forelskede i hende, og de vil slås om hende.

GUNNAR:
Holmgangur?

BÅRD:
jep, holmgangur - og de vil begge to få banesår -

GUNNAR:
Banesår?

BÅRD:
Banesår-ur - og din datter bli'r aldrig lyklig-ur.

Pausur. GUNNAR tænker over drømmur. Man tænker langsomt på Island. Så rejser han sig.

GUNNAR: Det er en dårlig og uvenlig tydning af min drømur. Jeg tror ikke, du er særlig god til at tyde drømme.

BÅRD:
Ja ja da - vi må jo se, hvordan det går.

GUNNAR:
Ja det må vi.

BÅRD:
Ja vi må.

GUNNAR går ned ad rampen. Bård står og kigger efter ham.

Da han er et godt stykke nede, begynder Bård at vende sig for at gå. Så vender GUNNAR sig. Bård vender sig igen imod ham for at høre hvad han vil sige.

Så går GUNNAR op til Bård og smadrer en stor økse lige i skallen på ham, så Bård får banesår og dør med et stortrommeslagur.

MUSIK. KOR PÅ.

KOR:
Følg med, for nu ta'r vi en udflugt tilbage
til Island i sagaens hensvundne dage
Hvor livet var blodigt og kort og beskidt
(og) hvor mensker fik banesår temmelig tit.
Der var ikke et eneste x-kromosom
på øen i alle de dage
men sådan en hørm af testosteron
at man aldrig siden så mage
For mænd'ne var mandfolk, og kvinderne med
og sådan gik saga på saga afsted
med alt hvad de ellers ku' gør' ved hinanden
med knive i ryggen og økser i panden
og snigmord og rovmord og lystmord i flæng
fra solen stod op og til de gik i seng.
Der var selvtægt og hævntogt og vold alle vegne
og holmgang og utøj og slet hygiejne
Det kan måske for'komme frygteligt råt,
men tænk på idag, hvor vi lever så godt,
i fred med hinanden, med demokrati
Hvis det var idag, var vi alle som de.

KORET trækker lidt ud og afslører JOFRID, der står og vasker. GUNNAR kommer ind.

BRITTA:
Og Gunnar skulle ud på en lang rejse til tinget, og tog afsked med sin kone Jofrid:

GUNNAR:
Farvellur.

JOFRID:
Farvellur.

GUNNAR:
Jeg er nok tilbage om tre-fire måneder...

JOFRID:
Godt.

GUNNAR:
Eh, Jofrid ... hvornår, eh... (peger på hendes gravide mave)

JOFRID:
Ved ikkur. Har ikke prøvet det før.

GUNNAR:
Godt så...

GUNNAR begynder at gå. Kommer tilbage.

GUNNAR:
Forresten, Jofrid, hvis det er en pige, så sæt hende ud.

JOFRID:
OK.
 
GUNNAR:
Godt-ur.

GUNNAR begynder at gå.

JOFRID:
Gunnar?

GUNNAR kommer tilbage.

GUNNAR:
Ja?

JOFRID:
Hvor skal jeg sætte hende ud?

GUNNAR:
Det ved jeg ikkur ... langt ud. Vi kan ikke ha' hende.

JOFRID:
OK.

GUNNAR begynder at gå igen.

JOFRID:
Hvorfor ikkur?

GUNNAR kommer tilbage.

GUNNAR:
På grund af en drømur, som Bård har forklaret mig.

JOFRID:
Nå.

GUNNAR går. Jofrid føder, mens hun stadig er ved at vaske. Barnet ryger på gulvet. Barnegråd. Hun samler det op og dypper det ned i vaskebaljen. Så pakker hun det ind i sit forklæde.

JOFRID:
Trællur!

Trællur kommer ind.

JOFRID:
Kan du ikke lige bære det her ud. Det er en pige.

TRÆL:
OKur.

Træl bærer barnet ud. Jofrid betænker sig.

JOFRID:
Trællur!

Trællen kommer tilbage.

JOFRID:
Jeg skal lige se på hende ....

Trællen giver barnet til Jofrid. Jofrid ser på pigen. Pigens gråd slår over i bedårende, islandsk barnepludren...

JOFRID:
Nej, jeg har ombestemt mig. Tag hende over til Torgerd Egilsdottir. Hun skal opdrage hende som sin egen. Torgerd lånte et strygejernur af mig i fjor - hun skylder mig en tjenestur. Sig til Torgerd, at hvis hun nogensinde røber det for nogen, så slår jeg skallur ind på hende.

MERETE:
Og Jofrid så sin datter blive båret bort for evigt, og hendes islandske moderhjerte bristede.

JOFRID ser ud som om hun er fuldstændig kold i røven. Så falder hun død om.

JANNI:
Nu går der sytten islandske år, og Gunnar begynder så småt at savne en kone. Han fik kig på den fagre Halgerd. Han gik da til sin gode ven Njal for at lade ham råde ham. Njal sagde:

NJAL:
Det synes mig, at du har gjort et slet valg-ur. Halgerds første mand var Thorvald, som fik banesår af Tjostolf, kort efter vielsen.

GUNNAR:
Det får være -

BRITTA:
Sagde Gunnar -

GUNNAR:
Men Halgerd svang vel ikke øksen selv?

NJAL:
Det gjorde hun ikke, men hun giftede sig straks med Glum, som snart fik en voldsom død.

GUNNAR:
Hvad vil du sige dermed, Njal?

NJAL:
Ikke andet, end at Halgerds mænd kun lever kort.

GUNNAR:
Det får være -

BRITTA:
Sagde Gunnar -

GUNNAR:
- men hun er meget smuk.

NJAL:
Det er hun, og som varslerne går, skal du ikke ærgres ved at se hendes skønhed falme. Jeg har sagt mit -

BRITTA:
Sagde Njal -

NJAL:
Og ønsker dig lykke til med Halgerd.

MARIA:
Men Halgerd havde hørt Njals og Gunnars samtale og tænkte:

HALGERD:
Mit rænkefulde kvindehjerte helmer ikke, førend jeg får drevet en kile i Njals og Gunnars venskab og forvolder den enes, den andens, eller begges død. Det er vel det mindste, en islandsk hustru kan gøre.

MARIA:
Dog, dette holdt hun for sig selv, og brylluppet stod Njal på Bergthorsvol, i al sin hedenske pomp og pragt: hver en islænding, som var noget, var der.

NATIONALSANG
Island, O Island vor fædrene ø Her vil vi leve og her vil vi dø Her vil vi væbnet til kamp altid klar Kløve til plukfisk hver fjende vi har
Hvoraf den evige tørst efter blod? På hvilken ild bli'r vor stålklinge hærdet?
Hvad er den kraft-ur, som maner vort mod? (det er) en gnist af Island i hjertet.

ANNELISE:
Her kom Njal og hans kone Bergthora, med deres sønner: Skarphedin, som var ilter og opfarende og meget grim, og Grim, som var pænere end Skarphedin, men som alligevel hed Grim, og så var der Gunløg, som Njal havde adopteret fra en anden saga.

BRITTA:
Og Jofrid og Gunnar kom til brylluppet og Gunnar så der Torgerd ankomme med sine tre døtre, Grimgerd, Dumgerd og Helga, som skulle servere for gæsterne.

TORGERD kommer ind med sine døtre. GRIMGERD og DUMGERD er fuldstændig vanskabte og hæslige at skue, mens HELGA ligner Pamela Anderson.

GUNNAR:
Hør, Torgerd -

BRITTA:
Sagde Gunnar -

GUNNAR:
- det tykkes mig, at dine døtre er såre ulig hinanden.

TORGERD:
Hvorledes mener du, Gunnar?

GUNNAR:
Mig tykkes, at Helga har længere hår end Grimgerd og Dumgerd.

TORGERD:
Intet undgår dit skarpe blik, Gunnar - jeg vil fortælle dig en hemmelighedur.

TORGERD trækker GUNNAR ud på rampen.

TORGERD:
Sandt at sige, Gunnar, så er dette din egen datter, som Jofrid slet ikke satte ud, sådan som du befalede, men gav til mig at opdrage.

BRITTA:
Og Gunnar sagde:

GUNNAR:
Du og Jofrid har bedraget mig, men jeg kan ikke være vred på jer, for det går altid som skæbnen råder.

TORGERD:
Jeg er glad, at du tager det så pænt.

MERETE:
Også Gunløg Njalssøn havde kastet sit tapre øje på Helga den smukke, og han spurgte Grimgerd:

GUNLØG:
Hallo - hvem er den smukke pige, som varter op ved bordet?

GRIMGERD:
Det er Helga, min søster.

GUNLØG:
Din søster? Det forekommer mig sælsomt.

GRIMGERD:
Ja - ikkesandt? Man ser det med det sammur.

GUNLØG:
Ja - hun har jo meget længere hår end dig.

GRIMGERD:
Jeg ved det. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved mit hår. Jeg har vasket det i hesteblod og skyllet efter med fårepis, men jeg kan stadig ikke få det til at sidde.

GUNLØG:
Har hun en mand ... hende, din søster Helga?

GRIMGERD:
Næ.

GUNLØG:
Da tror jeg, at jeg vil spørge hende, om hun vil ha' mig.
 
 
GRIMGERD:
Gør du det - men belæg dine ord vel, for hun er en meget kræsen islandsk kvinde.

GUNLØG:
Uh...

MERETE:
Disse ord fra Grimgerd gav den tapre Gunløg præstationsangst, men dog nærmede han sig den smukke Helga, og sagde:

GUNLØG:
Øh ...

HELGA vender sig imod ham, giver ham et elevatorblik, og afventer en replik.

GUNLØG:
Jeg... øh, dig....øh, og mig ....jeg ville spørge ...

Synet af Gunløg lader til at behage HELGA, som gør sig mere rank og lader fingrene glide gennem sit lange, islandske hår.

GUNLØG:
Altså, hvis at...du ellers.... så ville jeg .... øh...ÅHR!

GUNLØG, frustreret over sine svigtende talegaver, hamrer en knytnæve i maven på Helga, som falder sammen.

HELGA:
Ah!

GUNLØG:
Øh...

