Da farcen blev født

PROLOG: Antikkens Rom, år 64 e.Kr. Vestalinderne kommer ind i procession og LABIA - de synger et eller andet - "aah-aah" - agtigt. Og ender i formation omkring den Evige Flamme, MS.

LABIA: Ærede, jomfruelige søstre i vestalindernes hellige orden! I næsten tusind år har vi vogtet over den hellige flamme i Den evige Stad! I næste uge afholder Kejser Nero sit store Saturnalium, og folk fra alle egne af Den Romerske verden kommer til byen i hobetal - aldrig før har det været så vigtigt at flammen brænder som et symbol på Roms hellighed, pragt og ære.

ALLE Det er Saturnalium Det er Saturnalium Det bli'r ved til Dies Ater Nej, det er ikke sandt Nej, det er ikke sandt For derimellem kommer Lupercal.

LABIA: O, alle Olympens guder! Lad Jeres evige lys brænde for Roms beståen!

Flammen går pludselig ud med en "pfft"-lydeffekt.

LABIA: Ååh - Pis!!

Alle vestalinderne skynder sig ud, idet de (måske) tager hele det hellige alter med den ikke længere eksisterende evige flamme med sig (hvis vi skal bruge scenepladsen). MUSIK skifter til lystigere toner, og ATELLANERNE, Roscius & Co., kommer myldrende ind.

ROSCIUS Kom, kom, kom til det gamle Rom i de hæderkronede dage dengang by'n var et festligt syn da der endnu var noget tilbage

Af den aura af guld i verdensimperiets tid, Da kulturen var fuld af Senecatul og Ovid,

ATELLANERNE Tag kun med ned til Tiberns bred la' os se, hvad det var at der skete da kulturlivet fik (hvisket) snuppet sin jomfrudom I det gamle -

ROSCIUS Vi er en gruppe omrejsende komedianter fra Atella, som er kommet til verdens hovedstad for at gøre vores lykke på Marcellusteatret. Her er Julia, altid god for en sjofel historie eller en vejrmølle -

JULIA Nu slår jeg en -

JULIA slår en vejrmølle.

ROSCIUS Her er Claudia (som måske også kan et eller andet?)

ROSCIUS Pseudolus -

(Pseudolus jonglerer til trommehvirvler)

ROSCIUS Og - ikke for at prale - men jeg selv er faktisk Roscius, den berømte aktør fra provinsen, atellaner-komediens ubestridte mester. Året er 64 efter vor tidsregning, og her er vi altså i verdens navle, i imperiets storhedstid, mine damer og herrer -

ATELLANERNE: (synger sidste linje) I - det - gamle - Rom!

GAJUS TINITUS kommer løbende ud sammen med TITUS CALORIUS og tysser på Atellanerne og på publikum, (som forhåbentlig klapper efter intronummeret)

GAJUS TINITUS (til pub.) Shhh! (til Roscius & Co.) I må altså være stille herude, de er ved at øve på drama derinde, og de kan ikke koncentrere sig.

ROSCIUS Vi kommer netop for at søge optagelse ved teatret, vi er Roscius og hans trup, og vi kommer for at optræde ved Kejser Neros saturnalium -

Der hilses med håndtryk.

TINITUS: Jeg er Gajus Tinitus, jeg skal forestå programmet for Saturnaliet, og dette er Titus Calorius, som er udnævnt til festivalens protektor, fordi han læser lødig litteratur ved akademiet.

TITUS Er I på listen over kulturindslagene?

ROSCIUS Næ. Ikke endnu...vi tænkte... - er der en liste?

TINITUS Ja, i høj grad, og et meget pakket program. Først er der "Dronning Dido" med Pompilius og Augusta -

JULIA Hvem er det?

TITUS I er aktører, og I kender ikke Pompilius og Augusta, det største tragediepar i Rom, og dermed i hele verden?

JULIA Næ.

TITUS Men det er altså dem. Så er der fodring af løverne i Colosseum, så kommer der en nubisk dansegruppe, så er der Sappho, den kendte digterinde fra Lesbos, og så har vi igen Pompilius og Augusta med ...

CLAUDIA Men der må da være plads et eller andet sted i programmet, sådan inde imellem nogen af de andre ...

TITUS Jeg ka' ikke rigtig se, hvor det skulle være, men I kan jo prøve at spørge Pompilius, om han vil have jer med i sin trup, De kejserligt guddommelige aktører. Det vil nok imponere ham, hvis I kan noget klassisk

ROSCIUS Det ka' vi! Et klassisk slagsmål:

De laver et meget hurtigt og klassisk slagsmålsnummer med lydeffekter og kigger spørgende på Titus: Er det sådan noget?

POMPILIUS kommer ud.

POMPILIUS Er der da ingen i den ganske terra orbis, der kan bringe pøblen til tavshed? Vi øver just på tragedie, og denne usalige larm bringer os ganske ud af fatning. Tinitus, kan du ikke smide dette rak væk fra trappen?

ROSCIUS farer frem i overspillet ærbødighed.

ROSCIUS Den store Pompilius! Den vidt berømte, den klareste stjerne på tragediens formørkede himmel! Venner, bøj jer i støvet for denne aktørernes Augustus!

De bøjer sig alle i støvet. AUGUSTA kommer også ud, med TRAGEDIEKORET i hældene.

POMPILIUS Og hvem, må jeg spørge, er I?

TITUS De er skuespillere fra provinsen, som søger plads ved teatret.

AUGUSTA Såh? Har I træning?

ROSCIUS Ædle fru Augusta, vi har spillet i hver eneste flække i syditalien, og har gjort stor lykke, og vi ønsker nu kun at behage kejseren ved saturnaliet.

POMPILIUS Vi får se - men vid, at vi kun affatter os med det allerlødigste materiale her hos De kejserligt guddommelige aktører.

AUGUSTA Nero selv er vor protektor, og vi spiller tekster af selveste Seneca, som overværer vore prøver.

POMPILIUS Der kommer Seneca ...

TITUS Det er min lærer i filosofi ved akademiet!

SENECA Min kære dreng!

SENECA klapper TITUS faderligt på skulderen.

SENECA Ædle Pompilius - jeg har gjort nogle vers, i al beskedenhed, som jeg ønsker, at du ville fremsige; men - brug dem eller lad være - jeg forlader mig så ganske på din bedømmelse.

Det udarter naturligvis til brækfremkaldende ros af hverandre:

POMPILIUS Jeg skulle være et skarn, om jeg ikke fandt Senecas vers anvendelige, ja uundværlige, thi som jeg netop belærte koret: ingen begrunder som Seneca den uventede brug af gerundium, den netop passende pluskvamperfektum, ingen som han mestrer mådens ablativ. Sagde jeg ikke det?

TRAGEDIEKORET: Jo.

SENECA Men kun på dine læber, Pompilius, eller din hustrus, den skønne Augusta, kommer mine vers til deres ret.

AUGUSTA De gør os al for megen ære, ærværdige Seneca.

POMPILIUS Og bringer os just tilbage til netop det emne, hvorom vi drøftede ved Deres højbårne ankomst: disse aktører fra provinsen ønsker også at fremsige udødelige vers i dette fornemme forum -

AUGUSTA Men de har tidligere kun spillet i provinsen...

SENECA Og dog er de romere! Er Rom ikke i sig selv så ædel, at hendes adel præger selv de ringeste af hendes æt? Er ikke dette: at være Romer, i sig selv den højest opnåelige adel? Og overgår ikke enhver i det storromerske rige, hvorend han måtte befinde sig, fra det yderste Thule til det mørkeste Afrika, de barbarer over hvem Rom hersker? Jeg har just holdt en forelæsning ved akademiet over netop dette emne. Titus, repetér.

TITUS Hver en romer ved fra hvilken storhed at han kom, Der er ingen adel uden den, der er i Rom

TITUS & SENECA & POMPILIUS & AUGUSTA& TRAGEDIEKORET Den er som et stempel vi er stolte af at bære Det at være romer er det bedste man kan være Om du er en kejser eller en plebejer-pjalt: Blot du er en romer er du ædel overalt.

Hver en fugl, der bygger rede i en romersk aula Hver en bille, hver en lille edderkop, der kravler Også den er avlet af vor allesammens moder Derfor vil vi kalde dette kryb for vores broder. Alle er vi brødre eller søstre eftersom Vi har alle del i vores store, stolte Rom.

Endnu er der andre folk i verden, ved vi vel, men det hører op, når vi får slået dem ihjel alle disse goter, og vandaler og teutoner sender vi en skudefuld af vore legioner som vil sørge for at hver barbar bli'r bankekød - er du ikke romer, ka' du lisså godt vær' død.

Om du er en kejser eller en plebejer-pjalt: Blot du er en romer er du ædel overalt

SENECA Disse heptameter-vers udtrykker i al ydmyghed det store kosmiske sammenhæng i den romerske verden.

POMPILIUS De udtrykker netop det bedste i vor højkulturelle Rom. (til forsamlingen) Hvem ka?

ALLE Seneca!

SENECA Ikke al den virak om min person... lad os nu med romersk mildhed se på disse aktører, som trods alt er det unge skud på den vestlige kulturs stamme, og som skal krone vor Evige Stad ved saturnaliet...

