Jeg blev faktisk først lidt underligt til mode over at se et læserklagebrev over Rus i Frederiksborg Amts Avis. Jeg opfatter ikke mig selv som blasfemiker eller en vantro hund. Slet ikke.
Men i anden omgang tænkte jeg: "Man kan ikke købe sig til en slags PR!" (Jeg tilbageviser ethvert rygte om, at jeg selv har skrevet læserbrevet - det er fra en autentisk pastor Emeritus i Græsted. Jeg tror oprigtig talt, at brevet fik betydning for vores belægningsprocent - masser fylkedes i Esrum klostergård for at vurdere blasfemien ved selvsyn.
Her er læserbrevet:

Jeg søgte, på et moderat plan, syndsforladelse og spurgte Birgit Hasselager, præst i Søborg, da hun var blandt tilskuerne, om hun fandt stykket blasfemisk. Det gjorde hun ikke. Hun ville snarere eksemplificere blasfemi ved Pavens velsignelse af krigsmateriel. I øvrigt ville hun bruge forestillingens 18 minutter lange rap-nummer over Biblen til sine timer i konfirmationsforberedelse. Det glædede mig. Kirkens velsignelse er vel aldrig af vejen.
Desuden tror jeg, at Vorherre faktisk havde sit eget indlæg i debatten. "Broder Rus" var mit livs eneste friluftsforestilling, og jeg tror aldrig jeg gør det igen - ikke i den danske sommer. Jeg gik igennem tre ugers prøvetid og frygtede en hel periode med aflysninger, når regnen stod ned i tove gennem hele spilleperioden. Men det regnede kun én eneste gang - og det var på den eneste søndag, vi skulle spille. Hviledagen vi undlod at komme i hu. Vi havde et skybrud af bibelske dimensioner tre minutter inde i forestillingen - alle andre aftener ventede regnen pænt til ti-femten minutter efter forestillingen var slut.