HELGA, idet hun rejser sig, smadrer en knytnæve i ansigtet på Gunløg, som falder baglæns. De slås videre i velkoreograferet stunt, mens Njal og Bergthora kommer på og ser dem.

ANNELISE:
Og Njal og Bergthora kom ud og så Gunløg bejle til Helga.

BERGTHORA:
Åh, Njal - kan du huske?

NJAL:
Jovist, Bergthora. Vi var også unge engang...

GUNNAR kommer på.

NJAL:
Hør, Gunnar: min fostersøn Gunløg har vist udset sig din datter Helga til sin mage.

BRITTA:
Og Gunnar blev først glad, for han ønskede intet mere end en forening med sin ven Njals slægt, men da huskede Mårds gamle forbandelse, som Helgas giftermål ville føre med sig, og ville da ikke bringe ondt blod mellem sig selv og Njal.

GUNNAR:
Næ, det går vist ikke...

NJAL:
Hvorfor dog ikke, Gunnar?

BRITTA:
Men Gunnar kunne ikke finde ud af at sætte en forklaring sammen, som ville omfatte både en relativ bisætning og konjunktiv, så han svarede blot:
GUNNAR:
Fordi.

NJAL:
Det undrer mig, Gunnar, at du ikke vil lade dig råde imod dit eget ægteskab, som dog har alle islandske varsler imod sig, men dog taler imod en forlovelse, som tegner yderst lovende. Jeg tror ikke om dig, at du bærer nag imod mig for mine ord imod Halgerd?

GUNNAR:
Nej nej.

NJAL:
Sælsomt - men derved må det vel blive.

JANNI:
Og derved blev det - et stykke tid. For nu tog bryllupsfesten en islandsk drejning: Gunnars brud Halgerd begyndte sine rænker ved at sige Njals kone Bergthora:

HALGERD:
Den mad, du har serveret til mit bryllup smager af gedelort.

BRITTA:
Og Bergthora, som havde sin mands snarrådige tunge, omend ikke hans vilje til fred, svarede:

BERGTHORA:
Mig tykkes at det da må smage af noget, du er vant til at æde, Halgerd.

HALGERD:
Gunnar! Lidet båder det mig, at jeg har giftet mig med den raskeste mand på Island, hvis han ikke hævner dette!

BRITTA:
Men Gunnar sagde:

GUNNAR:
Nu ta'r vi hjem, Halgerd. Njal - tak for en dejlig, islandsk aftenur.

NJAL:
Far vel, Gunnar.

MARIA:
Og de tog hjem. Straks de var kommet udenfor, sagde Halgerd:

HALGERD:
Gunnar - skal denne fornærmelse gå ustraffet hen?

GUNNAR:
Nej.

GUNNAR vapper HALGERD en på kassen. Så går de.

DENNIS:
Gunnar red derpå til tings, men Halgerd blev hjemme. Hun hidkaldte sin værkstyrer Kol, og sagde til ham:

HALGERD:
Kol - tag nu denne økse og rid hen og find Bergthoras huskarl Svart.

KOL:
Og hvad skal jeg med ham, når jeg finder ham?

DENNIS:
Spurgte Kol, og Halgerd svarede:

HALGERD:
Slå ham ihjel.

KOL:
Det tykkes mig en ilde gerning.

DENNIS:
Sagde Kol, men Halgerd forklarede, at hun havde hørt, at Svart huggede brænde. Om Svart er nu at fortælle, at -
 
SVART kommer på og hugger brænde.

ELLEN:
- han førhen havde været træl for Ketilbjørn den gamle på Mosfjæld og var draget i Viking med dennes sønnesøn, Gissur Hvide. I Frankrig havde Svart tilegnet sig færdigheder udi finere madlavning, og var højt skattet på Bergthorsvol for sin franske kogekunst.

SVART skal til at kløve brænde igen og gå ind i historien, men BRITTA fortsætter:

MERETE:
Desuden havde han vist stor interesse for gallisk poesi, og under sit ophold i Normandiet havde han skrevet en afhandling om de augustinske digteres betydning for den litterære udvikling i det vestromerske rige.

SVART venter beskedent på, at KORET skal blive færdigt.

DENNIS:
Nu kom Halgerds værkstyrer Kol til ham.

KOL:
Lad mig hjælpe dig med at hugge....

SVART:
Mange tak.

KOL hugger øksen ned i hovedet på ham. Ding.

BRITTA:
Og Kol gik til Gunnar på tinget for at melde ham drabet.

GUNNAR:
Det var skade -

BRITTA:
Sagde han, og gik for at melde Njal om drabet.
 
GUNNAR:
Din tjener Svart er død, og det er min hustru Halgerd, og min værkfører Kol, som har forrettet drabet.

NJAL:
Nu får vi spise havregrød vinteren over.

ANNELISE:
- sagde Njal, men besluttede dog at lade sig forlige.

NJAL:
Du kommer til at holde noget igen på den kone, du har skaffet dig. Men mellem os skal der dog ikke være ufred. Jeg vil sætte boden til tolv øre i sølv.

ANNELISE:
- sagde Njal, og det var billigt for en mand med Svarts uddannelse. Og han sagde til Bergthora:

NJAL:
Jeg tror, vi lader disse penge lægge til side. Vi får måske snart brug for dem.

BERGTHORA:
Som du vil -

MAJA:
- sagde Bergthora og talte straks med sin tjener Atle om at han skulle dræbe Kol.

ATLE:
Det er bare et ord.

MAJA:
Sagde Atle og skyndte sig hen for at dræbe Kol, som endnu ikke var stået op.

ATLE går ind (OFF) til Kol.

MAJA:
Han huggede først hans ene ben af, og Kol sagde lystigt:

KOL:
Nu får jeg svært ved at sidde på en hestur.
 
ATLE:
Godt sagt!

MAJA:
-sagde Atle og huggede derpå højre arm af Kol, som sagde:

KOL:
Nu får jeg ondt ved at gå på hænder.

ATLE:
Godt sagt!

MAJA:
- sagde Atle, og drev et hug i hovedet på Kol, så alle hans tænder faldt ud. Kol sagde:

KOL:
Mfmmflmmm ...

MAJA:
Og derpå vog Atle Kol og huggede hovedet af ham. Dertil havde Kol intet at sige.

ATLE kommer ud og tørrer sit sværd.

SIDSEL:
Og Bergthora spurgte:

BERGTHORA:
Er Kol nu dræbt?

SIDSEL:
Og Atle svarede:

ATLE:
Det vil nok forekomme Halgerd, at han ikke er død af sig selv.

SIDSEL:
Njals søn Skarphedin havde at bemærke:

SKARPHEDIN:
Hvis vore trælle fortsætter på den måde, må vi snart selv klare opvask-ur.

SIDSEL:
Drabet blev tillyst og Atle sendt over med de tolv øre i sølv som bod for gerningen. Her blev han omgående dræbt af Brynjolf, en mand som Halgerd havde bestilt.

Atle dræbes af Brynjolf. Njals sønner er rasende.

SKARPHEDIN:
Dette tåler vi ikke!

SIDSEL:
Og Skarphedin og Grim greb Brynjolf og sagde:

SKARPHEDIN og GRIM griber BRYNJOLF og mishandler ham lidt.

SKARPHEDIN:
Far, nu dræber vi Brynjolf!

ANNELISE:
Men Njal sagde:

NJAL:
Jeg synes, det er en slet idé.

SKARPHEDIN:
Jeg syns det er en god idé.

NJAL:
Brynjolf er slegfredssøn til Ivar Ildelugt og dermed frænde til Torkel Torskemund hvis amme var Asgerd Armsved, en søster til jeres farmor. Vi bringer ufred ind i vore egne rækker, hvis dette drab forøves.

SKARPHEDIN og GRIM slipper BRYNJOLF.

GRIM:
Men ...Asgerd Armsved var kun fosterdatter til slægten, og i virkeligheden datter af Mård Morgenhår og Hildegunn Hareskår.

NJAL:
Næ, for Hildegunn var tidligere gift med Torkild Tumbe, og fra dette ægteskab kommer Asgerd. Desuden er Brynjolf en fri mand, ikke en træl, og dersom disse drab bringes ind i de fries rækker, vil bøderne snart blive meget større.
 
ANNELISE:
Mod Njals overbevisende argumentation lod Njalssønnerne Brynjolf gå. Stor var Halgerds forbavselse, da Brynjolf vendte tilbage til Hlidarende.

HALGERD:
Hvor vover du at vise dig her igen, uden banesår.

BRYNJOLF:
Lad mig være - det har været en hård dagur.

HALGERD:
Det går ikke - det næste drab må komme fra dem, ellers ryger den islandske balance, og jeg vil stå som en æresløs kvinde!

MARIA:
Og Halgerd forenede sig nu med skjalden Sigmund:

HALGERD:
Sigmund - yd dit ypperste og gør et kvad, som vil få Njals sønner ægget til hævn.

SIGMUND:
Det skal jeg, Halgerd - og jeg vil ovenikøbet se, om jeg ikke kan få det til at rime.

HALGERD:
Ja, jeg er ligeglad - bare det virker.
SIGMUND:
Jeg vil ikke gå på akkord med min kunst.
Øh...lad mig se. Jo:
På hele Island er ingen mø
som ikke langt heller vil ugift dø
end ægte Njals hæslige sønner
De stinker som lokumstønder.

GRIM:
Hvad?! Niddingskvad!

HALGERD (fra sit skjul)
Glimrende, Sigmund.

SIGMUND:
Tak - det kan nu godt blive bedre -

SKARPHEDIN:
Lad os dræbe den skjald!

NJAL:
Nej, nej - ser I ikke, at man forsøger at ægge jer til blodig gerning? Det er langt mere mandigt at tåle det.

BERGTHORA:
Lyt til jeres far.

SIGMUND:
Naturens gaver er ulig fordelt
hver af dem er jo så dum det må smerte
Hvordan de fik navne forstås ikke helt:
Kun én hedder Grim, skønt de alle tre er det.

SKARPHEDIN:
Åhr - mine fingre klør!

SIGMUND:

(Vender sig mod Halgerd)

Det var jeg selv tilfreds med, det vers.

GRIM:
Vi tåler det altså ikke, far!