POMPILIUS Vi var netop ved at indøve det indledende vers til den otte-timer lange tragedie om Dido og Aeneas, det som begynder: "Vær forberedt, I som beskuer denne tragedie, At vidne om storhed, som brat bliver bragt til ophør - "

SAPPHO og hendes piger er kommet på.

AUGUSTA Vent, Pompilius, der er nogle uindviede i Thespis' hellige kunst, som beskuer vor prøve.

POMPILIUS Hm - at dømme efter deres uædle gang er de af plebejersk æt. Forføj jer bort, I simple og nysgerrige pigebørn!

SAPPHO (snarker som et bøjet søm) 'A, smut lige selv, vi har en plads i programmet på onsdag.

SENECA Du godeste - det er Sappho og hendes kollegium af alternative knækprosaister fra ø-lejren på Lesbos!

SAPPHO Vi kommer lissom for at skabe et altørnativ, lissom, til den ret fallokratiske finkultur i Rom. Det er lissom på tide, ikk?

TIBERIA 'A - folk skal lissom vide, at der' sgu osse kvinder i Rom, og hvor er deres kultur lissom blevet af, ikk?

VALERIA Det' simpelthen så politisk ukorrekt.

POMPILIUS Du milde metope!

SENECA Men ... den græske kulturtradition, som vi stolt har overtaget, myldrer jo med navnkundige kvindeskikkelser - Medea, for eksempel -

SAPPHO 'A, Medea, pissefedt eksempel. Hun kværker ungerne, fordi Jason skifter hende ud med en ny model. Du ka' godt selv høre det, ikk?

AUGUSTA Hvad med "Lysistrate" - der gør kvinderne jo netop oprør mod det mandsdominerede, krigsorienterede samfund?

SAPPHO Du er simpelthen for langt ude, søster - de bruger seksualiteten som pression for at styre mændene. Den går på krykker i Ostia. Kvinder ska' styre sig selv, lissom.

TIBERIA Vi vil sgu ikke være sex-objekter.

TINITUS Nej, man ser det tydeligt.

SAPPHO & Co. Kvinder I det gamle Rom Nu' det tid at sadle om I ska' ikke la' jer styre af de gammeldagse fyre

Alt for ofte har I gået rundt og følt jer lidt forsmået Og har tænkt, at med lidt kærlig omsorg så var lykken nået Og I smør jer ind i sminker og parfume så I stinker For fem-seks minutters samvær med de primitive sinker Og så falder de til patten og får afleveret klatten og så løber de i byen næste dag med en på atten. La' det slutte fra idag Sig, at de kan skrubbe af med de ca. fyrre gram, som de jo er så stolte af. Ta' den!

FANFARE - alle viser den ærbødigste panik.

POMPILIUS Kejseren! Kejseren kommer.

PRÆTORIANERGARDEN marcherer ind og stiller sig på geled. Idet NERO, POPEIA og AURELIA passerer, gør de "ave Caesar"-tegnet, som bliver til en fuck-finger, så snart de er gået forbi.

NERO Hil, Seneca, I andre. Jeg -

ALLE HIL, CÆSAR!

NERO Tak, jeg -

AUGUSTA Høje Cæsar, Må jeg, høje cæsar, have lov at sige hvilken ære, det er at have selveste den høje cæsar til stede ved vor prøve?

NERO Ja.

AUGUSTA Hvilken ære det er at have selveste den høje cæsar til stede ved vor prøve.

AURELIA er gået hen til TITUS og de holder hinanden i hånden og ser forlovede ud.

AURELIA Goddag, Titus.

TITUS Goddag, Aurelia.

NERO Tak. Jeg kommer, Tinitus, for at meddele dig et nyt program-punkt i mit saturnalium; vi har nu i mange år valfartet til Delfi for at høre oraklets svar, og det har været dødbesværligt. Men nu har Gluteus Maximus (indikerer G.M.), med store udgifter, skaffet det hellige orakel her til Rom.

NERO klapper i hænderne fire slaver kommer ind med en stor kasse.

SENECA Nej! Deres Gudommelighed! Hvorledes kan I vel tænke, at Apollon vil tale til os, hvis han rykkes op fra sin Helligdom i Delfi?

NERO Der er jo alligevel ingen, der forstår hvad han siger, det hele skal fortolkes, og hvis grækerne kan det, så kan romerne vel også.

SENECA O tempora, O mores! Men hvad med Pythia, den delfiske sibylle, den hellige og indviede jomfru, som i kraft af sin kyskhed alene er i stand til at kommunikere den vise Apollons ord?

Oraklet er ved at blive pakket ud.

GLUTEUS Hende fik jeg med, tusind sestertier ekstra, og hendes trefod var gratis.

Pythia bliver pakket ud, sammen med sin trefod. SAPPHO og hendes piger pifter anerkendende. De synes, at Pythia er en sild.

SENECA Nej, nej, nej - det er at bespotte guderne, det er hybris! Jeg kan ikke eksistere i en verden, der tager så let på det, som er helligt. Der er ikke plads i Rom til både mig og denne helligbrøde!

NERO Nå.

SENECA Hører du, mægtige Cæsar - det er mig eller dette importerede orakel.

NERO Hm - så tror jeg, at jeg beholder oraklet, det er noget nyt og spændende, men dine vers har vi jo hørt på siden Tiberius.

SENECA Åh, hvilken forsmædelse! Men ... nuvel: på min kejsers bud går jeg bort for at forsvinde blandt de dødes rækker. Jeg er ikke ønsket af staten, og det er jo Dem, høje Nero -

NERO Det er nemlig rigtigt.

SENECA Så derfor ønsker jeg ikke mig selv. Farvel. Nu går jeg ...

NERO er optaget af at se, hvad der er i kasserne.

SENECA Jeg går altså nu ...

NERO Ja ja.

SENECA Sagde De noget?

NERO Farvel.

SENECA Da vil jeg gå did hvorfra ingen vender tilbage ... aldrig nogensinde ...

NERO Okay...

SENECA går nedslået ud til højre, NERO har efterhånden fået pakket ud. Der er lidt besvær med at samle de enkelte dele, og der kigges på arbejdstegninger.

POPEIA Er han nu også noget for dig, Aurelia?

AURELIA Titus? Han kommer fra en af de ældste patricierfamilier, og når han er færdig på akademiet, har han en lovende karriere foran sig som filosof - måske kommer han i senatet. Og så er han sød og forstående.

POPEIA Javist, men alt det: stamtræ og karriere og en ædel karakter, det er jo ikke alt, Aurelia ... jeg vil så nødig, at du kaster dig ud i noget, som du måske fortryder.

AURELIA Men Titus beundrer mig og ser op til mig, jeg er den eneste for ham...

POPEIA Ja - det er netop det, jeg mener. Han virker så ...uskyldsren. Han får selv en vestalinde til at ligne en afdanket havneluder.

AURELIA Men han er et godt menneske, mor.

POPEIA Godhed er ikke alt. Der er også sex. Måske skulle du konsultere oraklet ... hvis de ellers kan få det til at virke ...

Oraklet er netop samlet.

GLUTEUS Nu skulle den være der... Guddommelige Nero - vil De indvie oraklet med et spørgsmål? De skal følge formularen ...

NERO konsulterer en vedlagt manual.

NERO For dum var du, Vise Apollon, i ... nej, der er da vist noget galt her ...

De omkringstående iler til og checker formularen. Der les af den indlysende læsefejl.

NERO Ha, ha, ha - naturligvis; Fordum var du, Vise Apollon, i Delfi vejen til sandhed; nu er du bragt til Tiberens skønne bred at svare på vore dødelige spørgsmål. Oplys os, O, Apollon -

Der lyder nogle opkaldetone, ganske som når man logger ind på nettet. Alle bliver oplivede, da der ser ud til at være liv i oraklet.

PYTHIA Den vise Apollon vil svare...

NERO øh ...  hvorledes, øh, vise Apollon, vil jeg blive husket i historien?

Alle venter i spænding. Røg og lys.

PYTHIA Med Nero kom den sande oplysning til Den evige Stad.

Det var det sidste, folk havde ventet at høre. De glor alle vantro på hinanden og på oraklet.

POPEIA Hvabehar?

PYTHIA Med Nero kom den sande oplysning til Den evige Stad. (lys ud)

NERO Ja. Det er jo meget ligetil. Den evige Stad, det er jo Rom, og oplysning, det siger sig selv ... men, jeg har jo ikke bygget nogen skoler ...har jeg?

LUCRETIA Der var kun én folkeskole i Rom, og den måtte lukke, fordi alle eleverne blev spist af løverne under en ekskursion til Colosseum...

POMPILIUS Høje Cæsar, Oraklet må sigte til det forestående saturnalium, hvor den stolte, antikke kulturtradition lever igen med Aischylos, Sofokles og Euripides.

NERO Hvem fanden er de?

AUGUSTA Det er de store, græske tragedieforfattere, hvis værker vi vil opføre til folkets adspredelse og oplysning.

NERO Nå ja.

ELEV Der sigtes snarere til Akademiet, Høje Cæsar, hvor Seneca viderefører de udødelige tanker fra Sokrates og Platon.

NERO Ja, selvfølgelig.

TITUS Se - der er Seneca, oppe på toppen af Pantheon!

LUCRETIA Han er helt ude på kanten!

