”Vi dør én gang i døgnet”
1851 – Shakespeares ”Romeo og Julie” går over scenen, men det virkelige drama udspiller sig i de to skuespillergarderober. Teatrets diva og direktørens hustru, Johanne Luise Heiberg, er dødeligt forelsket i forestillingens Romeo, den unge Michael Wiehe, som til gengæld påvirkes af Mercutio (Frederik Høedt), der vil gøre oprør mod den romantiske spillestil – og måske også almindelig sømmelighed. Mellem garderoberne bliver den unge påklæderske, Frk. Lassen, vidne til Fru Heibergs personlige tragedie og en epokes undergang.