NJAL:
Rolig, nu. Det er kun et kvad.

HALGERD:
Fint-ur.

SIGMUND:
Så ildelugtende, grimme knøse,
Så håbløs en slægt så man ingen steder
Gunløg og Grim, ganske chanceløse
må parre sig med får og geder.

NJAL:
(kan se at slaget er tabt)
Åh-åh.

SIGMUND er helt væk i sine egne rim og ænser ikke faren. Han knalder ud:

SIGMUND:
Skarphedin fortjener dog mere skænd
for sine kønslige præferencer:
Han springer rask væk på andre m... (ser Skarphedin)...ænd...

SKARPHEDIN stormer frem med et voldsomt brøl, Grim følger ham og hakker SIGMUND til plukfisk.

KOR:
Vi bortredigerer nu fjorten mord
og bøder, der skifter ejer
For det er langt mere kærlige ord
som Gunløg nu overvejer
Med Helga - som han jo fik gruelig kær -
vil han bygge en islandsk rede
for hjerterne banker skam også her
skønt de sidder lidt længere nede.

MERETE:
Og vi møder Gunløg netop på dagen for hans årlige bad.

GRIM og SKARPHEDIN på, tørrer Sigmunds blod af sig. GUNLØG kommer ind pjaskvåd. Han har taget et islandsk bad med al tøjet på. Han ser ked ud.

GUNLØG:
Jeg har ikke haft det vel siden Gunnars bryllup på Bergthorsvol ...

GRIM:
Vi har nok mærket, at du ikke er den samme...

GUNLØG:
Jeg har gjort et kvad om det... (til Grim) Gider du række mig mikrofon-ur?

SKARPHEDIN:
Kan du ikke bare sige det?
Det kan han ikke. Han giver sig til at kvæde.

GUNLØG:
Dagur ud og dagur ind
li' fra gry til kvæld
ude af mit gode skind,
ude af mig selv ...ur
(Skarpehedin ser højst misfornøjet ud)

GUNLØG:
Helga, hun er alt, jeg drømmer om
uden Helga er min verden tom
Hun er alt i verden, jeg må ha'
gid jeg kunne fri, og hun sa' ja.
Jeg tør ikke spørge hende,
tænk, hvis hun si'r nej.
Derfor må en drøm om Helga
være nok for mig.

SKARPHEDIN:
(synes at hans bror ydmyger sig på en umandig måde)

Aj, for helved!

Mens Gunløg synger videre, bliver Skarphedin og Grim angrebet. De hugger manden ned. Skarphedin slæber liget ud i den anden side. Så er han og liget OFF.

GUNLØG:
Jeg har aldrig før forstå'd
hvad kærlighed det var for nå'd
den er større, den der trang
end jeg gik og troede.
Helga hele dagen lang
vandrer i mit hode
Helga, er det dejligste på jord
Hun er hvert et kønt og kærligt ord
Alt jeg ønsker her på denne ø
Får jeg ikke Helga, må jeg dø.
SANG forbi - men musikken fortsætter med noget meget romantisk spilledåse-play off. HELGA kommer langsomt på.

GRIM:
Det lyder slemt, Gunløg.

GUNLØG:
Jeg er meget hårdt ramt. Jeg synes, jeg ser hende overalt-ur. Selv nu, Grim, selv nu er det, som om hun står lige der, Helga i kød og blod ...og hår, og hvis jeg rakte hånden ud, kunne jeg røre ved hende.

GUNLØG rækker hånden ud og stikker en finger i øjet på HELGA.

HELGA:
Ah!
 
GUNLØG:
Helga!

HELGA:
Gunløg.

GUNLØG:
Har du ... har du været her længe?

HELGA:
Næ.

GUNLØG:
Helga .... (lang pause)

HELGA:
Jeg har ikke hele dag-ur.

GUNLØG:
Vil du ha' mig?

HELGA:

'a.
GUNLØG:
Måske ku' man få et kys-ur?

HELGA:
'a.

Han får et kys. Det synes han meget godt om. Det ta'r et stykke tid, og mens de kysser, angriber endnu islænding Grim og banket ihjel af ham lige bag dem.

GUNLØG:
Skal vi ikke sætte os?

HELGA:
Jo.

De sætter sig lige foran det sønderbankede lig.

GUNLØG:
Måske ku' vi så blive gift?

HELGA:
'aj. Min far vil ikke ha' det.

GUNLØG:
Hva ska vi så gøre?

HELGA:
D've'je'ikk. Hvis du virkelig elsker mig, sådan som du siger, så finder du nok på noget...

BRITTA:

Kort tid efter holdt Gunnar gilde på Hlidarende.

GILDET er vel bare noget musik og GÆSTER, der kommer og skuler mistroisk til hinanden, eftersom tiderne er blevet blodige.

MERETE:
Og Gunløg gik til Gunnar og sagde til ham:

GUNLØG:
Du, Gunnar - kan du fortælle mig, hvordan man meddeler en islænding, at man vil giftes med hans datter.

GUNNAR:
Det synes mig bedre at rette det spørgsmål til din far, Njal.

MERETE:
Men den snedige Gunløg svarede:

GUNLØG:
Du har været gift to gange, Gunnar, min far kun en, derfor må du have den dobbelte erfaring.

GUNNAR:
Nuvel -

BRITTA:
Sagde Gunnar -

GUNNAR:
- man går op til manden og siger: "Brave islænding..."

GUNLØG:
Brave islænding.

GUNNAR:
"Jeg ønskur at gifte mig med din dottir ..."

GUNLØG:
"Jeg ønskur at gifte mig med din dottir ..."

GUNNAR:
Så siger du pigens navnur...

GUNLØG:
Helga.

GUNNAR:
Hm.

GUNLØG:
For eksempel.

GUNNAR skuler mistroisk til Gunløg, men fortsætter:

GUNNAR:
Og så spytter du i håndfladen og rækker hånden frem.

GUNLØG spytter i hånden og rækker den frem.

GUNLØG:
Og hva så nu?

GUNNAR:
Jo, ifølge de ældgamle, islandske regler for bejleri kan der nu ske en af føgende ting-ur; Hvis pigens far nu spytter over venstre skulder, så betyder det, at han vil tænke over det til imorgen-ur. Hvis han derimod spytter over den højre skulder, skal han ha' en måned-ur at overveje det i. Hvis han knytter næven og slår dig i gulvet-ur, betyder det, at du ikke kan få hans dottir. Hvis han trækker sit sværd og hugger hovedet af dig, vil han fortælle dig, at du slet ikke kan få hans dottir.

GUNLØG:
Men hvad nu, hvis han går ind på frieriet?

GUNNAR:
Det er enkelt-ur: Så spytter han i håndfladen - sådan her: (spytter) og giver bejleren sin hånd.

GUNLØG:
Har bejleren så fået den pige, han har nævnt?

GUNNAR:
Ja, hvis bejleren har sørget for, at der er vidner på frieriet.

GUNLØG:
Han gør altså sådan her: (til de andre gæster) Har I bevidnet bejleri-ur?

DE ANDRE:
Ja.

GUNNAR:
Dernæst skal han sikre sig, at de har hørt pigens navn.

GUNLØG:
Hvem friede jeg til?

Gæsterne rækker hænderne i vejret.

GUNNAR:
Flose?

FLOSE:
Helga.

GUNLØG:
Rigtigt. Nu har jeg altså spurgt dig, Gunnar, om jeg kan få din datter Helga, og du har sagt ja.

GUNNAR:
Men det var jo kun for at øve dig.

GUNLØG:
Næ, jeg mente det skam.

GUNNAR:
Da har du narret mig, Gunløg. Men der står endnu tilbage for faderen at afkræve en medgift af svigersønnen.

GUNLØG:
Fyr løs-ur.

GUNNAR:
Jeg kræver, Gunløg, at du drager i viking og ikke kommer hjem, førend der er gået tre år-ur. Hvis du da stadig er i live, hvis du ikke har fået banesår eller har fundet en anden hustru inden da, kan du komme hjem og gifte dig med Helga.

GUNNAR henter ur-ur til Gunløg.

GUNLØG:
Åh.

GUNNAR:
Hvad sagde du?

GUNLØG:
Jeg sagde OK-ur.

GUNNAR:
Du skal tage afsted straks, og du skal komme tilbage om nøjagtig tre år. Ellers gifter jeg Helga bort til en anden. Tag dette solur-ur med, så du kan holde tiden.

GUNLØG
(Nu med sol-ur)
Jeg må afsted, Helga. Jeg drager i viking og kommer hjem om nøjagtig tre år fra nu. Jeg håber, du vil vente på mig, sådan som din far har lovet. Jeg håber også, at du vil savne mig en lille smulur. Ja.

GUNLØG kommer et stykke ned ad rampen.

HELGA:
Gunløg...

GUNLØG standser.

HELGA:
Hvis du kommer i viking til Frankrig, kan du så tage en rød kappe med hjem til mig? Sådan en har jeg altid gerne ville ha.

GUNLØG:

En rød kappe, det skal du få, Helga den Smukke.

GUNLØG begynder at gå igen. Eller rettere: han begynder igen at gå.

HELGA:
Gunløg....

GUNLØG:
Ja?

HELGA:
Pas godt på dig selv-ur.

GUNLØG vinker farvel og skrider.

KOR:
Vi følger nu Gunløg afsted på hans tur
udi den store og brogede verden,
Med føl'serne stemt i Helga-dur
syn's rejsen ham træls og uendelig er den
frist på tre år, hvor han skal være ude
før han må vise sit islandske fjæs
derhjemme igen, og for ikke at tude
synger vor stakkels Gunløg sig hæs:

GUNLØG:
Helga, du er med mig på min vej
hvor jeg vandrer, drømmer jeg om dig
og hvis tiden synes evigt lang
holder jeg min munter med en sang.

RAVN kommer på.

RAVN:
Din sang har en klagende og hjemlig klang. Hvis ikke det var fordi den handlede om kærlighed, ville jeg tro, du kom fra Island.

GUNLØG:
Men det gør jeg - jeg kommer fra Island. Jeg hedder Gunløg.

RAVN:
Og jeg hedder Ravn. Her er min islandske hånd.