Alle ser op mod Seneca.

AURELIA Åh nej - han springer ud!

Alle følger Seneca med øjnene, idet han springer, og bliver meget forfærdede.

NERO Jeg tror, jeg holder på saturnaliet. Hvad var det, du sagde, Pompilius?

POMPILIUS At de gamle græske mestre vil leve igen, når vi opfører deres værdige og moraliserende værker;

AUGUSTA "Orestien", "Medea", "Antigone" -

TITUS Han er ikke helt død! Han rører på sig!

En masse romere styrter ud for at komme Seneca til undsætning.

NERO Mens vi nu venter på de værdige klassikere ved saturnaliet, kan vi allesammen fornøje os med Oraklet - Gluteus Maximus, for at tilføje Rom denne hellige skat vil jeg tildele dig Den hellige Ørn, den højeste udmærkelse i Rom.

GLUTEUS bliver ærefrygtigt henrykket og benovet.

GLUTEUS Mægtige Cæsar!

NERO Se, der er en ørn på den ene side, og et billede af mig på den anden.

GLUTEUS Siden jeg trådte mine tidligste barnesandaler har jeg drømt om denne store ære - den højeste udmærkelse i Det romerske Imperium. Mit romerhjerte svulmer ved denne anerkendelse af mine ydmyge bestræbelser til statens vel ... Vid, store Cæsar, at jeg vil bære den med stolthed, og den skal gå i arv til mine børn, og jeg vil fortælle dem: denne fik jeg af Kejser Nero fordi jeg altid gjorde mit bedste for Rom.

NERO Javist.

TITUS kommer løbende tilbage.

TITUS Seneca er ikke helt død! Han overlevede faldet fra Pantheon, men er blevet lam fra lænden og nedefter.

NERO Er du allerede tilbage fra Pantheon?

TITUS Jeg løb så stærkt jeg kunne.

NERO Fin mellemtid. Her, tag en ørn.

TITUS tak.

GLUTEUS ser ud, som om nogen havde tisset på hans sukkermad.

NERO Og nu har vi vist alle noget at tage os til. Jeg skal øve mig på den ode, jeg har skrevet til saturnaliets indvielse, og jeg må også for en sikkerheds skyld åbne en skole et eller andet sted. Popeia - skal du med?

POPEIA Du ved, jeg skal træne og ekscersere tropperne, min egen.

POMPILIUS Da vil vi tage på infirmeriet og besøge Seneca, vor ærværdige dramaturg.

NERO Tag en ørn med til ham fra mig.

GLUTEUS ser igen muggen ud.

POMPILIUS På grund af hans utrættelige indsats for Roms kulturliv og filosofi?

NERO Nej, fordi han overlevede faldet fra Panthon. Det var ret flot. (NERO ud)

ATELLANERNE er stadig spændte på, om de er blevet optaget i truppen.

ROSCIUS: Pompilius - må vi komme med på festivalen?

POMPILIUS Jeg har jo stadig intet kendskab til jeres evner - men lad gå. Jeg mener: hvor slet kan det vel være?

ATELLANERNE bliver ellevilde og danser rundt (og ud) med hinanden.

ATELLANERNE: Jubi - vi skal på scenen i Rom. Vi er på et rigtigt teater!

ALLE ANDRE dalrer ud til den ene eller den anden side pånær PRÆTORIANERGARDEN og POPEIA. Hun kigger på dem på en glubsk måde.

POPEIA Er I klar, gutter? Alle ret!

Alle står ret. Derpå følger en sindrig koreografi, hvor POPEIA kravler rundt på soldaterne, mens de ekscerserer i forskellige stillinger. Ikke een seksuel undertone bliver ladt i stikken.

POPEIA Jeg ved ikke hvad det er ved militæret som så hurtigt fik mig til at miste vejret men de tog mig straks med storm, alle mænd i uniform bar' jeg så en legionær, var jeg besnæret.

Jeg var ved at eksplodere, men så var det at jeg tænkte; hvis jeg får min egen garde af de tapre mænd i panser og med meterlange lanser Ja, så tror jeg faktisk li' at jeg ka' klar' det.

Så jeg træner mine mænd og gør det om og om igen eksercerer hele dagen og om natten med, såmænd Og jeg holder nøje opsyn når paraderne er spredte mens de øver sig i timevis på angreb og retræte. Hver en muskel står til rådighed, de ligger vandret for mig men jeg viser ingen nåde, og jeg ved at de forstår mig; De skal lær' at yde allermest, når de er under pres, og de stopper ikke før jeg er tilfreds.

Mange mænd med både tapperhed og ære søger sig en fremtid i det militære og jeg si'r dem gang på gang: Hvis I deler denne trang Så' det her, at I skal gøre karriere - men!

De skal træne rigtig ofte for at holde sig i form fordi ellers går det ikke, selvom viljen er enorm Jeg forlanger at de mestrer militære discipliner sigter rigtigt, når de svinger rundt med deres javeliner De skal lær' at koncentrere sig, at samle deres tanker Så de ved præcis hvordan man trænger ind på fjendens flanker Når jeg træner mine mænd, så er jeg rigtigt i mit es, Og de stopper ikke, før jeg er til - freds med det de laver og med alt hvad de præsterer og hvergang de tror jeg slutter, så forlanger jeg lidt mere, Man får altid resultater af en rigtig hård proces, så jeg stopper ikke, før jeg er tilfreds.

POPEIA klapper gutterne op og ud.

Så, gutter, afsted - nu skal vi på ekscersérpladsen for at ekscersere, så skal vi på skydepladsen for at skyde, og så ender vi i poolen, hvor vi ... tager et bad.

POPEIA vimser ud med PRÆTORIANERGARDEN. TITUS og AURELIA kommer ind efter en aftenspadseretur.

TITUS ... Og så sagde Cicero: "så skulle du have set ham den anden fyr!" Ha Ha Ha, synes du ikke, det var vanvittigt morsomt?

AURELIA Jo, det var hylende grinagtigt. I må have det morsomt på akademiet.

TITUS Hvor vi dog taler godt med hinanden. Tror du ikke også, at det er vigtigt, at moderne ægtefolk kan tale godt sammen?

AURELIA Jo, det er helt enormt vigtigt.

De stopper. TITUS ser på AURELIA. Hun smiler.

TITUS Du ved, jeg vil jo ikke presse dig til noget, jeg mener, før vi bli'r gift, men ...

AURELIA Ja, Titus?

TITUS Eh ... jo, det er lissom, i aften, med den søde musik, og lysene på Tiberen, og ... og... du ved ... man kommer lissom i sådan en underlig stemning ...

(musikken er færdig, AURELIA signalerer ivrigt til dem, at de skal fortsætte, hvilket de gør)

AURELIA Ja, Titus?

TITUS Jo, så var det jeg tænkte, at hvis vi nu virkelig kunne lægge bånd på os selv, og, og ikke lod vore følelser løbe af med os ...

AURELIA Ja...

TITUS Måtte jeg så ... få et lille kys?

AURELIA (lidt skuffet) Ja, naturligvis, Titus.

Titus ser glad ud, og giver AURELIA et lillebitte kys på trutten. Hun havde ventet sig andet og mere. Titus ser til gengæld uhyre tilfreds ud.

TITUS Ja, det var det... det var helt fortryllende. Tænk at jeg turde. Øh, var det også godt for dig?

AURELIA Øh, ih ja, det var vidunderligt. Var det dit første kys?

TITUS Jeg har været afholdende og kysk for din skyld.

AURELIA Ja, man mærker det. Det var så ... jomfrueligt.

TITUS Tak. Men var det ikke et OK kys?

AURELIA Joeh, for en begynder var det helt fint. Du har intet at skamme dig over.

TITUS Tak. Hvad mener du - for en begynder?

AURELIA Øh, jeg mener, det bliver sikkert bedre med lidt øvelse.

TITUS Hvad ved du om det?

AURELIA Nu må du ikke blive vred, Titus, men jeg er faktisk blevet kysset før.

TITUS Af hvem!?

AURELIA Jo, ser du, efter du var taget afsted på akademiet følte jeg mig så tom indeni, og så, ved det årlige saturnalium, der blev jeg lidt fuld og tabte hovedet, og ... og så fulgte Markus Plutonius mig hjem, og ...

TITUS Nej...!

AURELIA Jo.

TITUS Åh, det svin!

AURELIA Ja, han var et svin - han udnyttede mig og ville ikke engang blive og sove. Jeg følte mig så beskidt og uværdig ...

Titus skal til at trøste hende.

AURELIA Men så var det, at Drusus Abdominalis var så sød og forstående...han hjalp mig over krisen.

Titus standser før han når at røre ved hende.

AURELIA Men så skulle han i felten, og så gik jeg igen der alene, og det hele virkede værre end nogensinde før - og, og du var så langt væk, og så var det, at Gajus Brutus ... nej, vent, det var først Markus Vinicius, og så Gajus Brutus, men ingen af dem betød noget, det forstår du nok, ikke?

TITUS grynt.

AURELIA Åh, det gør så godt at kunne snakke ud om det med en, man holder af. Det er så rigtigt, det du sagde om det moderne ægteskab. Kom, vi må hellere gå hjem, her begynder at blive køligt ...

De går et par skridt. Så standser Titus op.

