Parodi på ingenting i revy

Studenterrevyen 1993 er ikke særlig sjov.

Revy

Af Jens Kistrup

De morsomste numre i årets studenterrevy "Tivolissimo!" er de mest aktuelle - Poul Nyrup Rasmussen og Lone Dybkjær i en præ-ægteskabelig politisk marionet-komedie, dommer Hornslets tamil-ret, hvor alle de afhørte erklærer, at det ikke er deres bord.

Men nutiden når revyen først frem til efter pausen. den lange start - mere tøvende end flyvende - er en slags spex inspireret ad Tivolis 150 års jubilæum midt i august.

Den ydre ramme er et foredrag med lysbilleder på Albertslund aftenskolekursus - ikke egnet til at sætte humøret i vejret. Og historien om Tivolis start - grundlæggeren Carstensens korte karriere, familien Lumbyes musik, kongeparrets velsignelse, pålus de klassiske figurer fra Pantomimeteatret - er i denne version blevet det rene pjat.

Parodi på ingenting, komik uden retning og uden substans. det er ganske enkelt for tyndt og for tosset til at blive sjovt, selv om Jan Gintberg er ganske morsom som H.C.Lumbye, og selv om Katja Dyring er mere professionel end de andre som damen, der forstøder og afløser Cartsensen i Tivoli.

Efter pausen forsvinder Tivoli stort set ud af synsfeltet, skønt Carstensen vedbliver at fungere som en art konferencier. Hvad der senere skete med Tivoli, interesserer ikke revyen spor - ikke et ord om Niels-Jørgen Kaiser! Ja, det, der inderst inde er galt med "Tivolissimo" er, at der ikke for alvor eller bare for sjov er noget, der interesserer den.

Den har ingenting på hjerte og næsten ingenting i hjernen. Mest vellykkede er alle de gamle genbrugsmelodier fra Sullivan til Aage Stentoft. Med teksterne ligger det derimod tungt. Så tungt, at revyen aldrig nogensinde kommer fra start. Og Tivoli-aftenens højdepunkt - festfyrværkeriet - når den aldrig frem til.