GUNLØG:
Og her er min. Jeg er sendt i viking i tre år, før jeg kan komme hjem og gifte mig med Helga Gunnarsdottir, den smukkeste pige på Island.

RAVN:
Jeg er taget ud af egen fri vilje for at se, om der virkelig kan tænkes at findes noget smukkere i hele verden end min fødeøs udstrakte ufrugtbarhed, den evige nedbør og skarvens smukke røst over de golde fjelde.

GUNLØG:
Og har du fundet noget smukkere?

RAVN:
Jeg er ikke færdig med at kigge. Men hør - lad os følges. Det sømmer sig vel for islændinge, at når de mødes i den store verden, så står de sammen. Og du virker som en fin fyr.

GUNLØG:
Det gør du også. Jo, lad os følges.

KOR:
Gunløg og Ravn blev de bedste af venner
og de holdt sammen i dage og år
Da der var gået en islandsk kalender
Stod de i Sverige, i dronningens gård.

BRITTA:
Da sagde Ravn:

RAVN:
jeg får en idé: skal vi ikke begge to gå til Dronningen, som hersker her, og søge tjeneste hos hende? Det vil gøre os ære, når vi kommer hjem, at sige, at vi har tjent ved hoffet i udlandet.

GUNLØG:
God idé-ur.

KOR:
Og Gunløg og Ravn gik nu i forening
til Dronning Hildurfrid did
at høre om hun var af den formening
at de kunne tjene ved hoffet en tid.
HILDURFRID kommer på medsamt sit hof. De er meget venlige og royale.

HILDURFRID:
Jåhå. Här har vi ju tappre mänd ifrån Island. Efterdi jag har hört, at alle mänd ifrån Island er jäkla tappre. Er det inte så?

GUNLØG:
Hva er det hun siger?

RAVN:
Hun spør vist, om vi er tapre.

GUNLØG:
Jovel, Deres Majestæt.

HILDURFRID:
Joda, håhåhå, jamen - det måsta vi ha en skål på! Bring hit snappsen, då - och la det gå litat tjept! hå hå hå.

EN SVENSK LAKAJ kommer på med koloenorme snapseglas og skænker og hele hoffet drikker. Noget af det royale går af hoffet.

HILDURFRID:
Ah - det var gott. Och hva hållar ni på med?

RAVN:
Hun spørger, hvad vi laver.

GUNLØG:
Jeg kan slås - det er jeg ret god til.

HILDURFRID:
Hvad säger han? Slåss? Jamen duktig pöjka! Jamen, då måste vi ha en snaps til! Tjept!

Der skænkes op igen.

HILDURFRID:
Bunn eller rästan i helmen. Hå hå hå. Åh, det var gott. Jamen, inta vill ni väl slåss her i kväll....

HOFFET begynder at vakle. Det royale er så godt som væk.

RAVN:
Gunløg synger ganske godt.

HILDURFRID:
Næ, är det sannt? Jamen jag själv sjungar rätt bra. "Du gamla, du fria, du fjällhrr- ehem, hrrr. Asch, man blir så törr i halsan af alt det sjungeri. En schnapps til, så är du snäll....du blir alt snyggara och snyggara... (lægger lidt an på tjeneren).

Endnu en snaps. Blob. Nu er hoffet meget irroyalt.

HILDURFRID:
...så här, ajös... (glup) Ah, det var gott... Hva hetar du?

GUNLØG:
Gunløg.

HILDURFRID:
Gunløg - jamän! Då måsta vi ... (skænken er er allerede) ja, så där. Jamen, sjunga då, Gunløg...
 
GUNLØG:
De virker lidt underlige, de svenskere. Men nuvel - jeg vil gerne synge en af mine egne kompositionur - den hedder "Helga".

HILDURFRID:
Helga - jamen!

(Der skænkes op igen) "HELGA" igen igen. HOFFET begynder at flæbe allerede midtvejs.

GUNLØG:
Helga, med det lange, lyse hår,
altid for mit indre øje står
Hvor jeg drager hen i syd og nord
er det dog hos dig mit hjerte bor.

HILDURFRID:
Åh, det är det vackrasta jeg någonsinda har hört! Hvad sägar du, Olaf?

OLAF: (hendes ret ligegyldige og lige så fordrukne konge)
Jag har så ganska tappat mit hjärta til denna Helga och jag har inta äns sett hende...

DRONNINGEN:
Jeg längtas redan hem til Island, og jag har åldrig värit där. Du måsta stanna kvar i två år, minstans, förend vi trättas av den sång. Den er jätta-snygg. Och hemsk romantisk. Och det är jag också själv.

RAVN:
Du har gjort karriere i Sverige. De gir dig en to-års kontrakt...

GUNLØG:
Nøj.

HILDURFRID:
Jamän, spela litt mera, och sätt dig her vid meg. Bry inta deg om Olaf - han slumrer redan.

GUNLØG spiller for HILDURFRID og hun spiller op til ham. RAVN kan godt selv se, at han er lidt til overs i det
selskab.

KOR:
Ravn blev dog træt af den store verden
Og gad ikke mer fare viden omkring,
Han ville hjem nu og slå sig til ro
på sin fædrene ø - og så endnu en ting:
Ravn havde hørt om den smukkeste Helga
Fra Gunløgs sange i over et år
Nu fik han lyst at erfare ved selvsyn
Om også hun havde så langt et hår.

LISE:
Og Ravn kom hjem og fandt Helga ligeså smuk, og hendes hår nøjagtig så langt som i Gunløgs sange og han gik nu til Gunnar og sagde:

RAVN:
Gi' mig din datter Helga.

BRITTA:
Og Gunnar svarede først:

GUNNAR::
Hun er allerede lovet bort til min frænde Njals søn Gunløg -

RAVN:
Ja - jeg ved det godt-ur.

BRITTA:
Men Gunnar kom da til at tænke på den forbandelse som Bård havde udsagt over Helga.

BÅRD kommer på, tydeligt død.

BÅRD:
Har du glemt Gunnar, at tvende mænd-ur vil strides om Helga, og hvordan det vil gå dem?

GUNNAR:
Nej, Bårds Genfærd, det har jeg jo ikke glemt, og just derfor har jeg frygtet, at den ene af de tvende mænd-ur skulle være en søn af min frænde, Njal. Jeg vil så nødig, at der skulle komme ondt blod imellem mig og Njal.

HALGERD kommer til.

HALGERD:
Men det er just, hvad Bårds genfærd søger at fortælle dig, Gunnar: lov Helga bort til Ravn, og da flyttes forbandelsen bort fra Njals familie.

RAVN:
Forbandelsen?

GUNNAR:
Men Halgerd, min træske og intrigante hustru, har du da glemt, at jeg gav Gunløg mit islandske ord på, at han skulle få Helga, dersom han vendte tilbage til Island efter 3 år-ur?

RAVN:
Gunløg har gjort karriere i Sverige, og han er blevet vældig høj i hjelmen - kan hænde, at han aldrig vender tilbage.

GUNNAR:
Men dersom Gunløg vender tilbage, har jeg forbrudt mit ord - og en islændings ord, når det en gang er brudt, kan aldrig heles.

HALGERD:
Gunløg narrede dig til at gi' Helga bort.

GUNNAR:
Fordi man er nem at narre, skal man alligevel stå ved sit ord-ur.

LISE:
Da sagde Ravn:

RAVN:
Men lov mig da Helga, dersom Gunløg ikke vender tilbage!

HALGERD:
Go idé-ur.

GUNNAR:
Men, Bårds Genfærd - vil da forbandelsen være hævet?

BÅRD:
Jeg siger det ikke.

GUNNAR:
Sig mig det!

BÅRD:
Nej - du bryder dig jo ikke om mine varsler...

GUNNAR:
(truer med økse)
Sig det!

BÅRD:
Dine trusler skræmmer mig ikke - du vog mig allerede tidligt i sagaen, og en mand-ur, der een gang er død, kan ikke atter skades.

GUNNAR langer Bård een med øksen.

BÅRD:
Av! Dumme svin-ur. Nu trækker jeg mig tilbage til gravhøjens fred - så kan du selv se, hvad der vil ske. Jeg siger ikke mer...ur.

BÅRD trækker sig tilbage til gravhøjens fred.

GUNNAR:
Åh, dette dilemma-ur er for meget for min islandske hjerne. Jo - Ravn: du kan få min datter Helga den smukke, dersom Gunløg ikke vender tilbage til tiden. Da har jeg øvet ret og ikke forbrudt mit ord-ur. Men - uh, jeg ængstes ved udfald-ur.

KOR:
Dette besluttede Gunnar sig for
Just som vi her har anskueliggjort
Ravn skulle giftes den følgende uge
Helga den Smukke blev slet ikke spurgt.
Men hele dagen sad Helga på fjeld-ur
og håbed' at se Gunløgs skib stævne ind
lige fra gry og til sent ud på kvæld-ur
så hun mod havet med ængsteligt sind.
Men Gunløg skib stævned slet ikke ind.
KORET uh'er videre lidt endnu under dialog.

RAVN:
Du kommer nok til at gifte dig med mig, Helga den Smukke.

HELGA:
'a. Det lader det til.

RAVN:
Måske blir vi lykkelige alligevel.

HELGA:
'a. Det man aldrig vide.

BRYLLUP på HLIDARENDE.

KOR:
Og med en før-kristen tids ritualer
holdt de da bryllup med masser af druk
Helga, hun skjulte sin kærlighedskval og
Svarede ja med et smerteligt suk.

MARIA:
Og gommens brødre, Flose, Hal og Roald var ved festligheden at fejre deres bror.

FLOSE:
(til Maria)

Hvad har du gjort ved dit hår?

MARIA:
Hva? Dennis - Flose snakker til mig. Må han det?

FLOSE rager Maria i håret.
FLOSE:
Det er ikke særlig langt og islandsk, men det er vældig pænt-ur.

MARIA:
Tak.

DENNIS:
Nej, Flose, fy - du skal blive ovre i sagaen.

FLOSE:
Er du hendes formynder?

DENNIS:
Næ, jeg ... jo, på en måde. Jeg er leder af koret. Jeg er sådan en ...skjald. Ja, det er det jeg er. En skjald.