TITUS DIN HORE!

AURELIA ser forskrækket ud.

AURELIA Hvabehar?

TITUS Skøge! En hel romersk legion har marcheret gennem dit sovekammer, og du fortæller mig, at det ikke betyder noget. Har du da ingen skam i livet?

AURELIA Men, Titus ...

TITUS Nej, der er vel ikke plads. Jeg kommer mig aldrig over det! Aldrig! Åh, jeg ulykkelige! Du har ødelagt mit liv din, din ... offentlige luder!

TITUS går rasende ud.

AURELIA Titus ... Åh nej, han har jo ret - jeg er ved at blive ligesom min mor.

VESTALINDERNE kommer på - de ser allesammen meget frustrerede ud.

AURELIA Fromme søstre - jeg har netop i de sidste to sekunder stået og overvejet at rense mit syndige liv ved at slutte mig til jeres hellige flok. Kan det lade sig gøre?

LABIA Det kommer lidt ubelejligt - vor søsterorden er i dyb krise.

AURELIA Det er jeg også, kan I lige tro. Jeg har problemer med min kæreste.

VESTALINDERNE: Åhhhh (misundelse over, at hun har en kæreste)

CLITORIA: Hvor er du heldig, at du har en kæreste!

AURELIA I ved ikke, hvad I taler om - mit liv er ødelagt!

VESTALINDERNE Åhhhh (misundelse over, at hun har et liv) Hvor er du heldig, at du har et liv.

LABIA Sådan et har vi ikke. Søstre - lad os synge vestalindernes optagelsessang, så den ulykkelige pige kan få et indtryk af vor gerning.

LABIA & Co. Vestalindens allerhelligste pligter Som hun aldrig, aldrig nogensinde svigter er at passe flittigt på sit hverv som flammens varetager Samt at vogte meget nidkært på sin egen jomfruære.

Vi må aldrig have nog'tsomhelst med nogen mand at gøre Før hvor vestalindetid er omme når vi fylder fyrre.

Derfor har vi alle denne ubeskrivelige trang Mens vi går og venter på, at livet går i gang. Vi må holde ud i fyrre år før vi får lov at synde Der, hvor alle andre slutter skal vi først til at begynde.

Og når tiden kommer, ligger alle vore charmer øde Romantikken blegner og passionerne kan være døde Vi får rynker, hængebarm og alt går i forfald Mens vi går og venter på vort allerførste elskovsmøde Derfor synes tiden ofte ubeskriv'lig lang Mens vi går og venter på at livet går i gang.

LABIA Vil du nu stadig optages i vor orden, nu, da du ved, hvad det indebærer?

AURELIA Jeg frygter, at det allerede er forsent...men tak for jeres venlighed.

LABIA Farvel mit barn, lev vel...

AURELIA løber ud.

LABIA Og nu, mine stakkels medsøstre, vil vi alle gå ned til Tiberen og drukne os selv, før Kejser Nero finder ud af, at Den evige ild, som nu brænder på Roms hellige alter i virkeligheden kun er et myggelys.

VESTALINDERNE småtuder af skræk ved tanken om, at de har svigtet deres pligter. SAPPHO og hendes piger kommer på.

SAPPHO Undskyld os - men vi sad lige ovre på den der fortovs-taverna og hørte hvert et ord - Er Roms hellige ild virkelig gået ud?

LABIA Ssh! Ja - den hellige flamme er gået ud ... som et lys.

SAPPHO Det synes vi er pissefedt - kan I ikke se, at den skide flamme er selve symbolet på kvindens binding til hjemmet?

LABIA Nej nej - den er symbolet på det guddommelige i mennesket, som igennem tusind år er blevet varetaget af de hellige jomfruer -

SAPPHO Ja ja - miktér mig i øjet, du. I har været til grin i tusind år, fat det dog. Gået og set på en hellig flamme - Tiberia, stik mig noget ild.

TIBERIA tager et fyrtøj og tænder.

SAPPHO Værsgo - der er en flamme.

LABIA Men - den er jo ikke hellig...

SAPPHO Hvem ka' se forskel? Og for det har I været kyske i tusind år - hold da kæft.

SIBYLLA Mener du, at vi frit kan ... men de kan jo se, hvis vi har været sammen med mænd.

VALERIA Mænd! Hvem i Hades gider have med mænd at gøre? De aner jo intet om kvindens anatomi.

SAPPHO Hør nu her: Nu går vi hjem og laver en fakkel til jer hver af den "hellige flamme" her, og så går i rundt i hele byen i procession, så ingen mistænker, at den rigtige flamme er stendød. Hvis man skal lyve, kan man ligeså godt være stor i slaget. Men først skal vi have os en lille genstand, så I lissom ka' falde lidt ned på jorden. Kom!

VESTALINDERNE er opmuntrede og trisser afsted med SAPPHO og hendes bande, som blinker lummert til hinanden, idet de smutter afsted med pigerne. Da LYS går ned, lister GAJUS TINITUS sig op til PYTHIA i ORAKLET.

TINITUS (meget hurtigt): Fordum var du, Vise Apollon, i Delfi vejen til sandhed; nu er du bragt til Tiberens skønne bred at svare på vore dødelige spørgsmål. Oplys mig, O, Apollon -

OPKALDETONEN fra NETTET igen, LYS på PYTHIA.

PYTHIA Den vise Apollon vil svare...

TINITUS Øh, vil du med i byen?

PYTHIA skal til at svare med orakelrøst, men standser.

PYTHIA Er det mig, du mener?

TINITUS Ja - vil du med i byen?

PYTHIA ser sig omkring.

PYTHIA Ok.

PYTHIA hopper ned fra trefoden og løber afsted med TINITUS.

PYTHIA Jeg skal nok være tilbage inden det bliver alt for sent.

DE løber ud. DE KEJSERLIGT GUDDOMMELIGE AKTØRER og ATELLANERNE kommer på til prøve. SENECA er med, båret i bærestol af fire SLAVER.

POMPILIUS Den vise Seneca beærer vor spilleprøve ved sin tilstedeværelse, så vi må alle yde vort ypperste.

AUGUSTA Vi er alle lykkelige over, at du ikke forlod os for stedse.

SENECA Det har ikke behaget Apollon at hente mig hjem - jeg har åbenbart mere at udrette i denne verden. Mine ben er nu værdiløse, men pæren fejler ikke noget - ha ha.

ALLE griner høfligt af Senecas bemærkning.

SENECA Og lad os nu se, hvad vi kan gøre for at behage Apollon og hans ni muser. Husk, venner, med vore dages romerske forfald er De kejserligt Guddommelige aktører snart den sidste bastion imod det rene barbari.

POMPILIUS: Vi skal just til at indøve vore nyankomne korister fra Atella (til dem) Se nu efter og lær, jeg vil give jer et eksempel...lad os se: (til Augusta) skal jeg tage Kreons tale i anden akt? Hvad synes du?

AUGUSTA Nej, tag hellere Budet fra femte. Det er noget, de kan følge med i. Måske.

POMPILIUS: Godt, så se og lyt: Først træder i frem og stiller jer i protagonistens positur:

ATELLANERNE prøver at ramme Pompilius positur, men det ser åndssvagt ud (og det gør Pompilius iøvrigt også)

POMPILIUS: Nuvel - da anbringer I venstre hånd som hjælp til bugstøtten, mens I gestikulerer med højre i takt til metrikken. Som dette: "Kadmeia-borgens mænd! Amfionstadens folk! Der er ej nogen mer, hvad liv og lod han fik, hvis kår jeg nu vil agte ringe eller højt: tilfældet rejser een, der lider bitter nød, tilfældet styrter ned den lykkelige mand, og ingen ved, hvordan den næste dag vil gå."

SENECA og AUGUSTA klapper vildt ad POMPILIUS.

SENECA Ypperligt! Ypperligt!

SLAVE 1 (som bærer Senecas stol) Hold kæft, noget lort.

SLAVE 2 Fortænkt gang skidt.

SLAVE 3 Jeg synes, det var OK.

POMPILIUS Lad os nu se, hvorvidt jeres træning i provinsen har ført jer. Kan I deklamere korrekt? For det er jo grundstenen i al teater. Lad os se dig (peger på JULIA) - kom og deklamér fra Vergils "Dido og Aeneas". Derfra "Karthagos dronning ligger som lig" - og husk at betone jamberne!

JULIA træder frem, meget usikker, og gestikulerer vildt med armen, mens hun læser sine vers, som om hun hoppede på kængurustylte.

JULIA "Karthagos dronning ligger som død på bålet Så syg af længsel og elskov til tapre Aeneas"

POMPILIUS Stop! Det virker jo helt forrykt.

JULIA Det gjorde det da også, da du læste dem. Og hvorfor skal jeg stå og fægte med armene, det er der da ingen der gør.

SENECA Åh, nej nej.

POMPILIUS Prøv at forstå. Denne teknik har været vor metier siden Thespis først trådte ud af koret.

PSEUDOLUS Så er det måske på tide at prøve noget nyt.

POMPILIUS Vankundige stakkel... men måske skulle vi begynde med ordene...

JULIA Dem forstår jeg heller ikke meget af.

SLAVE 3 el. 4 Heller ikke jeg.

ROSCIUS Prøv nu alligevel - ellers smider de os ud.