SKARPHEDIN kommer til.

SKARPHEDIN:
Flose - du må ikke skifte ord med dem. Vi skal lade som om de ikke er her.

HAL:
Pas du nu dit eget, Skarphedin Njalssøn, og forman ikke min bror. Han er en fri mand og råder for sig selv!
 
SKARPHEDIN:
Han råder ilde, når han kaster sit brunstige blik på de udenlandske kvædekvinder. Og du Skjaldur (skubber til Dennis) hold øje med dine kvinder, at ikke -

BRITTA:
Hold så op med det der! Og prøv at samle jer om sagaen!

ALLE ISLÆNDINGENE stivner.

GUNNAR:
En kvinde afbrød Skarphedin!

SKARPHEDIN:
Aldrig i mit islandske liv har jeg -

BRITTA:
Fald ned! Jeg sagde jo bare, at I skal følge med i sagaen. Der sker noget afgørende om et øjeblik.

GUNNAR:
HUN GJORDE DET IGEN!

HAL:
Der må flyde blod!

Alle trækker deres sværd.

MERETE springer op og begynder at synge den islandske nationalsang a capulco.

MERETE:
Island, O Island, min fædrene ø,
Her vil jeg leve og her vil jeg dø -

ALLE stemmer i.

Her vil vi væbnet til kamp altid klar Kløve til plukfisk hver fjende vi har

Hvoraf den evige tørst efter blod? På hvilken ild bli'r vor stålklinge hærdet?

Hvad er den kraft-ur, som maner vort mod? (det er) en gnist af Island i hjertet.
Netop som sangen slutter, kommer GUNLØG ind.

GUNLØG:
Helga i brudeslør ved alteret med Ravn! Nu ser jeg, at en mand ikke kan vende ryggen til Island i tre år, uden straks at blive forrådt, og alle løfter sveget!

GUNNAR:
Gunløg!

GUNLØG:
Her, svigefulde, men stadig fagre Helga - her er din røde kappe, som jeg har taget med fra Frankrig! Det tog mig en dag ekstra at hente den, og det har nu kostet mig min lykke, ser jeg. Men du skal heller ikke ha' hende, rænkefulde Ravn! Jeg udfordrer dig til holmgang ved gry.

Der går et sus gennem -

ALLE ISLÆNDINGENE:

Holmgang-ur!

NJAL:
Gunløg, min søn, jeg må råde dig til besindelse. Intet godt vil komme af dette!

GUNLØG:
Ti, Njal. Du får ikke råde i denne sag, her råder jeg selv. Så meget des mere, fordi jeg ikke er din søn-ur! Jeg er fra en helt anden saga!

NJAL:
Det er sandt...

ALLE forfærdes over, at GUNLØG således slår hånden af både sin far og hans saga.

GUNLØG:
Imorgen, Ravn - imorgen ved gry!

KOR:
Alle de islandske helte blev tavse
Glæden var borte fra brylluppet der
Og det er her, at vi holder en pause
Sagaen fortsætter om et kvarter.
 

II akt.

GUNLØG kommer på med sit sværd og knæler for at bede en før-holmgangsbøn.

KOR:
Gunløg vented' ved holmen
Hans hjerte var mørkt som natten
Hvis ikke han selv fik lykken
Sku' Ravn heller ikke ha' den.

GUNLØG:
Hvis jeg falder i dag, vil Helga nok fremover bære sin smukke kåbe med sorg i sindet.
RAVN kommer på på den anden side. Også han knæler til en hedensk før-holmgangsbøn.

KOR:
Ravn på den anden side
var også lidt dyster i sinde
Han vidste at Helga blev ked
dersom han sku' gå hen og vinde.

RAVN:
Men hvis jeg taber, fælder Helga nok ingen tårer for min skyld.

HER må vi afgjort ha' noget marchtrommeri fra musikken.

MARIA:
Og Ravns brødre, Flose, Roald og Hal bar Ravns skjold, mens Grim og Skarphedin var skjoldbærere for Gunløg.

FLOSE:
(til Maria)
Hej-ur.

MARIA:
Hej.

FLOSE:
Jeg har tænkt på dig...

MARIA:
Jeg har altså ikke tid lige nu, Flose.

BRITTA:
Maria!

MARIA:
Og just før holmgangen skulle gås, da tren Gunnar op og sagde:

GUNNAR:
Brave islændinge! Jeg må nu bekende, mens ondt endnu kan afværges, at Bård forudsagde denne holmgang-ur, således, at tvende islændinge ville få deres død i kampen om Helga. Jeg har derefter forsøgt at sætte min datter ud straks efter hendes fødsel, jeg har sveget mit ord til Gunløg, og har dermed gjort alt, hvad en god, islandsk far bør gøre, men intet hjalp. Nu ser jeg, at det som skal ske, vil ske.

NJAL:
Det kaster jo et nyt lys over sagen.

ANNELISE:
Og Bergthora sagde til Njal:

BERGTHORA:
Det synes mig ikke ret, at to tapre islændinge skal ødes, når udfaldet er så sikkert.

ANNELISE:
Og Njal sagde:

NJAL:
Du har ret, min brave Bergthora. Lad os vedtage en ny lov-ur, som forbyder holmgang, når udfald-ur er forudsagt ved drøm. Hvad siger I, islandske forsamling?

ALLE mændene i den isalndske forsamling siger 'ja-ur' - dog ikke Ravn og Gunløg, som ikke har stemmeret i denne
sag.

NJAL:
Jamen - Lad os da sige, at denne holmgang-ur er aflyst.

HALGERD:
Vise Njal - du glemmer, at ingen lov gælder, førend den er vedtaget på Tinget, og det er først om tre måned-ur.

DEN ISLANDSKE FORSAMLING:
Hun har ret-ur. Loven gælder ikk endnu-ur.
 
NJAL:
Åhr, pis-ur.

GUNLØG:
Men jeg har svoret en islandsk ed-ur, at jeg vil gå holmgang ved gry, og det er nu!

GUNNAR:
Da må vi fortsætte.

BRITTA:
Og holmgangen tog sin primitive og hedenske begyndelse.

Vi går i slow - koristerne hjælper til med effekter, så som bristede sværdklinger og snitsår.

MERETE:
Ravn var blevet udfordret, så hans var det første hug. Han svang sit sværd imod Gunløg. Gunløg værgede for sig med sit skjold, men Ravns sværd brast, og klingen flængede Gunløgs kind, helt ind til mundhulen. Gunløg sagde:

GUNLØG:
Nu vil der gå lidt tid, før jeg igen kan spise suppe.

ALLE ISLÆNDINGENE:
Godt sagt!

GUNLØG:
Ravn! Du er nu uden våben, så det tykkes mig, at jeg har vundet kampen.

MERETE:
Men Ravn svarede:

RAVN:
Og mig tykkes det, at du har tabt, eftersom du er såret og jeg ikk-ur. Roald - lån mig dit sværd-ur!

ROALD låner RAVN sit sværd.

Alt fortsætter i slow, også islændingenes begejstrede tilråb.

MERETE:
Og Gunløg gjorde udfald mod Ravn, som afbødede slaget med sit skjold og Gunløg fortsatte efter inertiens lov og ramte i stedet Torgerd, Helgas fostermoder, så hun fik banesår og døde.

BRITTA:
Nu vendte sig Ravn, og rettede et hug imod Gunløgs hjelm, men forfejlede, og ramte istedet Sigurd Sinkesson og hug hans ene øje ud.

MERETE:
Gunløg vendte sig så hastigt, at hans sværd strejfede Grimdur og gav hende en koloenorm flænge over ansigtet.

GRIMDUR:
Nu vil da slet ingen ha' mig!

ALLE ISLÆNDINGENE:
Godt sagt!

MERETE:
Ravn undveg Gunløgs slag med et forlæns islandsk rullefald, som bragte ham til holmens anden ende -

BRITTA:
Men endnu før han fik værget sig, var Gunløg ved ham, og traf ham over lysken.

RAVN:
Oh!

GUNLØG:
Nu vil ikke Helga få meget glæde af dig længere, Ravn!

ALLE ISLÆNDINGENE:
Godt sagt!

RAVN:
Det er sandt - det er gået slemt tilbage for mig.

FLERE ISLÆNDINGE:
Godt svaret.

RAVN:
Endnu tror jeg dog, at jeg kan kæmpe lidt endnu, dersom jeg får noget at drikke.

GUNLØG:
Svig mig da ikke - så vil jeg bringe dig noget vand i min hjelm-ur.

RAVN:
Jeg skal ikke svige dig.

MERETE:
Og Gunløg hentede vand i sin hjelm til den sårede Ravn, men idet Ravn rakte ud efter hjelmen med sin venstre hånd, huggede han Gunløg i hovedet med det sværd, han havde i sin højre hånd.

GUNLØG:
Oh! Der sveg du mig, Ravn. Og umandigt var dette af dig, da jeg jo stolede på dit ord.

RAVN:
Jeg ved det godt -

MAJA:
- svarede Ravn -

RAVN:
Men jeg kan umuligt unde dig Helga den Smukkes favntag.

GUNLØG:
Jeg forstår dig så godt, Ravn, og mindes med smerte den tid, da vi var venner -

GUNLØG stikker sit sværd i maven på Ravn.

RAVN:
Oh. Og jeg savner at høre din smukke, islandske røst kvæde endnu et kvad-ur -

RAVN stikker GUNLØG i maven med sit sværd.

RAVN:
- det sidste.
RAVN dør.

GUNLØG:
Jeg har fået banesår, og Ravn er død. Jeg vil dog efterkomme hans sidste ønske. Må jeg få min lut-ur?

GUNLØG får lut-ur og synger, un-plugged:

GUNLØG:
Der ligger Ravn den tapre.
Mit eget blod løber ud.
Højest stråler på himlen
Min Helga, min brud.
Forbandelsen ville jeg trodse,
nu må jeg dø. Pokkers også.

SKARPHEDIN:
Godt sunget.
ALLE:
A' .
De samtykkende, islandske lyde fortummer, da HELGA træder op ved ligene. Hun har GUNLØGs røde kappe med. Hun sætter sig ved GUNLØGs lig, og stryger ham over panden. Så brister også HELGAs islandske hjerte og hun falder død om.

BERGTHORA:
Hun er død, Gunnar.

GUNNAR:
Det var kedeligt. Meget, endda-ur.

LIGENE bæres ud af alle andre end FLOSE, ROALD og HAL og KÅRE.

BRITTA:
Og Gunnar og Njal og Njalssønnerne gik bort for at lade Gunløg højlægge, men Gunnars kone, Halgerd, blev tilbage og sagde til Ravns brødre:

HALGERD:
Det er Gunnar, som er skyld i dette, ved sine fortielser af Bårds forudsigelser!

DENNIS:
Og Flose, den ældste af Ravns brødre, sagde:

FLOSE:
Det synes mig, at du nu sviger din egen husbond, Halgerd.

JANNI:
Og Halgerd svarede:

HALGERD:
Tag dig ikke af det, Flose. Jeg har et gammelt regnskab at gøre op med Gunnar.

ROALD:
(knalder ud)

Det blod, som idag har stået på holmen, skal Gunnar undgælde med sit eget!

KÅRE:
Jeg går med jer, så sandt mit navn er Kåre hin Ubesindige!

ROALD:
Vi regner med dig, Kåre hin Ubesindige!

HALGERD:
Men vogt jer -

JANNI:
Sagde Halgerd -

HALGERD:
At Gunnar ikke hører jer komme, for han er just en kampdygtig islænding. Når I nærmer jer huset, dræb da hans hund Sam, som glammer ad alle fremmede. Forvis jer så om, at Gunnar virkelig er hjemme, og da kan I angribe.

HAL:
Vi vil gøre som du siger, Halgerd. Vi elskede vor bror Ravn, og allermest elsker vi ham nu, hvor han er død. Vid, at din mand skal ikke slippe fra denne dåd med sit liv!

BRITTA:
Og Flose, Roald og Hal red mod Gunnars gård. Og hunden Sam kom ud for at se, om det var fremmede, der kom, så den skulle glamme.

KÅRE:
Der er hunden Sam!

ROALD:
La mig ordne ham!

BRITTA:
Og Roald jog sin økse i hundens hoved, og den gav et højt glam, så Gunnar vågnede.

GUNNAR:
Ilde bliver du behandlet, Sam, min hund. Er du først død, er det vel også bestemt, at jeg snart skal følge efter. Halgerd! Vi får fremmede på besøg.

HALGERD:
Det siger du ikke.

GUNNAR:
(spejder ud af glughullet)

Det er Ravns brødre. Men endnu har de ikke set mig. Jeg vil lade, som om jeg ikke er hjemme.

HALGERD:
Ja, gør du bare det.

KÅRE:
Jeg drister mig hen for at se, om Gunnar er hjemme!

FLOSE: Gør det, Kåre!

BRITTA:
Og Kåre hin Ubesindige gik hen for at se, om Gunnar var hjemme.

KÅRE kigger ind, men får et sværd i maven.

HAL:
Er Gunnar hjemme?

KÅRE kommer til syne med et sværd i maven.

KÅRE:
Det må I selv undersøge, men at hans sværd er hjemme, det har jeg fået at vide.

FLOSE og HAL:
Godt sagt.

KÅRE falder døende om med sværdet i maven.

BRITTA:

Og Gunnar greb nu til sin bue.

HAL:
Han har sin bue! Gunnar er islandsmester i bueskydning. Nu er vi ilde stedt!

GUNNAR:
Hå hå - ingen står sig mod Gunnar af Hlidarende, sålænge han kan bruge sin bue.

GUNNARS buestreng brister.

GUNNAR:
Satans-ur!

BRITTA:
Men strengen brast på Gunnars bue og han sagde:

GUNNAR:
Uden min bue står det slemt til for mig. Halgerd - tag en lok af dit lange hår og sno mig en ny buestreng!

MARIA:
Og Halgerd svarede:

HALGERD:
Gælder det dig meget?

BRITTA:
Og Gunnar svarede:

GUNNAR:
Mit liv gælder det, for de skal aldrig få bugt med mig så længe jeg kan bruge min bue.

MARIA:
Men da svarede ham Halgerd:

HALGERD:
Husker du den lussing du gav mig ved vort bryllup?

GUNNAR:
Næ.

HALGERD:
Så se her - på side 13. (Halgerd har manuskriptet parat)

GUNNAR:
Jo, du har ret. Jeg gav dig en lussing. Nu husker jeg.

HALGERD:
Det gør jeg også. Værg dig nu så godt du kan, men spørg ikke mig om hjælp.

GUNNAR:
Enhver har noget, de vil blive husket for. Jeg skal ikke bede dig om mere.

BRITTA:
Og Gunnar drog sit sværd ud af den døende Kåre og gik tappert til angreb mod de talstærke fjender.

KÅRE:
Av.

GUNNAR angriber, og får et ordentlig hug over benet af HAL, han synker sammen og hugges i hovedet af FLOSE.

GUNNAR:
Ah! Tak. Må jeg få en til?

FLOSE og HAL:
Godt sagt!

GUNNAR bliver tappert hugget ned af FLOSE, ROALD og HAL.

DENNIS:
Og nyheden om Gunnars død nåede Njal den Vise.

NJAL:
Det er den tungeste nyhed, jeg endnu måtte få. Gunnar, min fostbroder, var en god islænding.

GRIM:
(rasende)
Hans død må hævnes!!!

SKARPHEDIN:
(fuldstændig bersærk)

Flose, Roald og Hal skal svare med deres blod!!!

GRIM:
De skal få en skrækkelig blodig, lemslæstende islandsk død! Hå hå!

SKARPHEDIN:
De skal snart sande, hvad Njalssønnerne formår! Håå hååå!!!

BRITTA:
Ok - NU klarer jeg ikke mere af det her primitive pis. Det er jo simpelthen det samme og det samme igen og igen. Blodhævn mig her og holmgang mig der. Hører det aldrig op?!
 
DENNIS:
Sh, Britta.

BRITTA:
Aj altså, Dennis for helvede! Du kan da ikke forlange, at man skal tage det her alvorligt! Det ligner jo en rockerborg! Jeg siger det bare: man mister totalt interessen, når der ikke er et eneste civiliseret menneske i hele sagaen! Splatter-lort!

SKARPHEDIN:
Hvem har ansvaret for, at denne kvædekvinde styrer sin tunge?

DENNIS:
Britta - der blir ballade...

BRITTA:
Jeg sagde, at vi skulle ha' spillet "Grease" istedet for, men ih nej, VI sku' ikke lave noget, som var lavet før! VI sku' være SÅ orginale!

MERETE:
Aj, Britta, det er altså ikke fair imod Dennis - vi stemte jo om det.

NJAL:
Udenlandske og højrøstede kvædekvinde - jeg ved godt, det kan virke hedensk og primitivt, men betænk, at Islandsk Lov-ur er i sin spædeste vorden. Jeg arbejder på en lovsamling, som langsomt forøges med reglur og paragraffur, men det tager tid. Alt skal jo igennem tinget.

BERGTHORA:
Njal har i mange år gjort sit til, at fejderne på Island ophører og viger pladsen for demokrati-ur.

NJAL:
Jeg har hørt om den nye kristendom og dens budskab om broderskab og dens regler imod manddrab. Er I kristnede?

KORET:
Ja.

ANNELISE:
Vi er i hvert fald konfirmerede. Er vi ikke?

KORET:
Jo.
 
NJAL:
Jeg har selv skaffet mig bogen. Se. (Njal har en bibel) Har I læst den?

KORET:
(ad lib mumlen)
Øh, ja, sådan cirka / jeg har set en tv-serie / jeg ved da , hvad den handler om/ i store træk, osv.

NJAL:
Den er meget god. Første del-ur minder meget om herhjemme på Island, men anden del-ur har et helt nyt og overraskende budskab.

MERETE: (opmuntrende positivt)
Jeg synes, det er et godt sted at begynde.

GRIM:
Men allerede nu er Island ikke retsløst - vi har love, der sikrer, at individet får sin ret. Love, som min far har været med til at lave.

BRITTA:
Ja, det skal fedt hjælpe med lov og ret, når man kan slå folk ihjel ganske ustraffet.

NJAL:
Ikke ustraffet - drabsmanden bøder ved mandebod for de tab, som de efterladte lider.

GRIM:
Der er givet bøder helt op til 40 ører i sølv!

NJAL:
Således vil jeg også nu råde mine sønner til at lade blodhævnen imod Flose og hans brødre fare, og lade det ordne i mindelighed ved mandebod-ur.

SKARPHEDIN og GRIM knurrer lidt, men synes at give sig.

BRITTA:
'A, fedt! Mandebod! Men hvad med ham, der bliver dræbt? Det har du ikke lige tænkt på, vel?!

BERGTHORA:
Jamen, han er jo død.

NJAL:
Og hvad boden angår, bliver han vurderet efter sin stand, om han er fri eller træl.

BRITTA:
Du fatter det bare ikke! Man kan da ikke sådan uden videre gøre et menneskeliv op i penge!

SKARPHEDIN:
Det kan man da sagtens.

NJAL:
Se her - lad mig forklare. Lad os nu sætte, at en fra min familie ihjelslår en fra dit kor -

BRITTA:
Nej! Jeg vil IKK' høre på dit primitive lort!

NJAL:
Jamen, hør nu dog -

BRITTA:
NEJ! (holder hænderne for ørerne og nynner på en provokerende måde). Na na na nahh....

SKARPHEDIN:
Nå, men så se her, ved eksemplets magt. Jeg dræber en fra dit kor -

SKARPHEDIN stikker en kniv i maven på Dennis. Dennis er meget forbavset og falder om.

SKARPHEDIN:
Nu vog jeg en af jeres -

Skrig og skrål fra KORET, alle er bestyrtede.

BRITTA:
Dennis! Dennis! Sig noget.

MERETE:
Han bløder fra maven...

NJAL:
Hør nu efter. Nu vil jeg jo betale mandebod. Det første, jeg må vide -

BRITTA er helt hysterisk. SKARPHEDIN griber hende, og hun tier af frygt for sit liv.