JULIA "Karthagos dronning ligger som død på bålet Så syg af længsel og elskov til tapre Aeneas, mod æren han stræbte, men efterlod ganske sin Dildo - "

SLAVERNE fniser. De andre komedianter undrer sig lidt over det mærkelige vers, og Pompilius og Augusta vil gribe ind, men når det ikke før Julia fortsætter:

JULIA Olympen det så, og derpå sig ganske forbarmed' og trøsted' hende således: "Op, op, Dildo, op - "

POMPILIUS flår manuskriptet ud af hænderne på Julia.

POMPILIUS Dyslektiske bæst! Hun hedder Dido, og du har just bragt den skønneste tragedie til fornedrelse og smuds.

JULIA Ih, hvor du hidser dig op.

POMPILIUS Og du står helt forkert - du skal jo stå i protagonistens positur!

JULIA Hvor er det henne?

POMPILIUS Har du da intet håndværk? Sådan - sådan skal du stå, når du fremsiger dine vers.

JULIA Men det er jo lange vers - skal jeg slet ikke bevæge mig?

POMPILIUS Folk går jo ikke i teatret for at se bevægelse - de kommer for at høre poesi - udødelige verselinjer af store mestre, som vor elskede Seneca.

JULIA Men - bli'r det ikke lidt ensformigt, jeg mener, i det lange løb?

SLAVE. Det ville jeg også mene.

POMPILIUS Barbar! Et stort drama skal jo netop mane til fordybelse - ikke jage afsted i et håbløst forsøg på stedse at fornøje. Det skal behandle store konflikter hos ædle sjæle, ikke angle efter tåbers usømmelige latter. Det skal, ifølge Aristoteles hellige love, bringe beskueren frem til det øjeblik, hvor han oplever katharsis.

CLAUDIA: Det har jeg haft i øjet engang.

POMPILIUS Lave sjæl! Katharsis betyder renselse.

CLAUDIA: Det gjorde min også. Den betød, at jeg måtte skylle øjet med saltvand tre gange om dagen.

POMPILIUS Jeg har intet at arbejde med her!

SENECA Ædle Pompilius, dine bestræbelser er tapre, men til ingen nytte. Disse håbløse aktører har lært os, at vor kamp for kulturen vil fejle, fordi vi alene klamrer os til en flig af finkulturens chiton. Verden vil ha' underholdning -

SLAVE Ja tak.

SENECA - den vil læskes ved lummer latter og smagløse skuer, og hvad hjælper det da, at vi vil undervise med velskrevne vers? Vi kan ikke ændre det - vi kan kun vælge, om vi fortsat vil færdes på et sådan sted. Jeg personligt vil ikke bære det.

SLAVE: Taler han om at bære?

SENECA: Denne kniv har jeg gemt til en sådan lejlighed, hvor kort er da skridtet fra denne ligegyldige verden af smuds og idioti - jeg går til en bedre!

Seneca hugger kniven i maven flere gange. Blodet sjasker.

SLAVE Åh, fuck.

ROSCIUS: Nej! Så hjælp ham dog!

SLAVE Han har sagt, at vi aldrig må forstyrre ham, når han er i sit tragiske humør...

PIGE Det er rigtigt blod ...

ROSCIUS Seneca, hvorfor gør du dog sådan noget?

SENECA: Jeg har udspillet min rolle , og har jeg spillet den vel, da klap ... av for pokker, hvor det gør ondt.

ROSCIUS Skynd jer afsted til infirmeriet!

De fire SLAVER haster afsted med bærestolen. SAPPHO og hendes bande af knækprosaister ind.

AUGUSTA Se, hvad I har gjort! Med denne aristokratiske sjæl forsvinder det sidste åndsliv i Rom!

PSEUDOLUS Hvis da Apollon vil ha ham denne gang ...

ROSCIUS Åh, og saturnaliet skal straks begynde. Vi er jo slet ikke klar.

AUGUSTA og POMPILIUS ud efter SENECA. TITUS kommer ind i uniform.

JULIA Se - der kommer Titus Calorius - og han er i uniform!

ROSCIUS Men Titus dog - er du blevet soldat? Du, som er så fredelig?

TITUS Jeg er ikke fredelig mere. Jeg har lidt nederlag i privatlivet, AURELIA bedrog mig med en hel armé, og nu vil jeg glemme min indre smerte ved at slå andre ihjel.

JULIA Er det nu også klogt? Du ved jo ikke noget om krigskunst.

ROSCIUS Han er helt ude af togaen.

JULIA Du kan jo ligeså godt selv blive slået ihjel.

TITUS Fint. Så fortryder Aurelia måske, at hun opførte sig så slemt. Det ville fryde mig.

JULIA Men så vil du jo ikke være der til at se det.

ROSCIUS Hvad med al den fine filosofi, som du har lært på akademiet? Samhørigheden med verdensaltet, skabningernes store kæde?

TITUS Det var noget pladder.

JULIA Nej, det lød da smukt. Se, der kommer Broder edderkop - han kan se, at du har det dårligt, og nu kommer han for at trøste dig.

De kigger alle sammen efter det lille dyr, som kommer kravlende henad gulvet imod dem. TITUS tramper eftertrykkeligt på Broder edderkop og hopper ovenpå ham, til de andres overraskelse.

TITUS Sådan! Han har sikkert i sin tidligere eksistens været en billig tøs, som bedrog sin kæreste.

POPEIA kommer på med PRÆTORIANERGARDEN.

JULIA Kejserinden!

Alle bøjer sig. POPEIA tager en tur rundt om TITUS.

POPEIA Lad os se - hvad har vi her? Jeg tror ikke ...at jeg har haft ...fornøjelsen af at møde dig før...

TITUS: Gajus Titus, høje frue. Jeg var trolovet med -

POPEIA: Titus! Minsandten! Jeg kendte dig slet ikke i ... uniform.

TITUS Jeg er netop lige blevet ...indrulleret.

POPEIA Virkelig? Hvor er du blevet ...voksen og mandig at se på.

TITUS Tak. Jeg føler mig også ældre og mere erfaren.

POPEIA Vi får se ... kom! Nu skal du igennem det kejserlige indvielsesritual.

GLUTEUS Skal vi gå med, frue?

POPEIA Nej, iaften klarer jeg det selv. (til TITUS) "Titus", det betyder "stor", ikke sandt...?

PYTHIA kommer ind, meget oprevet.

PYTHIA Hallo, I romerske plebs! Stil mig et svært spørgsmål!

JULIA Hvem vandt den anden puniske krig?

PYTHIA Det ved jeg ikke.

PSEUDOLUS Er copulare første eller anden deklination?

PYTHIA Jeg ved det ikke.

CLAUDIA Hvor mange figener går der på en snes?

PYTHIA Det ved jeg heller ikke - åh, det er sandt! Jeg har mistet mine evner som medium!

JULIA Sådan lige pludselig?

PYTHIA Ja! Jeg var ude med Gajus Tinitus, og vi havde det så sjovt og hyggeligt, vi var i circus, og på forum Romanum, og så, ud på aftenen, spurgte han om jeg ikke ville med hjem og se hans samling af laksegl til epistelforsendelser... og ... da jeg gik hjem imorges, kunne jeg ikke engang sige, hvad jeg skulle have at spise til frokost! Bu-huuu...Jeg er værdiløs ....

ROSCIUS Nej, det må du ikke sige. Selvfølgelig er du ikke værdiløs...

PYTHIA Jo, og nu kommer alle mulige og stiller spørgsmål, jeg ikke kan svare på!

JULIA Kan du ikke bare ... finde på noget?

PYTHIA Nej. Jeg er jo opdraget til altid at sige sandheden.

ROSCIUS Men der er jo ingen, der kan høre forskel. Jeg mener - du taler alligevel så ingen forstår dig.

PYTHIA Hvad mener du?

JULIA Ligemeget - jeg skal nok dublere for dig. Vi er jo skuespillere; vi er bedøvende ligeglade med, hvad vi siger,vi er gode til at improvisere og vi elsker at være på.

ROSCIUS Vi må skynde os nu - saturnaliet går straks i gang.

PYTHIA forsvinder ud, og nu, til korsang (ah-ah-udgave af deres tidligere sang), kommer VESTALINDERNE væltende pissefulde ind med lys på stager.

ROSCIUS Labia majores og hendes fromme søstre...

CLAUDIA Hvad er der dog i vejen med dem?

LABIA Ingenting - vi har det pragtfuldt!

ALLE VESTALINDERNE fniser tøset.

LABIA Og nu går vi omkring i byen med de hellige flammer - vi har nemlig fået masser af flammer.

PSEUDOLUS - og lidt at drikke ...

LABIA Kom piger - vi har meget at indhente...

VESTALINDERNE vakler fnisende ud. FANFARE - saturnaliet begynder. FOLK flokkes op omkring scenen, sidst kommer HOFFET - Nero, Popeia (hånd i hånd med Titus) og Valeria. Prætorianergarden laver hil/finger-manøvren igen.

Imens folket sætter sig, er der panik blandt De Kejserligt Guddommelige Aktører;

POMPILIUS Åh, det er nu! Og vi er slet ikke forberedte!

AUGUSTA Det går aldrig godt!