SKARPHEDIN:
Jeg må først vide hans navn, så jeg kan tillyse hans drab-ur.

BRITTA:
D-D-Dennis.

SKARPHEDIN:
Godt - nu tillyser jeg drabet: (udråber) Jeg, Skarphedin vog Dennis idag.

BRITTA:
ahwahrrhawaa...

NJAL:
Dernæst må vi vide, om Dennis var en fri mand. Hvad lavede han?

BRITTA er ude af stand til at tale.

MERETE:
Han... han går på musikhøjskole, han, han...

NJAL:
Skylder han nogen, eller har han svaret alle deres?

ANNELISE:
Han har studiegæld, tror jeg.

NJAL:
Aha. Ejede han den gård, hvorpå han bor?

JANNE:
Jeg tror, jeg tror han bor til leje...på...på et kollegium.

NJAL:
Da er han jo ufri. Så kan mandeboden sættes til ...

GRIM:
Far ...

NJAL:
Ja?

GRIM:
Han rører på sig ...

NJAL:
Nå for Søren...

MERETE, ANNELISE, JANNI og MARIA kaster sig over DENNIS.

MERETE:
Dennis! Sig noget!

DENNIS:
Åh, av...det gør ondt i maven ...

MARIA:
Ja...

MERETE:
Det er meget vigtigt at holde ham ved bevidsthed, har jeg hørt, indtil ambulancen kommer.

DENNIS:
Er det ... er det noget farligt?

MARIA:
Nej nej - det er bare...øh, et lille mavesår.

JANNI:
Vi skal nok få dig på hospitalet, stakkels Dennis.

SKARPHEDIN:
Undskyld - må jeg lige?

SKARPHEDIN vinker koristerne til side, så han kan komme til. Han hamrer en stor hammer lige ned i hovedet på Dennis. Koret hviner igen.

SKARPHEDIN:
Så er den vist i orden...

NJAL:
Tak. Vi var ved at sætte mandeboden til 22 ører i sølv. Går I ind på dette forlig-ur?

BRITTA:
AHAHAHUAHhhh...

NJAL:
Sh! Det er meget vigtigt, at I vi finder frem til et forlig-ur, at ikke ufreden bryder ud nu, hvor der står blod på jorden. Vil I have flere penge for Dennis?

BRITTA:

VI VIL IKKE HA' JERES DEVALUEREDE ISLANDSKE LORT, PSYKOPATER, PSYKOPATER!

Nogle af KORISTERNE kaster sig over BRITTA og holder hende væk fra islændingene.

SKARPHEDIN:
Hvis ikke I tager imod et forlig, betyder det, at striden ikke er bilagt, og så gør vi klogest i at dræbe jer allesammen her og nu.

NJALSSØNNERNE trækker deres sværd.

MERETE:
Vi tager pengene!

NJAL:
Her...enogtyve...toogtyve...sådan. Nu er alt igen i den skønneste ordenur. Det er islandsk ret. Hm. De lader ikke rigtig til at forstå princip-ur.

SKARPHEDIN:
Vi har gjort vores, far.

NJAL:
Og nu ikke noget med blodhævn, vel?

SKARPHEDIN og GRIM:
Naj naj...

NJAL og hans SØNNER går.

MERETE:
Undskyld, Dennis.

FLOSE, ROALD og HAL kommer på.

JANNI:
Der kommer Flose...

FLOSE:
Jeg kommer for at skifte ord med hende der...Jeg vil gerne fri. Jeg har taget Hal og Roald med som vidner.

MERETE:
I kommer på et dårligt tidspunkt . Vi må alle sammen i terapi hurtigst muligt.

FLOSE:
Er det langt væk?

MERETE:
Meget.

FLOSE:
Da er det vigtigt, at jeg kommer til at tale med hendes far, inden I drager bort. Hvem er han?

ALLE kigger på Maria.

MARIA:
Han...han hedder Jørgen og er revisor i Vejby.

Denne oplysning kommer bag på Flose, som ikke ved hvad han skal sige til det.

MARIA:
Hør her, Flose, det er altså ikke sådan noget, jeg ligefrem ville snakke med min far om, vel?

HAL:
Har du da været gift før, at du selv kan råde i sådanne sager?

MARIA:
Åhr, fedt nu af.

ROALD:
Vis hende pengene, Flose.

FLOSE:
Jeg har taget penge med ... til medgiften.

FLOSE står og vifter med en pose penge. BRITTA har været i chok, men kommer nu til sig selv.

MARIA:
Aj altså ...

BRITTA:
Vi ta'r dem! Vi ta'r dem! Tak!

HAL:
Handler du i faderens sted?
 
BRITTA:
Ja! Ja jeg gør! Det gør jeg - Jeg er lederen af det her kor nu, og jeg forhandler om koristernes giftermål.

MARIA:
Gider du lige ...

FLOSE:
Hun synes at være af en anden mening, men jeg vil fæste min lid til dit ord, for jeg vil meget gerne ha' hende.

BRITTA:
Fint.

(spytter i hånden) Så her!

FLOSE er meget glad og spytter også i hånden og handlen indgås. Klask.

BRITTA:
Og nu vil jeg, som formynder for Maria - for det hedder hun - kræve et ægteskabsløfte af dig, Flose.

FLOSE:
Javellur.

BRITTA:
Dræb Njal og begge hans ækle sønner!

MERETE:
Britta!

ROALD:
Men ...Njal er den mest retskafne mand på Island.

BRITTA:
Jeg er ligeglad! Han skal dø, og hans morderiske yngel. Han kommer her med sine ækle blodpenge - (vifter med pengene)

FLOSE:
Men jeg forstår ikke - han har jo betalt mandebod...

MERETE:
Det mener Britta vist ikke er nok...

HAL:
Men da skulle hun jo have forlangt mere, før handlen blev -

BRITTA:
Der hvor vi kommer fra, kan man ikke bare slå folk ihjel og så betale sig fra det! Det er for primitivt!

FLOSE:
Hvad gør man da, når man har slået nogen ihjel, der hvor du kommer fra?

BRITTA:
Så kommer staten og burer dig inde! Og så er du færdig med at gøre den slags!

HAL:
Nåda. Hvor længe?

MARIA:
Åh, et eller andet sted mellem 3 og 12 år.

FLOSE:
Det var dyrt...

MARIA:
I nogen civiliserede lande blir du ovenikøbet henrettet af staten, hængt eller sat i den elektriske stol.

ROALD:
Staten må altså godt?

BRITTA:
Ja. Og nu må vi på civilisationens vegne af med den dobbeltmoralske Njal og hans sønner, som hykler et retssystem, der SLET IKKE FINDES!

MERETE:
Britta - jeg synes du overreagerer vildt meget.

FLOSE:
Og det blir også meget vanskeligt, det, du beder os gøre - Skarphedin er ikke sådan at spøge med.

HAL:
Og Grim forstår også at bruge et sværd.

BRITTA:
I må - ja, jeg ved ikke, snige jer ind på dem og dræbe dem en efter en. Hug dem ned bagfra.

Det reagerer FLOSE, HAL og ROALD negativt på.

FLOSE:
Næ, det ville ikke være mandsdåd-ur.

BRITTA:
Rend mig. Gør som I vil, men se at få det gjort! Og jeg vil være der og SE DET!

HAL:
Hun er heller ikke sådan at spøge med.

BRITTA:
Afsted! Vi stiller om til Bergthorsvol! Annelise!

ANNELISE:
Det er altså Dennises replikker, det her. Jeg blir nødt til at ha' manuskriptet...

BRITTA:
Læs dem nu bare!

BRITTA og resten af KORET skynder sig ud i den anden side.

PÅ BERGTHORSVOL: Njal & Co. står med en præst, der er ved at kristne hele familien.

ANNELISE:
Og aftenen forinden var Dumgerd og Grimgerd kommet til Bergthorsvol, hvor Njal lod sig og sønnerne og Bergthora kristne. Og de havde sagt Njal og hans sønner:

DUMGERD:
Vi kom ned fra Fljotshlid, og så Flose, Roald og Hal komme ridende med en stor bevæbnet skare.

GRIMGERD:
De var allesammen på vej hid.

SKARPHEDIN:
Vi må heller blive hjemme, hvis vi får besøg-ur.

ANNELISE:
- sagde Skarphedin, og Njal sagde:

NJAL:
Jeg havde en drømur i nat: gavlsvæggen på Bergthorsvol var borte, og hele gulvet var dækket af blod. Gunnar havde ret: Det som skal ske, vil ske.

Det lægger lidt af en dæmper på stemningen.

SKARPHEDIN:
Pladder.

NJAL:
Ja, ja - jeg sagde jo bare, hvad jeg drømte...

ANNELISE:
Bergthora sagde:

BERGTHORA:
I aften vil jeg lade alle bestemme hver især, hvad de skal ha' at spise. Af en eller anden grund, som jeg ikke vil tale om, skal I allesammen ha' jeres livret.

ALLE:
Jubi.

SKARPHEDIN:
Så vil jeg ha' blodpølse...

GRIM:
Og jeg vil ha' fårehjerne...

ANNELISE:
Men da dukkede Flose og hans mænd op over åsen. Jeg vil altså væk...

SKARPHEDIN:
Der kommer de væbnede mænd, far!

BERGTHORA:
I må ha' middagen til gode.

SKARPHEDIN:
Lad os møde dem herude.

GRIM:
Se! De kristnede kvæde-kvinder er med dem.

NJAL:
Det tykkes mig at det er Flose og hans mænd, der er med de kristnede kvinder.
 
SKARPHEDIN:
Du har ret....kvinderne er forrest.

GRIM:
Vi kan ikke slås mod kvinder, og da slet ikke, hvis de er kristne. Det ville ham Jesus ikke synes om. Måske ved de kvinder ikke, at vi er kristnede nu? Jeg vil tale med dem.

GRIM går frem imod dem. NJAL ved ikke, hvad han synes om det tiltag.

GRIM:
Hallo, kristnede kvæde-kvinder! I er måske ikke klar over, at jeg og Njal og min bror og alle vore trælle netop har sluttet os til den kristne skare, som tilbeder ham på korset. Vi er nu brødre og søstre i samme menighed.

BRITTA:
Har du et kors med?

GRIM:
Ja - ja, jeg har så.

GRIM hiver ivrigt sit krucifiks frem og viser det som et andet politiskilt.

BRITTA:
Kom lidt tættere på, så jeg kan se, at det er et autoriseret krucifiks og ikke bare er et, du selv har lavet.

GRIM: (går mod Britta)
Nej, nej - se selv: vi fik allesammen et, da vi meldte os ind.

Da Grim er tæt nok på, knalder Britta ham ned med en stor hammer.

GRIM:
Det var en grum hilsen, kristne søster.

FLOSE:
Godt sagt.

HAL og ROALD:
'a.

BRITTA:
Gør det af med ham.

Resten af KORET hamrer Grim ihjel. FLOSE, ROALD og HAL finder det lidt voldsomt.

SKARPHEDIN:
De kristnede kvinder gør kål på Grim!

BERGTHORA:
De er nogen barske nogen, de civiliserede.

NJAL:
Lad os trække inden for og barrikadere døren, at vi bedre kan forsvare os.

FLOSE:
Se nu trækker de inden for. Vi skulle ha' afskåret dem vejen.

HAL:
Kom ud igen, Skarphedin! Kom ud og slås.

SKARPHEDIN:
Nej jeg vil ej. I er alt for mange.

ROALD:
Nu er det farligt at angribe - den fæstning er alt for stærk.

BRITTA:
Vel er den ej. (til koristerne) Sæt ild på. Brænd de islandske saga-svin inde!

KORISTERNE løber op til Bergthorsvol med fakler. FLOSE, ROALD og HAL ser meget beklemte ud ved situationen.

ROALD:
Nej - det er ikke værdigt! Det er ikke mandsdåd!

BRITTA:
Men det er effektivt. Vil vi vinde eller hvad?

ROALD:
Jeg ved ikke, om jeg bryder mig om at vinde på den måde...

HAL:
Njal! Jeres trælle og kvinder vil vi ikke noget ondt. Send dem ud, og de skal få frit lejde.

NJAL:
Hører I det, trælle? I kan godt få lov at gå ud. Og dig også, Bergthora.
  
BERGTHORA:
Jeg svor dig troskab i medgang og modgang - det her må nok høre til det sidste, men jeg bliver.

NJAL:
Jamen, det er jeg da glad for at høre. På en måde. Du har været mig en god kone, Bergthora.

BERGTHORA:
Lad os gå til køjs, Njal.

NJAL og BERGTHORA:
Godnat, Skarphedin.

SKARPHEDIN:
Godnat mor, godnat far. Sov godt.

NJAL og BERGTHORA:
Tak. I lige måde.

NJAL:
(idet de går OFF) Gud vil vel ikke lade os brænde både i denne verden og den næste.

SKARPHEDIN:
Trællene kommer ud nu!

BRITTA:
På dem!

TRÆLLE kommer ud, og bliver straks slået ihjel af Britta og hendes korister.
SKARPHEDIN:

Nej, nu har jeg aldrig!

HAL:
Det er niddingsværk!

Det lykkes SKARPHEDIN at ramme BRITTA i hovedet med en økse.

MERETE:
Britta har vist fået banesår.

Med et brag styrter Bergthorsvol sammen. SKARPHEDIN rammes af loftsbjælkerne. Og dør.

SKARPHEDIN:
Wow!

MUSIK skifter fra melodrama til den rene melankoli og tristesse.

ROALD:
De er alle døde. Vi får ikke megen ære af dette værk.

HAL:
Vi har dræbt forsvarsløse mænd og vi har dræbt kvinder og trælle.

ROALD:
Og det gjorde vi for din skyld, Flose, at du kunne få hende der, hvad det nu er hun hedder.

FLOSE:
Maria...

MARIA:
Ja, undskyld - men jeg har tænkt lidt over det, Flose, og det går nok ikke alligevel. Jeg mener: vi er alt for forskellige. Jeg har nok forstået lidt af al det der med æren, der betyder så meget for jer, men i det lange løb tror jeg ikke jeg ku' klare mig i en verden uden et socialt sikkerhedsnet og MTV. Jeg vil læse videre og være socialpædagog, jeg vil giftes med en ingeniør, eller en tandlæge, så jeg ikke selv behøver at arbejde fuldtid, og vi skal ha' en dreng og en pige og et hus i Hellerup ...eller Charlottenlund.

FLOSE:
Det er mere, end jeg behøver at vide.

MARIA:
Jeg ved godt, det er lidt røvet, men det var lissom Britta, der fik mig ind i det her, ikk?

FLOSE:
(meget forknyt)
Må jeg få mine pengur tilbage?

MARIA:
Hvad? Nåja - din medgift. Ja selvfølgelig. Klart nok.

MARIA går over til Brittas lig og finder posen med penge.

ROALD:
Al den ballade, og så får du ikke engang hende, hvad hedder hun nu.

FLOSE gemmer ansigtet i hænderne og giver sig til græde.

HAL:
Hov - hvad er nu det?

ROALD:
Hvad har du gang i?

FLOSE hulker.

HAL:
Hold op, det er umandigt!

ROALD:
Ja, hold så op, Flose. Hvad vil folk ikke skrive om dig sagaerne?

FLOSE:
(under gråd)
Jeg er ligeglad...

HAL:
Se, der kommer Gunnars genfærd...

ROALD:
Gunnars genfærd, kan du ikke sige noget til Flose - han sidder og tuder som en anden kælling.

GUNNARS GENFÆRD:
Ja, og med god grund. I har begået en æresløs udåd. Den værste i alle sagaerne. Hele Island vil rejse sig imod jer, I vil være fredløse.

HAL:
(håbefuldt)
Vil vi så også dø en grusom, men mandig død, og blive hugget i småstykker af fjenders våben-ur?

ROALD:
(ligeså håbefuldt)
- men dog forinden nå at få sagt noget frygtelig vittigt og mandigt, som vil gøre os ære i eftertiden?

GUNNARS GENFÆRD:
Næ. I vil undfly jeres fjender og dø gamle, mætte af dage, i jeres senge. I vil dø en strå-død.
 
ROALD:
Åh Nej!

ROALD begynder også at tude.

GUNNARS GENFÆRD:
Jo. De gamle tider er forbi. Nu kommer de nye tider, hvor kristendommen vil brede sig over hele øen.

HAL:
Så tror jeg altså ikke, jeg tør være her længere...

MARIA har pudset FLOSES næse. Han har hulket af.

FLOSE:
Det gjorde godt at få grædt ud.

HAL:
Men vil det blive en nation af svæklinge og tøsedrenge? Vil man ikke længere stræbe andre mænd efter livet på et spinkelt påskud og drage i ledding og i viking?

GUNNARS GENFÆRD:
Nej, man vil drage på korstog istedet.

HAL:
Hvad laver man der?

GUNNARS GENFÆRD:
Stor set det samme, men det vil være til kristendommens ære, og alle kristne vil holde sammen og undgå, så vidt muligt, at slå hinanden ihjel. Én stor familie. Sådan er det i al fald de næste hundrede år.

HAL:
Bli'r det ved, Gunnars Genfærd, bli'r det ved... til Ragnarok-ur?

GUNNARS GENFÆRD:
Så langt kan jeg ikke se - jeg er jo trods alt kun lige blevet genfærd.

FLOSE:
Og det er du kommet tilbage fra graven for at fortælle os?

GUNNAR:
Ja... og så kom jeg for at takke jer, fordi jeg fik en ordentlig islandsk død. Med sværdet i hånden! I strid mod brave, våbenføre mænd! Det var vist dig, som fældede mig, var det ikke, Flose?

FLOSE:
Jow, det var mig.

GUNNARS GENFÆRD:
Det var vel gjort. En brav og mandig dåd!

FLOSE:
Du stod godt for hug.

GUNNARS GENFÆRD:
Ha ha ha.

DE ANDRE:
Ha ha ha.

DE ANDRE:
Ha ha ha.

HAL:
Og jeg, Gunnars genfærd, jeg tilføjede dig et svært sværdhug over benet, som fik dig til at segne, så Flose kunne få ram på dig!

GUNNARS GENFÆRD:
Ja, jeg halter stadig-ur! Ha ha ha.

ALLE:
Ha ha ha.

ROALD:
(ivrig efter også at få ros)

Og mig var det, der vog din hund Sam, så han ikke skulle vare dig ad med sin glammen.

HAL:
Han stod også godt for hug. Ha ha.

ROALD og FLOSE:
Ha ha ha.

HAL, ROALD og FLOSE bemærker ikke, at GUNNARS GENFÆRD pludselig ser meget stram ud i betrækket.

HAL:
Lad os øve en fri og mandig gerning, og kvæde de gamle islandske tider et sidste kvad-ur.

FLOSE:
En fin islandsk idé-ur.

ROALD:

I udenlandske, men ret mandige kvæde-piger, I skal også være med.

MERETE:
Ok-ur.

ALLE:
Island, O Island vor fædrene ø Her vil vi leve og her vil vi dø Her vil vi væbnet til kamp altid klar Kløve til plukfisk hver fjende vi har.
Hvoraf den evige tørst efter blod? På hvilken ild bli'r vor stålklinge hærdet?
Hvad er den kraft-ur, som maner vort mod? (det er) en gnist af Island i hjertet.

Efter første vers vapper GUNNARS GENFÆRD sin økse ned i hovedet på ROALD, så han får banesår og falder død om.

FLOSE:
Hov.

GUNNARS GENFÆRD:
Det var for Sam, min hund!

En lidt trykket stemning breder sig. Nu troede man lige, at de gamle tider var forbi. Så siger Hal:

HAL:
Han stod godt for hug.

ALLE:
Ha ha ha.

FLOSE:
Lad os få de døde på! Nu synger vi på sidste vers!

ALLE
Island, O Island hvor frændernes blod
sonedes tappert ved lystmord og bod
Snart vil du gå nye dage i møde
Snart er der ingen, som hævner de døde
Dog bli'r din ur-gammel kraft-ur i live
og hænger ved til hver tid uforfærdet
Under det hele vil evigt forblive
en gnist af Island i hjertet.

Buk på play-off. Ud. Farvellur.