POMPILIUS Vi må improvisere! Tænk, at vi skulle synke så dybt! (Til Atellanerne) De roller, I skulle have haft, har I ikke fået lært. Jeg tager Koret i første, Augusta, du kan falde ind på tritagonisten på side 92 ... (til Atel.) og lad nu være med bare at gøre noget - stå bomstille, forstår I? Sidder min toga lige?

AUGUSTA Den sidder fint! Knæk og bræk!

NERO tager ordet.

NERO Ærede pat -

ALLE HIL CÆSAR!

NERO Ja. Ærede patricier og plebejere i Rom! Jeg vil nu udbringe en skål for Apollon, musernes vogter, og derefter kan dette højkulturelle saturnalium begynde. Posthumus Præputialis!

POSTHUMUS Min kejser!

NERO Lad vinen skænke op!

Vinen ankommer ad en kommandorække og ender hos POSTHUMUS, som har lidt svært ved at sætte fra midt på scenen.

POSTHUMUS (til Popeia) Hold lige den...nu håber jeg, der er nok til alle.

IMENS, i kulissen, er POMPILIUS ved at forgå af nervøsitet.

POMPILIUS "Vær forberedt, I, som beskuer denne tragedie at vidne om storhed, som ... som ... Nu kan jeg ikke huske mine replikker!

AUGUSTA " - som brat bliver bragt til ophør;" det skal nok gå, vær nu rolig, min egen.

Tilbage til NERO

NERO Godt, og hvis vi allesammen nu har fået noget i pokalerne ...Hermed erklærer jeg ...

POLIDORUS prøver at tage pokalen ud af hånden på NERO.

NERO Er du gået fra Zeusen? Lad mig dog drikke.

POLIDORUS Ærede Nero -

NERO Nej! Hold så op! Du har dit eget glas!

POLIDORUS Men ærede Nero, det er jo min pligt som læge og mundskænk...

NERO Du holder dig væk. Sut! Hermed erklærer jeg saturnaliet for åbent!

ALLE HIL CÆSAR!

NERO kløjs i vinen.

NERO (til sig selv) Gid hele Rom kun havde een bagdel, så jeg ku' gi' den et los...

SATURNALIET går igang: her skal vi gerne have etableret en ægte, græsk tragediestemning med dødbringende trommer, mens aktørerne vandrer på.

POMPILIUS "Vær forberedt, I, som beskuer denne tragedie at vidne om storhed, som brat bliver bragt til ophør;

På dette tidspunkt i Pompilius' prolog breder et RØDT LYS sig og røg begynder at vælte ind. Så småt.

GAJUS TINITUS Hov - hvad er det for et lys?

POMPILIUS "Navnkundige - "

TITUS Det brænder! Byen brænder!

POMPILIUS Typisk!

GLUTEUS MAXIMUS Rom står i lys lue fra Apollotemplet til Circus Maximus!

POSTHUMUS Palatinerhøjen er et inferno af flammer!

NERO Så må vi redde os selv. Hvis Colosseum stadig er uskadt, må vi fortsætte saturnaliet der. Vi ses senere!


PAUSE.


II akt begynder med ouverture, så folk ved, at de skal sætte sig. Aurelia kommer ind, forfulgt af en suspekt udseende mandsperson.

HALVLYS.

AURELIA Nej, gå væk, jeg forstår ikke, hvad du vil mig!

SLAVE Mine klejner, jeg vil ha' mine klejner!

AURELIA Åh, det er jo slet ikke latin.

ATELLANERNE kommer ind fra modsatte side.

SLAVE: Du skylder mig tusind spir!

AURELIA Hjælp mig, hvad er det, han siger?

SLAVE (vesterbro-agtigt uforståeligt) Hun vil stikke mig tusind spir, hvis at jeg ekspederer øglen, men ikke om at jeg gør det før jeg har grunkerne.

ROSCIUS Det lader til, at du har lovet ham betaling for at myrde nogen ...

SLAVE Tusind spir!

AURELIA Jeg har nu fået uigendriveligt bevis på, at min mor har en affære med Titus Calorius. Min Titus! Jeg har derfor tænkt mig at forgive hende. Jeg har købt noget gift af Polidorus, som sagde, at den ville virke på et par minutter. Den skal serveres ved saturnaliet i den skål, de alle udbringer til Apollon. Jeg har fundet denne slave gennem et agentur, og har bedt ham om at sørge for, at hun får den, men jeg forstår ikke, hvad han siger.

PSEUDOLUS Han si'r at tariffen er tusind sestertier.

AURELIA Penge? Men det ku' han jo bare ha' sagt...

JULIA Aurelia, har du tænkt på, hvilken fare, du udsætter dig selv for.

PSEUDOLUS Ja, og din mor.

AURELIA Jeg er ligeglad. Det er det eneste, en ordentlig romer kan gøre.

SLAVE Jeg vil have mine tusind spir!

JULIA Hvis jeg var i dine sandaler, ville jeg prøve at tilgive hende. Jeg er sikker på, at du sagtens kan få Titus tilbage, hvis du vil ha' ham.

AURELIA Nej! Han var den eneste i Rom, min mor ikke havde været i seng med - bortset fra min far - og netop derfor holdt jeg så meget af Titus. Nu er han et forsuttet bolsche, ligesom alle de andre, og jeg bli'r aldrig glad, før hun er væk.

SLAVE Tusind spir ...

AURELIA (stikker dem pung) Åh, giv ham hans penge og de spir, han taler om, og få det overstået.

AURELIA er på vej ud, men vender sig.

AURELIA Hvis I fortæller nogen om det her, får jeg jer allesammen kogt i olie.

FANFARE - ALLE kommer på igen.

NERO Velkommen igen - det lader til, at -

ALLE HIL CÆSAR!

NERO Det lader til, at det var Labia Majores og hendes fromme vestalinder, som satte ild til byen i en hellig ekstase. Det meste af Rom er brændt, men det gør nu ikke så meget, for jeg har allerede tegnet en ny Evig Stad, som er meget bedre end den gamle.

NERO holder en tegning op. Alle klapper høfligt.

GLUTEUS MAXIMUS Dog frygter vi, at vestalinderne, idet de har vandret omkring i byen, har lidt overlast og ikke længere er helt så jomfruelige. Labia Majores - er der nogen, der har rørt jer der?

GLUTEUS indikerer på POPEIAs bryster, hvor han mener.

POPEIA Ah!

VESTALINDERNE mumler og ser ned. GLUTEUS MAXIMUS ser bekymret på NERO.

GLUTEUS Er der nogen, der har rørt jer der?

GLUTEUS indikerer POPEIAs underliv. VESTALINDERNE ser igen undvigende ned.

POPEIA oh -

GLUTEUS Det virker bekymrende, at de svarer så undvigende. Labia Majores, vi spørger nu direkte: har nogen mand rørt ved nogen af jer?

VESTALINDERNE Nej!

GLUTEUS Jeg forstår det ikke. Vi forsøger nu en reaktionsanalyse. Tiberius Testicularus, vil du?

TIBERIUS TESTICULARUS går hen foran VESTALINDERNE og slår sin kappe til side i en blotter-gestus (med ryggen til publikum).

VESTALINDERNE (i navnløs rædsel) AAAaaahh!

GLUTEUS Yderst lovende. Måske burde vi konsultere oraklet?

NERO Glimrende idé. Så kan vi da få et ærligt svar.

JULIA kommer i tanker om, at det er hende, og styrter ud bagved.

GLUTEUS Fordum var du, Vise Apollon, i Delfi vejen til sandhed; nu er du bragt til Tiberens skønne bred at svare på vore dødelige spørgsmål. Oplys os, O, Apollon -

LOG-PÅ LYDE. JULIA kaster sig op på trefoden idet tæppet trækkes fra.

JULIA Ja, OK - Apollon vil svare. Fyr løs.

GLUTEUS Har disse formodentlig jomfruelige vestalinder haft deres seksuelle debut?

JULIA Nej.

GLUTEUS Så mærkeligt hun svarer idag.

JULIA Øhh ... "skøt dig vel, da spørges mindst". Eh... "når krukken går til vands, kommer den - nå nej.

GLUTEUS trækker tæppet for igen.

GLUTEUS Tak, kun eet gådefuldt svar ad gangen. "Skøt dig vel, da spørges mindst" ... hmm...går det nu på os, eller på de tiltalte vestalinder? Lad mig se ...

NERO Kære Gluteus, vi opholder det hellige saturnalium. Lad os for en sikkerheds skyld begrave alle vestalinderne levende, så snart festivalen er overstået, så kan vi altid udnævne nogle nye. Stemningen er alligevel så død, som den kan blive, og vi skal nu sidde her igennem otte timers tragedie med Pompilius og Augusta - før vi kommer i gang, bliver det aldrig overstået. Lad saturnaliet begynde ... igen.

ALLE Hil Cæ..

AURELIA Nej, stop!

GLUTEUS ...sar.

AURELIA Det nye saturnalium er jo ikke skålet ind! Vi må drikke til Apollons ære!

POPEIA Men søde Aurelia, det gjorde vi jo igår.

AURELIA Vi skal! Ellers er det ikke ... rigtigt.

POPEIA Bevares.

AURELIA Posthumus Praeputialis! Bring vinen ind.

POSTHUMUS bringer vinen ind - på hans vej op til bordet skubber AURELIA med vilje til et bæger.

AURELIA Ups, hvor er jeg klodset. Nu skal jeg skaffe et nyt.

AURELIA klapper i hænderne.

NERO Jeg behøver virkelig ikke - hvis jeg drikker nu, så er jeg da sikker på at falde i søvn.

AURELIA Du skal!!

ALLE ser forbløffet på AURELIA.

AURELIA Ellers, øh, fornærmer vi Apollon...

AURELIAS SLAVE kommer ind.

SLAVE Her er det - jeg måtte sæl ligge ud for skarntydesaften. Den kostede tyve sestertier.

AURELIA Ti, dog - ti!

SLAVE Naj, tyve, og jeg måtte sæl ligge ud.

AURELIA Servér nu blot - jeg skal modsvare dig a conto senere.

SLAVE Hvar?

AURELIA Jeg vil godtgøre dine udlæg.

SLAVE Hva er'd hun siger?

AURELIA Penge, spir, hva' du vil ha, men servér nu!

POPEIA Søde Aurelia, vi kan virkelig ikke vente længere.

AURELIA Hav tålmodighed, mær - MOR! Hav tålmodighed, mor, nu får du et glas vin! (til Slave) Det er hende, der skal have den!

POPEIA Vi venter...

SLAVEN går op til POPEIA med vinen.

AURELIA Så! Nu har vi alle et glas. Høje Kejser Nero - vil du?

NERO Hellere end gerne. Hermed erklærer jeg saturnaliet for -

POLIDORUS kommer løbende til.

POLIDORUS Høje Cæsar! Seneca er på vej fra hospitalet. Operationen var kompliceret, der var mange skader på bughulen, så vi måtte operere bagfra og foretage et rectalt indgreb for at udbedre skaderne -

NERO Sådan går det, når man partout vil have græske læger...

POLIDORUS - og det har desværre invalideret ham i betydelig grad, idet vi har ødelagt sfinktermusklen - åh, der kommer han; lad som ingenting.

SENECA Apollon har besluttet, min høje kejser, -

Seneca slipper en ufrivillig og tordnende SKID.

NERO I Guder!

SENECA - at lade mig vente endnu en stund i denne onde verden.

PRUT

SENECA Men sålænge jeg kan trække vejret (Prut) ville jeg aldrig gå glip af saturnaliet.

NERO Du skal være hjerteligt velkommen, stakkels Seneca. Jeg håber, du vil nyde festivalen.

SENECA Tak (Prut)

GAJUS TINITUS Ærede Seneca - Kejser Nero har tegnet et helt nyt Rom til os, istedet for det gamle, som brændte.

SENECA Åh? (Prut)

NERO Ja, men det er ikke det hele: jeg har også gjort en opfindelse, som vil gøre mig udødelig i eftertiden - et bord, som kan dreje... se selv.

NERO drejer bordpladen, som snurrer rundt - den forgiftede vin snurrer med.

AURELIA Neeee-eeee -

ALLE kigger på AURELIA - hun bliver klar over det.

AURELIA -eeej, hvor smart!

AURELIA bider sig selv i fingeren af latinsk fortvivlelse.

NERO Ja, er det ikke? Nu behøver man ikke bede andre om at sende sovsen videre.

ALLE HIL CÆSAR!

NERO Tak...lad os hæve pokalen...

POMPILIUS har igen pisket en stemning i vejret hos sig selv.

POMPILIUS Åh, nu er det straks os, der skal på...

NERO Og hermed erklærer jeg -

TROMME. SAPPHO og hendes PIGER springer op på scenen.

SAPPHO Nero - vi har en overraskelse: en urimet ode til kejserinde Popeia.

POMPILIUS Hov - vi skal på før jer!

SAPPHO Det ved vi - og det er det, der er overraskelsen. Jeres kvindefjendske tragedie varer otte timer, har vi hørt, og inden I er færdige, har vi tænkt os at være hjemme i ø-lejren.

En dyster TROMME angiver, at SAPPHOS digt er selvhøjtidelig og stor, symbolistisk knækprosa af den værste digter-café-slags.

SAPPHO & Co. "Roms kolossale søjler ligger udstrakt på Marsmarken, slået ned blandt sten, der ikke længere gør nytte - tavse vidner om tiden, Hvor staten var ung og potent, kun Colosseum (påpeger Popeia) er stadig det samme; et kæmpe hul midt i staden, hvor hele verden løber ud og ind for at more sig."

NERO: Jeg forstod ikke et ord af det.

POPEIA Men det gjorde jeg.

NERO Og nu skal vi til tragedierne. Jeg keder mig allerede. Hvorfor kan man ikke bare tage en katharsis-pille, så man slipper for al deres pladder?

TROMME annoncerer tragediens begyndelse.

POMPILIUS Så er det nu!

AUGUSTA giver POMPILIUS et kys på kinden.

AUGUSTA Knæk og bræk!

NERO Pompilius snakker altid op ad søjler og ned ad volutter ...skal vi skåle nu?

AURELIA Giv mig et øjeblik.

TINITUS Vent - jeg hører en fanfare, som ikke er i programmet.

AURELIA Gudskelov.

SCIPIO kommer ind. På et eller andet timet tidspunkt begynder AURELIA at lokalisere bægeret med giften i, og hun gør det, men ikke i tide til at de kan skåle før tragedien.

SCIPIO Vær hilset, Cæsar - Vore skibe fra Afrika er netop vendt tilbage, og fra de fjerne eksotiske kyster har de hjembragt ...

SCIPIO trækker tæppet fra med en dramatisk gestus.

SCIPIO: Bananer!

NERO Bananer?

SCIPIO: Bananer...

NERO Hvad i Hades er bananer?

SCIPIO: Det er øh...meget velsmagende ... nærende ... øh ...

NERO: Falliske frugter.

SCIPIO: Ja. Øh...falliske frugter. De er et stort hit i vore afrikanske provinser.

POPEIA: giv mig en.

Scipio stritter med sin banan, så POPEIA kan tage den. Hun bider i den.

SCIPIO: Næ, i de afrikanske provinser skal man ... lad mig demonstrere.

Han skræller bananen.

POPEIA: Åh javel - skrællen skal trækkes bagud først ...

POPEIA bider i bananen.

NERO (tørt) Smager den godt?

POPEIA: mmmm....

SCIPIO: Hun kan li' den. Måske er der andre, der vil smage? Du der.

GAJUS TINITUS  bider i bananen. NERO lægger benene over kors.

NERO: Ehem ...

POPEIA har ædt sin banan. Hun smider skrællen ud på scenen. POMPILIUS kommer på. Han stiller sig op i protagonistens positur og ser dramatisk ud. Folk begynder allerede at GABE. AURELIA har drejet bordet, så POPEIA har den forgiftede drink nu.

AURELIA Nu kan I skåle.

NERO Nej, nu er han jo begyndt...desværre...

POMPILIUS "Vær forberedt, I, som beskuer denne tragedie at vidne om storhed, som brat bliver bragt til ophør; navnkundige helte, udstrakt i glemselens støv og frugten af al deres møje -

Her tager POMPILIUS et stort skridt frem og skvatter i bananskrællen, som POPEIA smed. Han ryger i dørken med en fløjtelyd på fald og et lilletrommeslag, da han rammer jorden. Farcen er født, hvis nogen skulle være i tvivl. Efter en kort pause, som romerne bruger til at fatte, hvad de har set, bryder alle ud i latter, anført af NERO. AUGUSTA er forfærdet, ROSCIUS & Co. hjælper POMPILIUS op og ud, mens alle klapper højt.

PSEUDOLUS Vi har lige en kort pause, inden tragedien fortsætter.

FOLK griner videre.

POMPILIUS De slog deres hænder rytmisk imod hverandre - hvad havde nu det at betyde?

ROSCIUS Det betød, at de godt kunne li' din optræden.

POMPILIUS Gjorde det?

ROSCIUS Ja. Det hedder applaus.

POMPILIUS Det har jeg aldrig oplevet før. Mit publikum plejer altid at være ganske stille efter forestillingen.

ROSCIUS Det tror jeg gerne.

POMPILIUS Det var ... forunderligt!

ROSCIUS Jamen, så prøv igen - ind og mor dem!

POMPILIUS Skal jeg bare gå ind og falde igen?

ROSCIUS: Nej, nu skal der noget andet til - Se, Augusta er i gået gang. Knald hende een med den her (giver ham en slap-stick) men time det nu rigtig.

AUGUSTA "Og alt fra det høje Olympen, fra selve Fortuna som stundom med vanvid de jordiske slår -

POMPILIUS knalder AUGUSTA en med slapsticken. Romerne har set det komme og morer sig kejserligt. POMPILIUS jagter AUGUSTA rundt på scenen og banker hende -

AUGUSTA Av! - "med undren" -AV! "Did fra kommer skæbnen, som - " - AV! "bringer al storhed til ophør - "

PSEUDOLUS smækker en halv melon i ansigtet på AUGUSTA, romerne dør af grin.

SENECA O tempora! O mores!

ROSCIUS Det er nemlig rigtig: nu skal vi more os. Vi har tragedier nok i hverdagen, så skulle vi ikke ha' det sjovt, når vi skal underholdes?

Verden er så fuld af sorger, De går sikkert aldrig over, tværtimod, der kommer flere til. Hvorfor dog gå rundt og lide? Se det fra den lyse side Hele kloden er jo et komediespil;

Der er nok hver enste dag nog't som du ka' grine a' La' dig ikke standse af melankoli; måske bli'r du mens du tøver dræbt af pest og spist af løver hvorfor vente til det hele er forbi?

Rundtur på ha ha ha!

ALLE styrter op og render rundt på et vers med HA HA HA. AURELIAs "ha-ha-er" kommer lidt halvhjertet, fordi hun forsøger at holde øje med giftbægeret, men hun bliver alligevel skubbet rundt med de andre. Selv SENECA bliver båret rundt, idet hans SLAVER ha-ha'er med.

ALLE Ha ha ha ha ha ha ha Ha ha ha ha ha ha ha Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Ha ha ha ha ha ha ha Ha ha ha ha ha ha ha Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha

ROSCIUS (eller en af de andre Atellanere) Alt, hvad der er stor tragik Har en kerne af komik Og en latter, det er altid god latin. Hvorfor være filosofisk når et smil er mere logisk, for du har det sjovt når du er helt til grin.

Op igen!

ALLE Ha ha ha ... osv.

Det ville være skønt, hvis Atellanerne kan få smækket nogle nytårshatte og papirs-kazooer på Festivalgæsterne, mens de laller rundt, så det hele kom til ligne en firmaskovtur. Lidt serpentinere ville også pynte. Gider I alle (hvis der er nogen, der overhovedet læser regibemærkningerne) være med til at gemme disse party-artikler fra nytårsaften? Des plattere, des bedre. Måske er der ovenikøbet nogen, der kan skaffe en af disse plastik-hagesmække, der er formet som en damebarm?

NERO Jeg har ikke moret mig så meget, siden Menander fik en blodprop under opførelsen af "Agamenon".

SENECA Nej, det var faktisk (prut) forfriskende. Men hvor blev man tør i halsen af alt det renderi...

SLAVE Hør ham lige...

NERO Ja, nu må vi vist ha' den skål! Hva' si'r I, romere? Bund eller resten i laurbærkransen. Ha ha.

AURELIA ser miserabel ud, mens alle drikker.

NERO Det er et vidunderligt saturnalium indtil videre, Gajus Tinitus! Her - tag en ørn. Og I Atellanere - her, tag et par stykker hver. For en gangs skyld kan man få lov at gå i teatret uden at se en masse folk krepere!

Det huer stadig ikke GLUTEUS MAXIMUS, at ørnene bliver kastet i grams.

SENECA Aaargh....

SENECA synker sammen med en sidste fjært. POLIDORUS checker ham.

POLIDORUS Han er død.

GLUTEUS MAXIMUS checker hans vinbæger.

GLUTEUS: Skarntydesaft.

NERO Åh nej, hvem ville dog ønske Seneca død?

En masse rækker hånden i vejret.

NERO Ja, naturligvis, enhver, der har siddet gennem en af hans stykker - men hvorfor dog nu, hvor vi alle havde oplevet denne positive forbrødring gennem latterens befriende gave?

GLUTEUS Oraklet - Fordum var du, Vise Apollon, i Delfi vejen til sandhed; nu er du bragt til Tiberens skønne bred at svare på vore dødelige spørgsmål. Oplys os, O, Apollon.

TÆPPET trækkes fra. Der er først tomt, så kommer JULIA styrtende op på sin pind.

AURELIA Jeg tilstår! Det var mig! Men det var ikke Seneca, jeg ville dræbe - det var min mor!

ALLE er forfærdede. JULIA træder ned fra trefoden, og nu går der Ricki Lake Show i den.

POPEIA Men søde Aurelia!

AURELIA Jo! Lige siden jeg kom i puberteten har du hugget alle mine kærester! Jeg har aldrig kunne have nogen af dem i fred, du havde været i seng med dem allesammen, længe før jeg nåede det. Undtagen Titus. Ham var du i seng med lige inden jeg nåede det.

ALLE buher ad POPEIA.

JULIA Skal vi lige høre hvad moderen har at sige?

JULIA går hen til POPEIA med mike.

POPEIA Jeg prøvede bare at være en god mor. Jeg ville se, om de var gode nok til dig.

ALLE BUHER igen.

JULIA Og Titus - Hvordan har du det med det?

TITUS Jeg ... øhe ...

JULIA vender sig om til publikum med et Ricki Lake smil. SAPPHO og hendes piger ryster på hovedet.

SAPPHO Typisk.

TITUS Nej, vent - Jeg har haft det sjovt med Popeia, og har fået en masse erfaring på meget kort tid, men jeg tror nu nok alligevel., at jeg tager Aurelia, hvis hun stadig vil ha' mig. For hende ... elsker jeg.

"Nåååhr" fra alle med indstuderet tv-studie-spontanitet.

JULIA Vil du det, Aurelia?

AURELIA Ja!

AURELIA løber TITUS om halsen, og ALLE klapper. JULIA smiler endnu et RL-smil.

JULIA Og om et øjeblik skal vi møde Gajus Tinitus' hemmelige kæreste, og I kan godt glæde jer, for det er en, vi allesammen kender.

MUMLEN blandt ALLE, til TÆPPET går fra ORAKLET og PYTHIA kommer gående ud. ALLE klapper.

JULIA Og Pythia: hvis du nu kunne vælge, hvad ville du så helst beholde - dine synske evner eller Gajus Tinitus?

PYTHIA (får mike) Jeg beholder Gajus. Jeg tror, det er vigtigt, som Titus siger, at man gør sig nogle nye erfaringer.

NY OMFAVNELSE, og ALLE klapper.

JULIA Hvis det er sandt, Nero, skulle vi så ikke benåde de stakkels vestalinder? De har jo trods alt ikke gjort noget virkelig galt.

NERO Jo, gerne for min skyld...

generel KLAP.

AUGUSTA Men hvad med stakkels Seneca?

JULIA La' ham nu kun få fred. Han er gået til Apollons evige parnas, hvor jamberne flyder uafladeligt og aleksandrinerne aldrig hører op. Indtil vi gør ham selskab, kan vi more os hernede; Al tragedie bør vi glemme sort og tårevædet Vor kultur den hører hjemme under bæltestedet.

POMPILIUS Men vil nu ikke den romerske poesi gå i forfald? Vil ikke finkulturen forgå, og det romerske folk degraderes til en nation af ...af gigoloer og cafétjenere?

ROSCIUS Enhver nation får den kultur, de har fortjent. Alt for længe har Roms kultur været holdt oppe af de oldgræske seler - nu er de seler omsider bristet, og Roms kultur er, hvor den bør være:

ATELLANERNE Nede om anklerne!

ALLE begynder at synge meget stille: introsangen m. tekstændringer.

Kom, kom kom til det gamle Rom i de hæderkronede dage dengang by'n var et festligt syn da der endnu var noget tilbage

Af den storhed vi fandt i verdensimperiets tid Før det hele forsvandt og blev til nul og en skid

der nynnes videre, når teksten hører op - OVER SANG OG NYNNEN:

ROSCIUS: Og når alt kommer til alt: kan alverdens poesi frelse nogle af disse depraverede stakler fra at være dem, de er? Og hvem af os andre deler ikke deres fejl? Hvem er perfekt? Hvem af os kan ærligt sige, at han ikke på et tidspunkt i sit liv haft lyst til at forgifte sin mor? Til at se andre mennesker blive sønderrevet og spist af løverne i circus eller sætte ild til en religiøs sekt langs Via Appia? Hvem har ikke i et anfald af tøjlesløst begær dyrket kønslig omgang med en hel kaserne? Eller i et orgie af vellyst forført begynderholdet fra den lokale latinskole? Nej, vel? Vi er ikke fuldkomne, nogen af os. Hvem kan vel sige hvilke andre perversioner og hemmelige fantasier, der lurer i enhver af os, rede til at blive ført ud i livet?

(der hviskes, peges ud blandt publikum - "nej!" (hviske hviske) "kan det virkelig passe? - hm, det må jeg nok sige") (alle på scenen kigger småforargede ud på publikum)

ROSCIUS Derfor! Lad os ikke dømme disse fordærvede stakler (indikerer romerne på scenen) - thi den eneste forskel på dem og enhver af os andre er: De gjorde det sgu!

Og her skulle MUSIKKEN gerne være timet så hårfint og vidunderligt, at vi kan skøjte lige over i FINALEN. Et barokt indslag i finalekoreografien ville være, at de fire SLAVER dansede rundt med bærestolen med den døde Seneca.

ALLE Kom, kom kom til det gamle Rom hvor de alle tér sig uartigt Med som gæst til historiens fest- ligste, ægte antik-toga-party

Vi - har - ingen  moral, men ellers nog't for enhver Er du fuld eller gal, så kom, li' som du er

HER måtte musikken godt MODULERE ½ tone op, som en ordentlig melodi-grand prix sang, mens Roscius afleverer sin REP.

ROSCIUS Grib dagen - og hvad der ellers er at gribe fat i!
ALLE Spring kun på både m og k både mensker, dyr og aktører for imorg'n ska' vi ha' nog't vi ka' snakke om i det gamle Rom.


SLUT